Annonce

Annonce

Epstein perler (Epstein Pearls)


20. januar 2021


Har du opdaget, at dit nyfødte barn har en lille hv​id eller gullig tandlignende hævelse eller knop i munden, og er du i tvivl om, hvad dette egentlig er, så skal du læse videre her. For der er sandsynligvis tale om en Epstein perle.



Epstein perler - hvad er det?



Epstein perler er små harmløse cyster, der dannes i den nyfødtes mund. Enkelte børn fødes med dem, hos andre børn kommer de i løbet af de første uger og måneder.



Epstein perler indeholder keratin, som er det protein, der forekommer naturligt i vores hud, hår og negle. 



Hvordan ser Epstein perler ud?



De kan se lidt forskellige ud - nogle gange kan de ligne en lille tand, og mærker du på den med spidsen af din finger, så virker den hård. Du kan derfor godt bilve i tvivl om, hvorvidt det er en tand, dit barn har eller er født med. Især hvis den sidder placeret på gummens kant, hvor mælketænderne naturligt også vil sidde. 



De kan dog også ligne små hårde hvide blister, og de kan f.eks. sidde på gummens forside eller de kan sidde placeret bagerst i barnets gane. Når dit barn gaber højt op, kan du f.eks. se, at der sidder en eller to små hvide hårde prikker bagerst i ganen.



Epstein perler er hvide og nogle gange gullige. De varierer lidt i størrelse og måler fra 1-3 mm. Som regel er de runde, men de kan også virke lidt spidse og derfor minde meget om en tand.



Hvorfor opstår Epstein perler?



Epstein perler opstår, fordi barnets mund og mundhule (ganen og gummerne) hele tiden udvikler sig og tager form. Det gør, at der nogle gange dannes små buler af keratin, der som nævnt er et naturligt protein, der findes i huden.



Det betyder også, at de små keratinfyldte buler (Epstein perler) ofte udvikles i livmoderen, og de kan derfor ikke forhindres. Hvis dit barn bliver født med en eller flere Epstein perler, er det ikke fordi du har gjort noget forkert, eller fordi du i din graviditet kunne have forebygget eller gjort noget anderledes. Det er en helt naturlig ting.



Hvor almindeligt er det, at børn har Epstein perler?



Det er faktisk ret almindeligt, at børn fødes med en eller flere Epstein perler, eller at man ser dem komme i løbet af de første uger til måneder efter fødslen. 



Man skønner, at mellem 60-85% af alle nyfødte babyer har en eller flere Epstein perler. Derudover ser man hyppigere Epstein perler hos ældre mødre, hos børn der er født efter termin og hos børn, som fødes med en højere fødselsvægt. De kan dog også sagtens ses hos børn, der fødes af yngre mødre og hos børn med lavere ...


Annonce

... fødselsvægt.



Hvor længe vil mit barn have Epstein perler?



Hos de fleste børn vli man se, at de forsvinder i løbet af nogle uger. Hos nogle børn vil man se, at der kommer en hvid knop, og måske tror du, at det er en lille tand, som er på vej op igennem gummen... men få dage efter, så er knoppen forsvundet - og så har der været tale om en Epstein perle.



Det, at barnet dier på bryst, flaske eller på en sut, vil ofte skabe en vis friktion i munden, hvilket vil være med til at opløse og dermed fjerne samlingen af keratin (epstein perlen).



Nogle børn har dog Epstein perler i et par måneder, før de igen forsvinder. Hos de fleste børn forsvinder Epstein perler, før barnet er 5-6 måneder gammel. 



Skal jeg forsøge at fjerne Epstein perler?



Nej! Epstein perler forsvinder af sig selv, og du bør aldrig forsøge at fjerne dem på egen hånd.



Hvis du forsøger at fjerne dem ved f.eks. at "trykke dem ud", så kan du risikere at skabe indgangsport for bakterier og mikroorganismer. Der er mange små fine blodkar i gummerne, og bakterier kan meget let gå i blodbanen, hvilket kan være farligt for dit lille barn.



Kan større børn og voksne have Epstein perler?



Nej. Epstein perler ses kun hos nyfødte børn. Men større børn og voksne kan godt have andre former for cyster og keratinsamlinger i munden, som ligner Epstein perler.



Skal jeg lade mit barn blive set af læge eller tandlæge?



Epstein perler er ikke årsag til, at dit barn skal ses af hverken læge eller tandlæge. De er harmløse og vil forsvinde af sig selv. Epstein perler giver ikke smerter og generer ikke barnet på nogen måde. 



Men, hvis dit barn får rigtig mange Epstein perler, eller virker generet af dem - bliver grædende, pylret, virker irritabel, og du fornemmer, at de generer eller gør ondt, så vil det være en rigtig god idé at lade jeres læge se barnet. Egen læge kan f.eks. udelukke trøske hos barnet, der kan vise sig som hvide belægninger i barnets mund, ligesom egen læge kan vurdere, om der er tale om blærer, som skyldes sygdom...



Hvis dit barn stadig har Epstein perler, når det begynder at få tænder, og du er i tvivl om, hvorvidt mælketænderne vil kunne bryde rigtigt frem eller måske er i tvivl om, hvorvidt der faktisk er tale om Epstein perler, så kan det være en god idé at tale med tandlægen. Tandlægen vil kunne kontrollere, om der er Epstein perler, eller om der f.eks. er tale om natale tænder (medfødte tænder) og vurdere, hvad der i givet fald skal ske med disse.



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

NYHED! Olívy nu i rejsestørrelse

Nu kan du også forebygge en rød babynumse, når du rejser med din baby. Olívy baby care - diaper change findes nu i en 100 ml. rejsevenlig flaske. En fin, lille rejsemakker, som passer perfekt i håndtasken.

Olívy baby care – diaper change i nyt design

Glæd jer også til ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Zleepii Kombipakke

værdi kr.2.398,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce