Mums! - En kagebagebog for børn
9. april 2007


Jeg har valgt at give bogen "Mums! - En kagebagebog for børn" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Mums! er Gyldendals kagebagebog for børn lavet af Camilla Clemmensen og Pernille Alrik, som begge er kokkeuddannet. Sammen med 16 børn i alderen 5 til 14 år, har de skabt en rigtig fin kagebagebog.
De har følgende grunde til at man skal bruge denne bog:
- Bag kager til hverdag og fest
- Bag kager fordi det er sjovt
- Bag kager fordi det er hyggeligt
- Bag kager fordi det er lækrere end chips og slik
- Bag kager for at imponere din bedstemor
- Bag kager for at kræse om dine venner
- Bag kager fordi de smager MUMS!
Og hvor har de ret! De større børn kan sagtens bage selv, de mindre børn vil elske at bage sammen med forældre eller bedsteforældre.
Mums! er fyldt med de dejligste opskrifter. Der er brød af forskellige slags, eftermiddagskager, dessertkager, julekager, kager til brunch og lagkage og det er ikke spor problematisk at få lysten til at udskifte slik, chips og sodavand med hjemmebag. Som Camilla Clemmensen og Pernille Alrik siger: "Det er både hyggeligt, det er sundere og det smager bedre". Og billerne taler deres eget sprog.
Mums er fyldt med flotte billeder af både brød og kager og også af børnene, som i fuld koncentration og med stor glæde er igang med det skønneste bagværk.
Når man står med bogen i hånden, så kan man bare ikke vente. Der skal bages og der skal smages.
Her i huset er det ikke svært at blive begejstret. Vi elsker hjemmebag og børnene nyder at bage og som min datter på 10 sagde: Det er den bedste kogebog jeg har set, hvornår kan vi gå igang?.
Mums! - Gyldendals kagebagebog for børn får 5 bismervægte. Det er en indbydende og rigtig dejlig bog til en god pris.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


