Annonce

Annonce

Børnefamilier glemmer frugt og grønt


10. juni 2015


Vi ved det godt - at vi skal huske at spise "6 om dag​en". Det betyder masser af frugt og grønt. Vi skal spise det selv, og vi skal huske at give det til vores børn. Undersøgelser viser dog, at vi glemmer det.



En undersøgelse lavet af GfK for Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) viser at set over en hel dag, så får 84,8 procent af de danske børnefamiiler under halvdelen af de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen. Vi spiser faktisk kun frugt og grønt om aftenen, men glemmer at spise det til alle dagens øvrige måltider. Det er problematisk, for hvis du kun spiser frugt og grønt om aftenen, så bliver det svært for dig, at få frugt og grøntsager nok. 



I følge undersøgelsen, så fortæller 33 procent af børnefamilierne, at de mangler ideer til at variere de grøntsager, som de normalt spiser. Derfor vil jeg i dag give lidt forslag til, hvordan I kan få mere frugt og grønt på bordet derhjemme.



Grøntsager til de mindste børn



Så længe dit barn spiser skemad, så er det forholdsvist let at lave en grøntsagsmos. Her kan du variere mellem alle typer af grøntsager og på den måde få sikret dit barn en god variation.



Varier mellem f.eks. mos af kartofler, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, jordskokker, løg, hvidkål, rødkål, spidskål, savoykål, rosenkål, grønkål, skorzonerødder, ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomater, agurk, avokado.



Er dit barn mellem 6-12 måneder, vil det være rigtig godt, også at give rodfrugter, som selleri, rødbede, spinat, fennikel. De har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos. Bag rodfrugterne i ovnen, det bringer sødmen frem og mos dem herefter, eller server dem i mundrette stykker, som dit barn selv kan holde i hånden.



Rodfrugter kan indeholde nitrat, derfor skal de ikke gives i større mængder, men lidt en gang imellem vil være rigtig godt. Vælger du en dag at lave en ren rodfrugtsmos med f.eks. masser af selleri, så vil det være en god idé, at du lader 14 dage gå, før du serverer rodfrugter igen.



Kogte grøntsager i stykker eller f.eks. ærter og majs er rigtig gode til børn i 9-12 måneders alderen, som gerne vil spise selv, og som skal øve at spise med fingrene - øve pincetgreb. Det at finde ud af at gribe med tommel- og pegefinger er noget af en bedrift og de fleste børn er synligt stolte, når det lykkes. Det er god træning.



Lav også grøntsagssupper og lav grøntsagssovs. Dit barn bør ikke få komælk før det er 12 måneder gammelt, men har glæde af mad, som bindes sammen af sovs. Det kan gøre det lettere at spise maden, samtidig med at sovs også giver god smag. Grøntsagssovs er derfor en rigtig god idé.



Frugt til de mindste børn



Frugt og bær har en naturlig sødme, som de fleste børn elsker. Barnet er vant til at få sød modermælk og kender derfor den søde smag.



Frugt appellerer også i farverne. Og det kan være værd at udnytte. Brug frugt som topping på en grød. Medtænk at en havregrød både ser forskelllig ud og smager forskelligt alt efter, om der er en sveskemos, jordbærmos eller abrikosmos på som topping.



Frugtmos kan også bruges som mellemmåltid, og så er det ofte også godt til at holde maven lidt igang, hvis overgangskosten giver tendens til forstoppelse. 



Dit barn må få alle slags frugt og bær. Du kan lave mos af æbler, papaja, mango, svesker, blommer, abrikoser og lignende. I begyndelsen er det godt at lave frugtmos af frugter, som kan koges. Du kan også give bananmos.



Du kan lave bærmos af f.eks. jordbær, kirsebær, hindbær, brombær, solbær. Du kan bruge friske eller frosne bær, som du koger. Da bær ofte har en syrlighed, kan det være nødvendigt at tilsætte sukker til bærmos, for at give den sødme. Du bestemmer nartuligvis selv hvor meget. 



Frisk blød frugt i hånden, som dit barn kan sidde og ...


Annonce

... gumle på selv er ofte et hit. Det styrker barnets mundmotorik at få lov til at sidde og smage, gumle, sutte, gnaske. Hvis du er bekymret for at dit barn skal få frugten galt i halsen eller hvis I kører bil og du derfor ikke kan have dit barn under opsyn hele tiden - og gerne vil underholde med lidt frugt - så kan du bruge et frugtnet eller foodfeeder. 



Grøntsager til de større børn



Grøntsager glidet lettest ned, hvis de serverer i mundrette stykker. Hvis du kan skrælle, rense, skære ud, så det er lige til at gå til - evt. servere med lidt dressing eller anden form for dyppelse, så glider der ofte grøntsager ned. 



Erstat slikskålen med grøntsager i mundrettestykker. Hvis skåen med grøntsager stilles frem, så vil børn ofte af sig selv begynde at spise lidt af det.



Mange børn bryder sig ikke om kogte grøntsager. Her kan det være en god idé at servere en råkost. Du kan give dit barn råkostsalat med i madpakken eller du kan servere det som et mellemmåltid eller før aftenmåltid. Mange børn er sultne sidst på dagen og det kan være en rigtig god idé at udnytte dette til at få lidt ekstra grøntsager i barnet. 



Brug grøntsager som pynt på rugbrødsmadder og i sandwich. Det kan være salat, agurk, tomat. Det kan også være revet gulerod, fint skåret spidskål, spirer af forskellige slags eller lignende, som på den måde naturligt indgår i barnets mad.



Brug grøntsager i forskellige retter som pastasalat eller i kødsovs, frikadellefars osv. Fiskedeller smager f.eks. rigtig godt lavet med gulerod og porrer. Brug også grøntsager i gryderetter, brug dem i tærter, på pizzaer osv.



Brug også grøntsager, når du bager. Ikke bare i tærter, men også i boller og brød. Spinat, gulerod, kartoffel er alt sammen grøntsager, som kan bages ind i brød. 



Lav grøntsagsjuice - hvis dit barn ikke bryder sig særlig meget om grøntsager, vil det måske gerne "drikke sine grøntsager" og med en god saftpresser kan I lave grøntsagsjuice selv.



Frugt til de større børn



Server gerne frugt til morgenmad. Det kan være frugtstykker sammen med et stykke brød, det kan også være frugt der gives sammen med havregryn, minifras, mysli eller anden type morgencerealier.



Giv barnet frugt som mellemmåltid. Giv det med i madpakken. Du kan skære frugten ud i forvejen og lave en frugtsalat, som er varieret og let for barnet at spise. Det må ikke tage for lang tid, hvis der også skal være tid til at lege. Kom frugten i plastbøtter beregnet til formålet. Du kan også købe engangs frugtposer, som kan holde frugten frisk.



Frugt kan også bruges som pålæg på en rugbrødsmad. Æble, pære, fersken kan smage rigtig godt på brød. Pære smager også rigtig godt sammen med ost.



Brug frugt og bær som dessert og alternativ til slikskålen. Mange børn vil nyde at få lidt frisk frugt og  vil spise det, hvis det stilles frem på bordet - uanset om de er igang med at lege, sidder og læser, ser tv eller andet - frugten glider ofte ned, hvis den er tilgængelig og i mundrette stykker.



Gammeldags frugtgrød med mælk kan være et hit. Den naturlige sødme synes mange børn om og en frugtgrød kan f.eks. gives som mellemmåltid om eftermiddagen.



Frugt kan også indgå som del af en varm ret. Æble er ofte rigtig godt sammen med kylling og ris - f.eks. kan der være æble i boller i karry. Du kan også lave milde frikadeller med kylling og æble. 



Frugt kan indgå i en råkost. Revet æble eller pære sammen med gulerod, hvidkål og måske drysses med lidt bær, ananas, appelsinstykker eller lignende smager rigtig godt. 



Frugt kan også indgå i grøntsagsjuicer, så dit barn både får lidt frugt og lidt grønt at drikke. 



 



Håber dette kan være lidt inspiration :)



Rigtig god appetit!



 



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce