Fødselsfortællinger
27. oktober 2004


Jeg har valgt at give bogen "Fødselsfortællinger" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Fødselsfortællinger er en dejlig bog for dig som er gravid eller dig som allerede har født. Det er elleve meget personlige beretninger, fortalt af kvinder og fædre.
Bogen er indlevende og velskrevet og det er forholdsvis nemt at sætte sig ind i de følelser som fødselsforløbet bringer frem.
Vi hører om når fødslen ikke lever op til forventningen, om de barske fødsler, men også om de smukke fødsler.
Fælles for alle historierne er at de alle ender lykkeligt og et lille nyt vidunder kommer til verden.
Fødselsfortællinger er ikke en opslagsbog eller en vejledning i, hvordan du selv kommer i gennem et fødselsforløb, men det at andre deler deres tanker og følelser med os, virker på en eller anden måde rigtig godt.
Alle kvinder tænker på deres ufødte barn og gør sig overvejelser omkring fødslen, - hvordan vil jeg føde. Vi er vant til at kunne kontrollere vores liv, men her kommer vi alle til kort. En fødsel kan ikke kontrolleres.
Mange fædre føler sig forpligtet til at deltage ved fødslen, men oplever dette svært. De personlige beretninger er med til at give et indblik i de tanker og følelser, man som far kan have omkring fødslen.
Fødselsfortællinger er helt bestemt en bog der bør læses af dig, hvis du godt kan lide at læse om andres tanker og følelser og så interesserer dig for et emne, som de fleste af os, et eller andet sted, bliver berørt af.
Jeg vælger at give Fødselsfortællinger 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.