Efter min artikel i sidste uge om kontrollerende anfald og brug af time-out, så har jeg fået flere henvendelser fra forældre, som gerne vil høre lidt om de anfald, man ser hos mindre børn – oftest i alderen 1-3 år.
Hvad er det der sker, når det lille barns verden pludselig bryder sammen? Hvorfor græder lille Mikkel på 18 måneder hjerteskærende, når han får serveret æble i stedet for banan? Hvorfor smider Emma på 2 år sig ned på gulvet og græder utrøsteligt, fordi de sko hun gerne ville have ikke passede? Og hvorfor ramler hele verden for Mathias på 3 år, fordi han skal have tøj på og I skal ud af døren? Det handler denne artikel om.
Anfald af fortvivlelse
Når et lille barn bliver født, så er hjernen umoden. Det betyder at forbindelserne mellem hjernens forskellige dele ikke fungerer særlig godt og mange steder er forbindelserne slet ikke dannet. Der er millioner af hjerneceller, som skal lære at fungere sammen.
Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil, som barnet oplever med sine forældre. Et barn der mødes med positivitet, kærlighed og lydhørhed vil danne forbindelser i hjernen, der giver barnet evnen til at beherske vrede, være venlig og barnet lærer, hvordan man skal møde andre mennesker. Et barn der modsat mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed, vil begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.
Fortvivlelsesanfald finder sted, fordi de vigtige forbindelser mellem barnets storhjerne og mellemhjerne endnu ikke er udviklet og det betyder at barnet ikke kan håndtere de store følelser, der naturligt opstår, når barnet mærker at ting er svære, når barnet mærker at verden går imod barnet. Barnet bliver dybt ulykkelig, kroppen er i ubalance og der strømmer store mængder stresshormoner rundt i barnets krop og hjerne.
Hjernens tredeling
Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utrolig vigtigt, hvordan vi som forældre, reagerer på vores børn. Alt det vi gør sammen med vores børn, vil påvirke deres udvikling og liv fremover.
Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:
Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.
Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, de skal styres af storhjernen. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.
Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen der styrer at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.
Og det er funktionen mellem storhjernen og mellemhjernen som ikke fungerer optimalt endnu, når dit barn får anfald af fortvivlelse. Mellemhjernen er den styrende del af hjernen og det er derfor dit barn kan reagere næsten "dyrisk", med at smide sig i gulvet, græde voldsomt, bide, slå, sparke osv. Der sker en aktivering i pattedyrhjernen og denne styres af den rationelle del af hjernen. Derfor er det vigtigt at det er den rationelle del af hjernen, som du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.
Du skal vise dit barn, det du gerne vil lære dit barn.
Jeg kan ikke lytte til dig, men du skal lytte til mig
Når barnet har anfald af fortvivlelse, så er det ikke i stand til at lytte. Barnet kan kun give udtryk for sine følelser ved rent fysisk at "kollapse". Barnet græder voldsomt, smider sig ofte på gulvet, vrider sig, sparker. Barnet føler en smerte inde i sig selv, barnet føler sig dårlig og er oprigtigt ked af det. Barnet er således ikke i stand til at lytte til din forklaring eller i stand til at tale om sine følelser. Og det hjælper derfor ikke barnet, hvis du kræver at det skal "høre efter hvad du siger" eller kræver at det skal "prøve at forstå, hvorfor du siger nej".
Det er derimod vigtigt at du lytter til dit barn. Det er vigtigt ...