Ka´selv - vil selv... men du må hjælpe mig!
3. februar 2004


Jeg har valgt at give bogen "Ka´selv - vil selv... men du må hjælpe mig!" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Bogen Ka´selv - vil selv er skrevet af Grethe Kragh-Müller, som beskæftiger sig med børns udvikling i teori og praksis. Hun er uddannet cand.psych. med speciale i børn og er ansat som lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Hun beskriver hvordan hverdagen med et barn på 1 - 3 år former sig på godt og ondt. Den alder der tidligere hed trodsalder, men nu hedder selvstændighedsalderen.
Ka´selv - vil selv er inddelt i fire dele. I første del af bogen ser hun på, hvad det er for et kulturelt og samfundsmæssigt liv, det 1 - 3 årige barn vokser op i her i Danmark i dag.
I anden del beskriver Grethe Kragh-Müller barnets fysiologiske/anatomiske udvikling. Der er et stort afsnit om udviklingen og funktionen af barnets hjerne. Derudover beskrives barnets motoriske, sproglige og erkendelsesmæssige udvikling, samt hvordan barnet bliver bedre til at kunne.
Del tre handler om at ville selv, om hvordan barnet udvikler følelser og vilje. Derudover er der et stort afsnit om udviklingen af "selv´et".
Del fire er ...men jeg har brug for din hjælp en beskrivelse af, hvordan vi som voksne kan forstå og hjælpe vores barn på vej. Det handler om at lytte til sit barn og sætte grænser på den "rigtige måde". Det handler om de situationer som alle forældre kender, om den hysteriske unge, der smider sig på gulvet i supermarkedet, eller barnet der gentagne gange gør det modsatte af, hvad vi som forældre ønsker, eller bliver vred, når det får et nej.
Grethe Krag-Müller giver med baggrund i teorien praktiske råd til bedre at kunne forstå og løse de konflikter, som man møder med det 1 - 3 årige barn.
Det er en bog som henvender sig til såvel forældre eller andre, der ønsker at vide mere om børns "trodsalder".
Bogen er på nogen punkter meget teoretisk, men er med sine praksisbeskrivelser og hverdaghændelser ind imellem alligevel forholdsvis nem at gå til.
Det er en bog som helt sikkert fortjener 5 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer




