Annonce

Annonce

Lille Mirakel - den utrolige historie om de to første leveår


31. januar 2009

Forfatter:
Desmond Morris
Forlag:
Politikens forlag
Udgivelsesår:
2009
Sidetal:
192
Pris:
300
ISBN:
9878756786560
Helens vurdering:
Lille Mirakel - den utrolige historie om de to første leveår

Jeg har valgt at give bogen "Lille Mirakel - den utrolige historie om de to første leveår" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

En baby er et levende mirakel og det faktum er denne bog en hyldest til. Hvor andre bøger om børn giver gode råd om, hvordan man passer det lille barn, så er denne bog anderledes. Baseret på den allernyeste forskning beskriver den hvordan babyen udvikler sig fysisk, socialt og følelsesmæssigt i løbet af de første to leveår.

De egenskaber som barnet udvikler i løbet af denne følsomme periode, præger det resten af livet og det er forældrenes opgave at skabe de rammer der skal til, for at det lille barn kan udnytte hele sit menneskelige potentiale. Med kærlighed og tillid til sine forældre vil barnet tilskyndes til at udforske sin omverden - fra den dag det kommer til verden lille, sårbar, ordløs, til den dag, hvor det kan fejre sin 2 års fødselsdag og allerede kan gå, tale og udforske verden lidt mere på egen hånd.

Hvad foregår der i babyers hjerne og hvornår forstår de at skjulte ting eksisterer? Hvordan fungerer skelettet og hvorfor har voksne færre knogler end en nyfødt? Hvordan kommunikerer barnet, hvad betyder smil, gråd og hvordan skabes sprog ud af lyde?

Svarene på disse spørgsmål og mange flere, får du af forfatteren Desmond Morris i bogen Lille mirakel. Desmond Morris er zoolog, forfatter og journalist. Hans enestående evne til at formidle sit pionerarbejde inden for udforskningen af menneske- og dyreadfærd har gjort ham til en førende skikkelse i populariseringen af disse emner.

Desmond Morris har bl.a. også skrevet 'Den nøgne abe', 'Menneskets adfærd' og 'Forstå din baby'.

Bogen Lille mirakel er en flot bog, fyldt med fantastiske billeder, som netop understøtter hvor enestående hvert barn er - et fantastisk lille mirakel.

Jeg vælger at give bogen 5 bismervægte. Og hvis ikke du køber den selv, så er den oplagt at ønske sig som barselsgave eller dåbsgave.. :o)

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce