Annonce

Annonce

Restless Legs Syndrome hos børn


1. februar 2023


Restless Legs Syndrome (RLS) - på dansk kaldet hvile​løse ben eller rastløse ben - ses ofte hos voksne, men er faktisk en forholdsvis hyppig lidelse hos børn. Faktisk skønner man, at ca. 2% eller 1 ud af 50 børn har problemer med RLS, og det kan sagtens forekomme hos børn helt ned i 1 års alderen.



Hvad er Restless Legs Syndrome



Restless Legs Syndrom er uro i benene. Det føles som prikken, smerter, ubehagelige jag eller ryk, og man kan simpelthen ikke holde sine ben i ro. Der er ikke krampe i benene, og man kan heller ikke altid se noget på muskelaktiviteten i benene, men det er en følelse af, at man hele tiden er nødt til at bevæge sine ben. Nogle gange vil man dog godt kunne mærke, at lægmusklerne spænder op.



Symptomerne opstår ofte aften og nat, og derfor oplever man ofte, at RLS giver flere problemer med nattesøvnen end med dagssøvnen. 



Restless Legs Syndrome forekommer i 2 former:



Primær RLS: Dette er den hyppigste form og den form, som ofte ses hos børn. Den er arvelig, og det er derfor ikke usædvanligt, hvis flere i familien oplever, at de har svært ved at finde ro i deres ben under søvn.



Sekundær RLS: Denne form opstår som følge af sygdom eller efter indtagelse af medicin, der har urolige ben som bivirkning. 



Restless Legs Syndrome hos små og større børn



Symptomerne på Restless Legs Syndrome kan variere efter, hvorvidt der er tale om et lille eller et større barn.



Små børn (fra ca. 1 års alderen): Barnet vil ofte godt kunne falde i søvn, men det vil vågne efter 1-3 timers søvn og vil her skrige og sparke med benene. Har barnet sprog, vil det godt kunne forklare, at det gør ondt i benene, eller barnet kan tage sig til benene eller slå sig på benene, og på den måde vise, at det er uro og smerter fra benene, som er problemet.



Større børn: Vil ofte mærke uroen i benene, når de skal falde i søvn. Når de går i seng, lægger sig for at slappe af, så kommer uroen og nogle gange også smerterne i benene. Symptomerne lindres, når barnet bevæger sig, rejser sig, går rundt - og forværres, når barnet ligger ned. Symptomerne kommer ofte 15-30 minutter efter, at barnet har lagt sig for at sove. 



Der er naturligt også børn, som har problemer med uro i benene, både når de skal falde i søvn og også i løbet af natten. 



Hvad er årsagen til Restless Legs Syndrome



Restless Legs Syndrome er som udgangspunkt ikke farligt, og det behøver ikke være tegn på, at barnet har andre neurologiske problemer.



Dansk forskning fra 2019 viser blandt andet, at der kan være en sammenhæng mellem Restless Legs Syndrom og ADHD. I undersøgelsen har man fundet, at voksne med ADHD havde 3.5 gang højrere risiko for problemer med uro i benene sammenlignet med resten af undersøgelsesgruppen. Dette er noget man undersøger nærmere.



Forskning viser også, at der hos børn ofte er en sammenhæng mellem RLS og lavt jern-niveau. Jern hjælper dopamin, som er en neutrotransmitter, et signastof i hjernen, med at fungere. Dopamin spiller en vis rolle i forhold til vores motorik, og det har derfor også betydning for vores søvn og for vores evne til f.eks. at kunne finde ro i kroppen, når vi sover. Hvis niveauet af jern er for lavt, så vil mængden af dopamin ikke fungere optimalt. 



Hvad kan du gøre



Det vil ofte lindre uroen i benene, hvis du kan give dit barn lidt ...


Annonce

... massage. Det kan være massage på de spændte lægmuskler. Brug evt. lidt olie eller lignende, så dine fingre glider lettere på huden. 



Da det ofte hjælper med lidt bevægelse, må du også meget gerne cykle lidt med dit barns ben og på den måde skabe lidt bevægelse, - både når barnet skal sove, og også hvis barnet vågner på grund af uro i benene - og uden at barnet behøver stå ud af sengen. 



Andre gange kan det hjælpe at lade barnet komme op og gå lidt rundt. Evt. stå på et vippebræt eller lignende. Ofte vil uroen dog komme tilbage, når barnet atter ligger i sin seng, men det kan være rart at føle, at man gør noget, og det kan kortvarigt hjælpe.



Nogle gange kan det hjælpe at strække lægmusklerne ud, før barnet lægger sig til at sove. Større børn kan stille sig med hænderne mod væggen, sætte den ene fod længere bag ud end den anden og på den måde lave et stræk af bagsiden af læggen. Mindre børn kan du hjælpe med at strække læggen ved at holde benenet og langsomt bukke foden op og bagud.



Nogle børn har på grund af smerter også behov for smertestillende om natten i en periode. 



Da der ofte er en sammenhæng mellem Restless Legs Syndrome og lave jern-depoter, så er det en rigtig god idé at kontakte lægen og få taget en blodprøve, så man kan se, hvad barnets jerniveau er. Hvis barnet har lave jerndepoter, så kan man behandle med jern f.eks. jerndråber eller en jerntablet, der kan knuses (afhængig af barnets alder).



Det er derudover en god idé at sikre barnet en sund jernholdig kost. Børn under 12 måneder skal tilbydes en jernholdig overgangskost - det betyder blandt andet, at barnet skal spise kød (gerne indmad) fjerkræ og fisk. Grød lavet på forskellige typer gryn, tilbydes frugt, der kan fremme optagelsen af jern, at du varierer barnets indtag af grøntsager osv. Derudover holdes mælkeindtaget på et niveau, der giver plads til mere sufficient mad, og der gives modermælkserstatning til børn, der ikke ammes. Efter 1 års alderen skal barnet fortsat tilbydes så varieret en kost som muilgt og jernholdig kost skal medtænkes. 



Hvad kan lægen gøre



Hvis du mistænker, at dit barn har Restless Legs Syndrome, så er det en god idé at kontakte jeres læge og lave en aftale om undersøgelse.



Lægen kan lave en klinisk undersøgelse af barnets højde, vægt osv. og drøfte problemstilligen ud fra jeres historie og oplevelser.



Lægen kan lave en neurologisk undersøgelse, som gerne skulle være normal. Ved en neurologisk undersøgelse vil lægen f.eks. kunne vurdere kontakten med barnet, muskeltonus, muskelkraft, reflekser, barnets gangfunktion mm.



Lægen kan give jer et søvnskema, som I skal udfylde derhjemme, så man over flere dage/aftener/nætter kan få et indtryk af, hvordan jeres barn sover, og hvad der sker. 



Lægen kan bede jer om at filme, f.eks. med jeres telefon, den uro og de bevægelser, som I oplever, at jeres barn har. Lægen kan tage en blodprøve for f.eks. at se, hvad barnets jernstatus er.



Lægen kan udskrive recept på jerntilskud, hvis det vurderes, at jeres barn har behov for dette.



Lægen kan udskrive recept på smertestillende, hvis det vurderes, at jeres barn har behov for dette.



Lægen kan henvise jer videre til f.eks. et søvncenter, hvis dette skønnes nødvendigt. 



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce