God nat min skat - en guide til rolige nætter
25. juni 2008


Jeg har valgt at give bogen "God nat min skat - en guide til rolige nætter" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Endelig en ny dansk bog om børn og søvn. God nat min skat - en guide til rolige nætter er skrevet af Benedikter Hertel, sundhedsplejerske og psykoterapeut.
God nat min skat - en guide til rolige nætter giver dig en basal viden om børn og søvn. Herunder søvnrytmer og drømme, A og B mennesker og søvnens betydning.
Herefter guides du igennem barnets søvn og forskellige behov for hjælp til at falde i søvn fra barnet er ganske lille 0-6 måneder, 6-15 måneder, 15 måneder til 3 år og tilsidst det store barn på 3 til 10 år.
Benedikte Hertels menneskesyn kommer fint til udtryk hele bogen igennem og det giver plads til at glemme "man skal og bør" og i stedet lytte til sig selv og sit barn. Gode sovevaner skabes, når man glemmer hvad man skal og bør men i stedet lytter til, hvad det er der virker.
Det handler om at være realistisk, ikke forvente at barnet sover mere end det gør og være opmærksom på at der naturligt vil være perioder i barnets liv, hvor det sover dårligere og mere uroligt end i andre perioder.
Bogen er meget fint struktureret, hvert kapitel indledes med lidt faktuel viden og der er hele vejen igennem små guide-boxes med gode råd. Det kan være f.eks.
- læg mærke til dit barns signaler
- det du ved beroliger dit barn, brug også dette når dit barn skal puttes
- sørg for at dit barn ikke bliver distraheret under amning
- stol på dig selv, når du kan se at dit barn trænger til søvn
- vær tydelig i dit kropssprog og dine signaler
- hold fast i din beslutning, når du har taget den
- brug intuition, hvis du var barnet lige nu, hvad kunne du så tænke dig ...
Derudover er bogen også fyldt med forældreerfaringer og forfatterens kommentarer, hvilket er med til at gøre bogen mere personlig og virkelighedsnær - du er som forældre ikke den eneste, der synes at den her periode er svær.
God nat min skat - en guide til rolige nætter er en rigtig fin bog, henvendt til forældre, som gerne vil søge råd og vejledning om søvn i håb om at få den bedste nattesøvn for hele familien.
Jeg vælger at give bogen 4 bismervægte
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire




