Gravid vitaminer
30. januar 2022
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet. Folsyre forebygger misdannelse af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter).
Jern: 40-50 mg ferrojern fra ...
... graviditetsuge 10 og resten af gravidteten. Hvis du lider meget af kvalme, og synes jern giver dig ekstra kvalme, kan du vente med at starte jerntilskuddet til senest graviditetsuge 18. Jerndepoterne er ofte lave, når man bliver gravid og vil ikke kunne dække det øgede behov, som graviditeten medfører.
D-vitamin: 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele graviditeten. D-vitamin fremmer optagelsen af calcium og knogleopbygningen hos barnet.
Kalk: 500 mg kalk gennem hele graviditeten, hvis ikke du spiser eller drikker ½ liter mælkeprodukt dagligt. Kalk er vigtigt både for den gravides og for det ufødte barns knogler.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


