At hjælpe børn igennem traume og sorg
4. december 2004


Jeg har valgt at give bogen "At hjælpe børn igennem traume og sorg" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Bogen At hjælpe børn igennem traume og sorg er skrevet af Jean Harris Hendriks, Dora Black og Tony Kaplan, som alle er overlæger i børne- og ungdomspsykiatri.
Bogen tager udgangspunkt i hvordan vold og tab i barndommen kan påvirke børn og hvordan man bedst hjælper børn gennem sorg. Omdrejningspunktet er børn som mister en eller begge deres forældre og at måden de mister dem på er vold eller drab.
At hjælpe børn henvender sig hovedsageligt til personer der professionelt arbejder med børn, som har mistet. Bogen kan dog også læses af forældre eller andre som ønsker at vide mere om, hvordan man i praksis kan hjælpe børn til at gennemleve sorg.
Bogens vigtigste budskab er at sætte fokus på hjælp og forståelse, således at barnet bliver i stand til at overvinde tabet uden at det skaber alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser.
At hjælpe børn igennem traume og sorg kommer både ind på forskningsresultater og beskriver den historiske udvikling, hvor man nu er begyndt at have mere fokus på, hvad vold, traumer og sorg kan gøre ved et barn. Bogen beskriver teoretisk det at have en posttraumatisk stress-forstyrrelse og bogen indeholder også et kapitel, hvor forfatterne fortæller børnenes historie.
Bogen omhandler både de etiske spørgsmål som 'Er det forsvarligt at en person der har begået drab eller udøvet grov vold, kan have omsorgen for barnet?' og 'Skal barnet besøge sine far eller mor i fængslet?'
Statsamtsfuldmægtig Peter Bidstrup har bidraget med et kapitel om det danske retssystem, forældremyndighed og værgemål.
Selv om bogen er skrevet af amerikanske forfattere og der både er kulturelle og samfundsmæssige forskelle på USA og Danmark, kan denne bog godt læses og bruges af danskere. Peter Bidstrups apendix er bl.a. med til at gøre dette muligt.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!