Annonce

Annonce

Opdrager du dit barn til at være venlig?


6. august 2014


Richard Weissbourd, psykolog fra Harvard, underviser bland​t andet forældre i, hvordan man lærer sine børn at være venlige. Richard Weissbourd har lavet en undersøgelse, der viser, at forældre er mere optaget af deres børns præstationer end af, hvorvidt børn er venlige overfor andre.



I følge Richard Wissbourd er det vigtigt, at vi lærer vores børn at balancere mellem egne behov og andres behov, og børn har brug for voksne, der vil hjælpe dem med at blive omsorgsfulde, repektfulde og ansvarlige. 



Richard Weissbourd giver fem gode måder at lære sit barn at være venlig:



1. Prioriter omsorg for andre



Hvorfor? Dit barn skal lære at balancere sit behov med andres behov, det kan være evnen til at give en medspiller bolden og dermed muligheden for at score mål eller at turde stille sig op og hjælpe et andet barn, der bliver mobbet.



Hvordan?



I stedet for at sige "det vigtigste er, at du er glad", så prøv at sige "det vigtigste er, at du er venlig".



Hjælp dit barn med at behandle andre respektfuldt, også i situationer, hvor dit barn kan være træt, frustreret og vred.



Understreg vigtigheden i at være omsorgsfuld, når du taler med andre voksne i dit barns liv. Det kan f.eks. være del af en skole-hjem-samtale.



2. Giv dit barn mulighed for at øve omsorg og taknemmelighed



Hvorfor? Undersøgelser viser at hvis man er vant til at vise omsorg og udtrykke taknemmlighed overfor andre, vil man være mere tilbøjelig til at være hjælpsom, gavmild og medfølende.



Hvordan?



Du bør ikke belønne dit barn for enhver hjælp som f.eks. at rydde op, dække bord eller lignende. Du må gerne forvente, at dit barn hjælper til, som en naturlig del af det at være en familie. Beløn dit barn med venlighed og venlig handlinger og lad barnet have nogle faste ting, som det naturligt hjælper med til.



Tal med dit barn om hvad I ser på TV og hvad I oplever i hverdagen - hvad der er omsorgsfulde og ufølsomme handlinger, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt.



Gør det til en god vane at I siger tak og viser taknemmelighed. Udtryk tak for både store og små ting i hverdagen.



3. Udvid dit barns kreds af bekymring



Hvorfor? De fleste børn vil naturligt have en vis grad af bekymring og omsorg for nærmeste familie og venner. Prøv at lære dit barn, at man også kan vise omsorg og bekymring for nogen, der f.eks. bor ...


Annonce

... i et fjernt land eller blot for det nye barn i institutionen/klassen.



Hvordan?



Hjælp dit barn med at være venlig over for alle - også mennesker, som barnet måske ikke kender. Det kan f.eks. være en busshauffør eller en ekspedient i en butik.



Opfordre dit barn til at drage omsorg for andre, som er sårbare. Giv dit barn enkle idéer til at turde træde ind i en "omsorg og mod zone", som f.eks. at trøste en kammerat der bliver drillet.



Brug små historier fra avisen eller TV, som viser hvordan andre børn kan have det og de sværde ting børn kan stå overfor - både i udlandet og hjemme.



4. Vær en stærk moralsk rollemodel



Hvorfor? Børn lærer etiske værdier ved at se på, hvordan vi voksne reagerer i forskellige situationer. De lærer også ved at vi taler med dem om etiske dilemmaer f.eks. "behøver jeg at invitere alle med til min fødselsdag?". 



Hvordan?



Du skal praktisere ærlighed, retfærdighed og vise omsorg i hverdagen, så it barn kan spejle sig i dig. Det betyder ikke at du skal være perfekt og ikke begå fejl - for for at dit barn skal respektere dig og have tillid til dig, er du nødt til at erkende, når du nogle gange begår fejl.



Lav frivilligt arbejde, gerne en gang om måneden. Så dit barn oplever at man godt kan hjælpe andre, uden at man behøver få penge for det.



Giv dit barn et etisk dilemma over middagsbordet, som I kan drøfte eller bed dit barn om at komme med et dilemma, som barnet måske har syntes har været svært.



5. Hjælp dit barn til at håndtere destruktive følelser



Hvorfor? Alle følelser er okay. Det er ligeså legalt at være vred og frustreret, som at være glad og i sprudlende humør. Men børn skal lære, at følelser nogle gange kan håndteres mere hensigtsmæssigt, så barnet ikke overvældes af f.eks. vrede, skam, misundelse eller andre negative følelser.



Hvordan?



Hjælp dit barn med at finde ro, når barnet bliver overvældet at følelser. Bed f.eks. dit barn om at stoppe op, tage en dyb indånding gennem næsen og ånde ud gennem munden og tælle til fem. Det kan være en god idé at øve dette på et tidspunkt, hvor barnet er rolig.



Ovenstående artikel har været bragt i The Washington Post den 18. juli 2014. Jeg håber den kan være til god inspiration.



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce