Annonce

Annonce

Anfald af fortvivlelse


20. juli 2022


I forlængelse af min artikel kontrollerende anfald o​g brug af time-out, så kommer her en artikel om de anfald, som man ser hos mindre børn - oftest i alderen 1-3 år. 



Hvad er det der sker, når det lille barns verden pludselig bryder sammen? Hvorfor græder lille Oscar på 18 måneder hjerteskærende, når han får serveret æble i stedet for banan? Hvorfor smider Alma på 2 år sig ned på gulvet og græder utrøsteligt, fordi de sko hun gerne ville have ikke passede? Og hvorfor ramler hele verden for Karl på 3 år, fordi han skal have tøj på, og I skal ud af døren? Det handler denne artikel om.



Anfald af fortvivlelse



Når et lille barn bliver født, så er hjernen umoden. Det betyder, at forbindelserne mellem hjernens forskellige dele ikke fungerer særlig godt, og mange steder er forbindelserne slet ikke dannet. Der er millioner af hjerneceller, som skal lære at fungere sammen.



Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil, som barnet oplever med sine forældre. Et barn, der mødes med positivitet, kærlighed og lydhørhed, vil danne forbindelser i hjernen, der giver barnet evnen til at beherske vrede, være venlig, og barnet lærer, hvordan man skal møde andre mennesker. Et barn, der modsat, mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed, vil begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.



Fortvivlelsesanfald finder sted, fordi de vigtige forbindelser mellem barnets storhjerne og mellemhjerne endnu ikke er udviklet, og det betyder, at barnet ikke kan håndtere de store følelser, der naturligt opstår, når barnet mærker, at ting er svære, når barnet mærker, at verden går imod barnet. Barnet bliver dybt ulykkelig, kroppen er i ubalance, og der strømmer store mængder stresshormoner rundt i barnets krop og hjerne.



Hjernens tredeling



Man siger, at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og derfor er det utrolig vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer på vores børn. Alt det vi gør sammen med vores børn, vil påvirke deres udvikling og liv fremover.



Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i tre dele:



Storhjernen, som også kaldes den rationelle hjerne. Denne del af hjernen styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke osv.



Mellemhjernen, som også kaldes Pattedyrhjernen eller det Limbiske system. Denne del af hjernen udløser store følelser, der skal styres af storhjernen. Det er fx. raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske mv.



Krybdyrhjernen, som er den nederste del af hjernen. Den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner, som sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur. Det er også den del af hjernen, der styrer, at vi kan bevæge os og kæmpe eller flygte, hvis vi føler os truet.



Og det er funktionen mellem storhjernen og mellemhjernen, som ikke fungerer optimalt endnu, når dit barn får anfald af fortvivlelse. Mellemhjernen er den styrende del af hjernen, og det er derfor dit barn kan reagere næsten "dyrisk" med at smide sig i gulvet, græde voldsomt, bide, slå, sparke osv. Der sker en aktivering i pattedyrhjernen, og denne styres af den rationelle del af hjernen. Derfor er det vigtigt, at det er den rationelle del af hjernen, som du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt, fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele. 



Du skal derfor vise dit barn, det du gerne vil lære dit barn. 



Jeg kan ikke lytte til dig, men du skal lytte til mig



Når barnet har anfald af fortvivlelse, så er det ikke i stand til at lytte. Barnet kan kun give udtryk for sine følelser ved rent fysisk at "kollapse". Barnet græder voldsomt, smider sig ofte på gulvet, vrider sig, sparker. Barnet føler en smerte inde i sig selv, barnet føler sig dårlig og er oprigtigt ked af det. Barnet er således ikke i stand til at lytte til din forklaring eller i stand til at tale om sine følelser. Og det hjælper derfor ikke barnet, hvis du kræver, at det skal "høre efter, hvad du siger", eller kræver at det skal "prøve at forstå, hvorfor du siger nej". 



Det er derimod vigtigt, at du lytter til dit barn. Det er vigtigt, at du forstår de ...


Annonce

... stærke følelser, som barnet går igennem. Det er vigtigt, at du reagerer med lydhørhed, viser barnet, at du forstår, hvad det er barnet vil eller ikke vil. Viser at du forstår, hvad dit barn er ked af, og at du sætter dig ind i barnets situation. 



Når barnet har anfald af fortvivlelse, så hjælper det ikke at skælde ud eller give ordre som "stop så!" eller "hold op med at være hysterisk". Det er at puste til ilden, og barnet får det værre. Det er derimod vigtigt, at du lytter, og at du kan rumme dit barns følelser. 



At kunne rumme betyder, at du kan holde ud, at dit barn har det, som det har det, at du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. 



8 gode råd ved fortvivlelsesanfald



1: Det vigtigste er, at du bevarer roen og overblikket. Dit barn skal føle sig fuldstændig tryg, det skal have trøst og mærke ro og sikkerhed. Når verden bryder sammen for barnet, og barnet ikke kan overskue situationen, så er det vigtigt, at barnet kan mærke, at du har styr på det.



2: Giv ikke dit barn mange valg. Små børn vil naturligt handle meget impulsivt, og det betyder, at hvis du spørger "vil du have æble, pære eller banan", "vil du have mælk, saft eller juice?", "vil du have den røde, den blå eller den stribede bluse på?", så vælger barnet impulsivt og lystbetonet, og få minutter efter vil barnet så hellere have haft noget andet. Træf derfor valg for dit barn.



3: Afled dit barn. Små børn kan ofte afledes ved, at man får deres opmærksomhed drejet hen på noget andet interessant, som fanger dem, og som de synes er spændende. Når barnet afledes, så stimuleres stoffet dopamin, som reducerer mængden af stresshormoner, og som gør, at ting begynder at virke meningsfulde for os. 



4: Giv dit barn fysisk kontakt og nærhed. Ofte kan det hjælpe at holde om dit barn, men det kræver, at du selv er rolig og afslappet. Når barnet mærker dine arme om sig, når barnet mærker din varme og din ro, så udløses hormonet oxytocin, som virker beroligende, og barnet begynder at slappe af og falde til ro.



5: Giv dit barn tid. Nogle gange kan barnet ikke klare, hvis du med det samme vil holde om det. Her kan du i stedet sætte dig i nærheden, tale beroligende og stille. Vise dit barn, at du er tilgængelig og parat til at hjælpe dit barn, når dit barn er klar til det. Efter lidt tid, vil dit barn måske klatre op på dit skød og vil være parat til at blive holdt om.



6: Sæt ord på. Det er en god idé, at du sætter ord på de følelser, som du fornemmer, barnet har "ssåå skat, bliver du bare så ked af det, sååå", eller "det er også dumt, at skoene driller, sååå skat", så barnet hører, at du forstår det. Jo mere barnet føler sig lyttet til og føler sig forstået, jo mere vil det falde til ro. Et større barn på 3 år, vil godt kunne rette dig og sige: "jeg er ikke ked, jeg er sur!". Og det er okay – så kan I tageudgangspunkt i den følelse: "jeg kan godt forstå, du bliver sur, det er også irriterende at ...".



7: Brug ikke time-out overfor et barn, der har et fortvivlelsesanfald. Det er vigtigt, at du behandler dit barn, som du selv gerne vil behandles. Hvis din bedste veninde eller din kæreste lå og græd opløst og hulkende på gulvet, tydeligt var i oprør – så ville du aldrig gå fra ham eller hende. Det er vigtigt, at dit barn ikke sendes væk fra dig, eller at du går fra dit barn – når dit barn har anfald at fortvivlelse, har det brug for dig. Du skal hjælpe dit barn med at regulere sine stærke følelser ved at være der.



8: Tro på, at dit barns følelser er ægte. Dit barn er ikke udspekuleret og gør ikke bevidst noget for at irritere dig, og dit barn er ikke uartigt. Når din 2 åriges verden bryder sammen, fordi storesøster har taget dukken fra hende, så har hun en følelse af tab i sig, og hun føler det som en smerte. Det er vigtigt at anerkende denne følelse og vise hende, at du forstår, det er svært, og at det kan gøre ondt. At få et fortvivlelsesanfald er ikke at være uartig, men skyldes at hjernen er umoden.



Du kan læse meget mere om hvordan du støtter, møder, guider og hjælper dit barn i min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Navnesutten® – slut med forbyttede og forsvundne sutter.

Har dit barn fået den forkerte sut med hjem fra vuggestuen eller dagplejen? Med Navnesutter er det slut med sutter, der forsvinder og bliver forbyttet.

Hvad er en Navnesut?
Hos Navnesutten® kan du få graveret navn eller en anden tekst på dit barns yndlingssutter, f.eks. fra ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce