Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring søger gravide kvinder til forskningsprojekt om spædbørns tarmbakterier og afføringsmønstre (MOTILITY Mor-Barn kohorten)
Formålet med MOTILITY mor-barn kohorten er at undersøge, hvordan spædbørns kost og afføringsmønstre relaterer sig til udviklingen i spædbørns tarmbakterier det første år af barnets liv med henblik på sigt at finde nye måder at kunne afhjælpe mavesmerter hos spædbørn.
Desuden vil studiet undersøge, hvordan tarmbakterer relaterer sig til barnets miljø og udvikling. Håbet er, at den nye viden kan bane vejen for nye innovative måder at forebygge og afhjælpe mavesmerter hos spædbørn. Projektet er godkendt af videnskabsetisk komité.
Hvem kan deltage?
Du kan muligvis deltage, hvis du:
- Er gravid og mellem 18 og 40 år
- Er villig til at opbevare biologisk materiale fra dit spædbarn i hjemmets fryser
- Taler dansk (da alt skriftlig og mundlig information vil være på dansk)
Hvordan er forløbet?
Studiet forløber fra 1 måned før termin, og til barnet er ca. 1 år gammel. Der vil være tale om 5 besøgsdage af 1-2 timers varighed på Institut for Idræt og ...