Annonce

Annonce

Gravide og influenza-vaccination


30. oktober 2013

Influenzasæsonen starter 1. Oktober, hvorfor denne dat​o også markerer tiden, hvor vaccination mod influenza anbefales. Og lige nu kører Sundhedsstyrelsen en kampagne for gravide – for det anbefales at gravide bliver vaccineret mod influenza.

Derfor har jeg i dag lavet en artikel omkring influenzavaccination til gravide, så du kan blive klogere på alle de spørgsmål der ofte dukker op: ”Hvornår skal man vaccineres?”, ”Hvad koster en vaccination?”og "Er vaccinationen sikker for mit barn?".

Hvad er influenza?
Influenza er normalt en mild sygdom, der ikke medfører komplikationer – heller ikke hvis du lige er blevet gravid. Men hvis du er mere end 12 uger henne, så anbefaler Sundhedsstyrelsen at du bliver vaccineret.

Influenza er en infektion i luftvejene og du kan blive smittet med forskellige typer af influenzavirus. Symptomerne er høj feber med kulderystelser, muskelømhed, hovedpine og hvor du føler dig rigtig skidt tilpas. Mange har også tør hoste og synkesmerter. Selve sygdommen varer ofte 3-5 dage, men der kan efterfølgende godt være 1-2 ugers træthed.

Influenza smitter ved dråbeinfektion (f.eks. nys) eller direkte kontakt. Der går 1-2 dage fra du er smittet til du får symptomer. Når du er syg, kan du smitte allerede før symptomerne er begynde og de første 3-4 dage, du er syg.

Influenza er en virus, hvilket betyder at antibiotika ikke virker.

Hvad gør vaccinen?
Vaccinen beskytter både dig og dit barn. Undersøgelser viser, at hvis gravide i 2. og 3. trimester får influenza, så kan dette øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Derudover har du som gravid en øget risiko for at få lungebetændelse, der er en komplikation til influenza.

Vaccinen beskytter dit ufødte barn, men vil også beskytte dit barn efter fødslen. Undersøgelser viser, at dit barn i den første tid efter fødslen vil være beskyttet af dine antistoffer, og at der er lavere sygelighed og dødelighed blandt nyfødte af vaccinerede mødre.

Hvad ...


Annonce

... koster vaccinationen?
Hvis du er gravid, så er vaccination mod influenza gratis fra den 1. Oktober 2013 til den 28. Februar 2014. Du kan stadig godt blive vaccineret før og efter denne angivne periode, men så er vaccinationen ikke længere gratis.

Hvem kan vaccinere?
Du kan blive vaccineret af din læge. Du kan blot ringe og bestille en tid. Du kan også holde øje med lokalavisen, hvor der ofte vil stå vaccinationstilbud. Du kan også se på kommunens hjemmeside, om de er lokale tilbud om vaccination.

Kan jeg få influenza, selvom jeg er vaccineret?
Ja, du kan godt få influenza selvom du bliver vaccineret, men vaccinationen nedsætter risikoen for smitte betydeligt. Bliver du smittet, vil sygdommen blive mindre alvorlig.

Er vaccinationen sikker for mit barn?
Undersøgelser viser at vaccinen er meget sikker at bruge – både for mor og barn. Forskere ved Statens Seruminstitut har fulgt alle fødende i en hel årgang og har ikke fundet øget risiko for komplikationer ved vaccination mod influenza.

Hvor længe holder vaccinationen?
Vaccinens effekt holder i ca. 6 måneder. Herefter er du ikke beskyttet. Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen før.

Hvor hurtigt virker vaccinationen?
Der går 2-3 uger før vaccinen beskytter mod smitte. Og den optimale effekt får du, hvis du bliver vaccineret fra starten af oktober måned til slutningen af november måned.

Hvad hvis jeg har astma?
Hvis du har en nedsat lunge funktion, har astma, en hjerte-kar-sygdom, diabetes, nedsat immunforsvar eller er svært overvægtig, så er risikoen for at få komplikationer af influenza større. Derfor kan du, hvis du er gravid i 1. Semester (til og med uge 12), blive vaccineret gratis, hvis du har en af disse sygdomme.

Hvis jeg vil vide mere eller er i tvivl?
Du kan altid drøfte influenza og vaccination med din læge.

Du kan også læse mere på hjemmesiden beskytdigmodinfluenza.dk.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce