Annonce

Annonce

Stressede forældre er en del af børns hverdag


8. oktober 2014


En ny undersøgelse lavet af Børnerådet​ viser, at stressede forældre er en del af mange børns hverdag. Børnerådet har spurgt ca. 2000 børn i 7. klasse om deres forhold til deres forældre. De fleste børn fortæller, at deres forældre er stressede en gang imellem, mens en mindre gruppe oplever, at deres forældre ofte er stressede.



82% oplever en gang imellem stressede forældre



8% oplever, at de voksne ofte er stressede



29% vil gerne være mere sammen med deres forældre



15% mener, at de voksne ville være bedre forældre,  hvis de skændtets mindre med hinanden



Børnene fortæller om stress og skæld ud:



Jo mere stressede mor og far er, jo hyppigere skælder de ud. Blandt de børn, er bliver skældt ud, oplever hver fjerde at forældrene råber af dem og 4-8% oplever at blive truet, rusket eller slået.



Jo mere børnene bliver skældt ud, jo dårligere trives de generelt.



Undersøgelsen viser dog også, at langt de fleste børn synes, at deres forældre er gode forældre og kun 1% synes at deres forældre er dårlige forældre. 92% fortæller, at de synes, at de voksne derhjemme er gode til at være forældre.



Børnene giver udtryk for, at de godt kan forstå, hvorfor mor og far er stressede. De ved godt, at der ud over det daglige arbejde også er en masse prakiske ting, der skal laves, og at fritid er sparsomt for de fleste voksne. De forstår det godt, men ville ønske, at man kunne nyde den tid, der er sammen med familien.



De giver også udtryk for, at forældre kan virke stressede og sure over ingenting, og at det er svært at få skæld ud, når man for det meste ikke har gjort noget. Skæld ud der ikke er retfærdigt opleves særlig hårdt.



De fleste (88%) børn får skæld ud derhjemme i større eller mindre grad. Kun 10% får aldrig skæld ud.



38% af de børn, der oplever ofte at få skæld ud, oplever også deres forældre stressede. Men kun 4% af de børn, som aldrig får skæld ud, oplever stressede forældre. Der er altså en sammenhæng mellem stress og skæld ud.



25% af de børn, der ofte får skæld ud, fortæller at de ...


Annonce

... har det dårligt eller meget dårligt. De fleste af børnene forstår godt, at det kan være nødvendigt at skælde ud, men de synes ikke det er rart og det kan påvirke ens selvværd.



Børnene fortæller om stress og interessse:



Jo mere stressede forældre er, jo mindre interesserer de sig for børnene og for hvordan børnene har det.



17% af de børn, som synes deres forældre ofte er stressede fortæller at de sjældent eller aldrig møder interesse for, hvordan de har det. Kun 2% af de børn, der sjældent eller aldrig oplever, at deres forældre er stressede, svarer det samme.



Det er vigtigt for børn, at de oplever oprigtig interesse fra deres forældre og børnene elsker som udgangspunkt deres forældre, også selvom de nogle gange får skæld ud. De er bemærkelsesværdigt at kun 1% synes, at deres forældre er dårlige forældre, når 4-8% oplever at blive truet, rusket eller slået, som en del af at blive skældt ud.



Når det er rart at være derhjemme, så er der god stemning, godt humør og familien er samlet.



Børnene fortæller, at de mærker interesse fra forældrene, når forældrene spørger til, hvad de laver og hvordan de har det, eller når de opfordrer til at være sammen. Det kan være at køre en tur, gå en tur med hunden sammen, lave mad sammen, eller blot at sætte sig sammen, se en film, spille et spil og hygge sig.



Næsten hver tredje (29%) vil gerne være mere sammen med mor og far, end de rent faktisk er. Kun 5% synes, at de er for meget sammen med deres forældre. 



Det fortæller børnene, at forældre kan gøre bedre:



Lytte mere til mig (41%)



Skændes mindre med hinanden (37%)



Skælde mig mindre ud (36%)



Have mere tid sammen med mig (36%)



Være mere hjemme (33%)



Interessere sig mere for, hvad jeg godt kan (32%)



Hjælpe mig med mine lektier (23%)



Tjene flere penge (18%)



Andet (7%)



Drikke mindre alkohol (4%)



Du kan læse børnerådets undersøgelse her.



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce