Annonce

Annonce

Kiropraktor - baby - og kolik


4. september 2019


På 10 år er antallet af spædbørn d​er kommer til kiropraktor mere end fordoblet. I dag bliver knap 12.000 spædbørn under 1 år behandlet på en kiropraktisk klinik i Danmark - ofte på grund af kolik. Forskere stiller dog spørgsmålstegn ved effekten og vil undersøge det nærmere.



I 2011 kom Sundhedsstyrelsen med et notat til sundhedsplejersker vedr. rådgivning af kiropraktisk behandling af spædbørn. I dette notat står blandt andet, at forældre frit kan vælge, om de vil henvende sig til en kiropraktor, og at det ikke kræver henvisning at få sit barn vurderet eller behandlet af en kiropraktor. Der står dog også, at man som sundhedsplejerske til enhver tid må sikre sig, at barnet ikke lider af en sygdom eller lidelse, der skal diagnosticeres eller behandles af en læge, og at sundhedsplejersken derfor altid skal rådgive forældre om at lade barnet tilse af praktiserende læge, før man henvender sig til kiropraktor. 



Det understreges, at en kiropraktors opgave er undersøgelse, forebyggelse og evt. behandling af biomekaniske funtionsforstyrrelser hos børnene, og at kiropraktorer ikke varetager barnets generelle sundhedstilstand. En række sygdomme må overvejes, før man iværksætter kiropraktisk behandling f.eks. forstoppelse, misdannelser i mave-tarmkanalen og urinvejene, enzymdefekter, brokdannelse, mavemundesforsnævring, betrændelsessygdomme i mave-tarmkanalen og fejlernæring - og en kiropraktor har ikke sundhedsfaglig kompetence til at diagnosticere disse tilstande. Se sundhedsstyrelsens notat til sundhedsplejersker her.



Kolik



Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at der er tale om et sundt og rask barn, som er i god trivsel - og trods dette, så er der tale om et barn, som græder rigtig meget. Børn med kolik har ikke smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, og lægen har udelukket, at barnet lider af nogle af ovenstående sygdomme, eller at barnet f.eks. har overfølsomhed overfor komælksprotein eller døjer med andre allergiproblemer.



Børn med kolik græder rigtig meget - ikke bare, når de er sultne, tørstige, har noget i bleen, eller hvor der er andre logiske forklaringer. Og den generelle definition er, at barnet græder mere end 3 timer i døgnet, mindst 3 dage om ugen og i mindst 3 uger. 



Når barnet har sine kolikanfald, så vil man ofte høre barnet skrige mere end det græder, og man vil ofte se, at barnet trækker benene op under sig, spænder i maven og tydeligt skærer ansigt. Barnet ser ud som om, at det har mavekneb. Ordet kolik stammer også fra det græske "colon", som betyder tyktarm og derfor forestiler de fleste sig, at kolik handler om mave- og tarmproblemer.



Hos nogle børn med kolik mener man, at gråden og de evt. mavesmerter skyldes en bakteriesammensætning i barnets mave, som giver en overvægt at gasproducerende bakterier. Man ser ofte også en øget irritation (tarmpermeabilitet og inflammation) af barnets tarme. Og her viser undersøgelser, at mælkesyrebakterien lactobacillus reuteri kan have positiv effekt. Man kan blandt andet købe mælkesyrebakterier i dråber til børn, ligesom man kan købe modermælkserstatning som indeholder disse mælkesyrebakterier.



Hos mange andre børn mener man, at kolik skyldes et umodent nervesystem. Denne umodenhed medfører, at børnene har svært ved at regulere deres følelser og derfor er mere utrøstelige. Det betyder, at de har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet af forældrene. Samtidig bliver børnene også hurtigt overstimulerede, hvilket er med til at forstærke deres gråd. Børn med kolik græder i længere tid af gangen, og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro. ...


Annonce

... De græder i længere tid, fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent. Konsekvensen af dette er, at børn med kolik er meget svære at trøste for forældrene. 



Hvis der er tale om et umodent nervesystem, så er det noget, som barnet "vokser fra", og derfor er kolik ikke noget, man her kan "behandle". I takt med at barnets nervesystem modnes, så bliver gråden mindre og en dag oplever man som forældre, at der ikke har været gråd den dag...



Undersøgelser viser, at børn græder mindre, når de er på arm eller har tæt kropskontakt med en voksen. Og der er ingen tvivl om, at det kan hjælpe barnet og den umodenhed, som barnet har, at være i tæt kontakt med mor og far. At være i favn, at blive båret i favn eller slynge, at blive vugget, få nærhed og samtidig føle sig holdt og omsluttet er vigtigt.



Smerter i hoved, nakke og skuldre



Enkelte børn græder meget, fordi de har smerter fra hoved, skuldre og nakke. Nogle børn får i forbinelse med fødslen et tryk, det kan handle om en lille fibersprængning i en halsmuskel eller måske en mindre funktionsforstyrrelse i de øverste led i nakken. Børn kan også have hovedpine de første dage efter fødslen, hvis de f.eks. er født med cup. Der er også børn, som brækker en arm eller et kraveben i forbindelse med, at de skal ud gennem fødselsvejen. 



Hvis dit barns gråd instinktivt får dig til at tænke "smerte", skal du søge hjælp. Bed jeres læge om at undersøge jeres barn grundigt eller evt. guide jer videre i systemet, hvis det skønnes, at I kan have brug for en speciallæge, en fysioterapeut eller en kiropraktor. Der findes mange diagnoser og pas på med selv at konkludere og gætte sygdomme og behandlinger.



Torticollis



Torticollis er en stramning af halsmuskulaturen, typisk i den ene side. Barnet hoved hælder lidt til siden, og problemet kan opstå både under selve fødslen og i tiden efter. Torticollis ses ofte sammen med lejringsbetinget skævhed af kraniet - og der er gode resultater, hvis barnet bliver behandlet i tide. En fysioterapeut vil f.eks. kunne udstrække den stramme halsmuskel på barnets ene side og samtidig aktivere den slappe halsmuskulatur på modsatte side - og på den måde genoprette balancen i barnets nakke og skuldre.



KISS-KIDD-syndrom



KISS står for Kranie-nakkeleds Induceret SymmetriforStyrrelse, hvilket betyder, at barnet har en fejlstilling i de øvre nakkeled. Det kan medføre, at barnet bliver skæv i sin nakke og øverste rygmuskulatur og har svært ved at bruge sig selv optimalt motorisk. 



KIDD står for Kranie-nakkeleds Inducereet Dysgnosi og Dyspraksi. Syndromet indebærer, at barnet har svært ved at udføre tillærte bevægelser - det viser som om kroppen ikke rigtigt vil lystre og barnet virker klodset. KIDD ses normalt hos større børn, som ikke er blevet behandlet for KISS-syndrom.



Det diskuteres, hvilken behandling der er bedst ved KISS-KIDD-syndrom. Den mest almindelige behandling af KISS er manuel terapi, det vil sige massage og mobilisering, kiropraktik og osteopati. Man er dog meget opmærksom på, om behandlingen kan være "farlig" for børnene. Undersøgelser viser, at der f.eks. kan være fald i barnets hjerterytme i forbindelse med eksempelvis kiropraktisk behandling. Ved kiropraktisk behandling kan der være så kraftig en mobilisering af rygsøjlen, at rygsøjlens naturlige beskyttelse af kar og nervebaner påvirkes. 



Igen - som sundhedsplejerske vil jeg derfor altid anbefale, at I får jeres barn undersøgt af læge, og at I sammen med lægen drøfter, hvad jeres barn fejler og hvilken behandling, der vil være bedst for lige netop jeres barn. 



Du kan læse meget mere i min bog "Helens bog om Gråd & Trøst"



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce