Annonce

Annonce

Mødregruppe


27. januar 2022

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre mødre. Det er rart at tale med andre, som kan genkende de glæder og de udfordringer, man naturligt oplever, som nybagt mor. Det kan være rigtig rart at vide, at man ikke er den eneste, som måske synes, noget er svært, ligesom det kan være rart at dele både oplevelser og erfaringer.

Mange mødregrupper går også til forskellige aktiviteter sammen. Det kan være foredrag, babysvømning, ...


Annonce

... mor-barn-rytmik eller andet. At mødes med andre, have en fast aftale om noget man skal, kan være rigtig rart for mange - og en måde at sikre, at man kommer ud af døren med den lille.

Sundhedsplejersken deltager som regel i de første møder, men efter et par gange vil mødrene mødes privat og på eget initiativ. Nogle mødregrupper varer i flere år, hvor andre grupper går i opløsning, når mødrene begynder at arbejde igen.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan mødregrupperne sammensættes. I nogle kommuner er der specielle tilbud til unge mødre, i nogle kommuner adskiller man førstegangsfødende fra flergangsfødende, og atter andre steder blander man grupperne. I nogle kommuner er der også mulighed for at deltage i mødregrupper specielt for kvinder, der har født tvillinger eller trillinger. Spørg din sundhedsplejerske, hvordan det foregår, hvor I bor.



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce