Annonce

Annonce

Få 20% på min nye bog: Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter


7. februar 2024


"Helens bog om fingermad & bælgfrugter"​; - dette er titlen på min nye bog, der udkommer i dag. Bogen er en del af min bogserie, udgivet på Gads Forlag, og denne bog bliver nummer 10 i serien. 



Bogen er indelt i to dele, hvor del 1 er en teoretisk del, og del 2 indeholder ca. 50 opskrifter.



Del 1: Hvorfor er fingermad vigtigt? Det er det blandt andet, fordi det at få lov til at spise selv spiller en afgørende rolle i det lille barns ernæringsmæssige udvikling. Fingermad giver for det første det lille barn masser af sensorisk stimuli, det styrker barnets finmotoriske udvikling, og så er det med til at fremme barnets følelse af selvstændighed og medbestemmelse. 



Derudover så vil mad, der gradvist får mere og mere bid, træne barnet til at kunne spise mere og mere af familiens mad, hvilket er vigtigt, da måltiderne meget gerne må være en fælles oplevelse. Fingermad vil være med til at styrke barnets muskeludvikling og mundmotoriske kontrol - og dette er blandt andet forbundet med barnets sprogudvikling. Når det lille barn tygger maden, så bruger det de muskler, der blandt andet er afgørende for korrekt udtale. 



Forskning viser, at jo flere gange vi tilbyder vores børn en bestemt smag eller fødevare, jo mere øger vi chancen for, at vores barn begynder at kunne lide det. Hvis vi introducerer f.eks. bælgfrugter til vores børn i en tidlig alder, så vil det være med til at udvikle det lille barns smagspræferencer for netop bælgfrugter, så de bliver en naturilg del af barnets mad også senere hen. 



Hvorfor skal vi spise bælgfrugter? Det skal vi blandt andet, fordi de har en del sundhedsmæssige fordele, og så er det klimavenlig kost. I følge de nye kostanbefalinger, så skal vi "Spise mindre kød - og vælge bælgfrugter og fisk". Anbefalingen er, at vi voksne kommer op på at spise ca. 100 gram tilberedte bælgfrugter dagligt - gennemsnitligt spiser vi kun ca. 5 gram nu. Det er altså en stor ændring, som de fleste af os skal i gang med, og det kan virke svært og ...


Annonce

... uoverskueligt. 



Jeg gennemgår de forskellige slags bælgfrugter, hvad de indeholder, og hvordan de tilberedes, så de forhåbentlig virker lettere at gå til. Jeg giver dig også mit forslag til, hvordan du kan introducere bælgfrugter for dit barn, så det bliver en naturlig del af jeres måltider i løbet af dagen - som et supplement til den øvrige mad, eller som en snack, når I er på tur. 



Jeg gennemgår naturligt også, hvordan du serverer fingermad og bælgfrugter på en sikker måde, så dit barn ikke får maden galt i halsen, ligesom jeg giver dig anvisninger til, hvilke bælgfrugter du gradvist kan introducere, så du f.eks. ungår mavekneb og lignende hos dit barn. 



Del 2: Alle opskrifter følger Fødevarestyrelsens retningslinjer, og de er sammensat, så de kan spises af børn i alderen 0-2 år. I denne alder, har børn brug for ekstra energi og næringsstoffer, og der gælder særlige retningslinjer for børn under 12 måneder. 



Alle opskrifter er inddelt i følgende aldersgrupper: 6-8 måneder, 8-10 måneder, 10-12 måneder og over 12 måneder. Denne inddeling er lavet for at tage hensyn til barnets tyggemodenhed, og hvornår jeg mener, at barnets mave-tarmsystem bedst vil kunne nedbryde de forskellige former for bælgfrugter. 



I bogen finder du blandt andet opskrifter på: Linsedeller, pandekager, grøntsagsmuffins, fritter, smørbart pålæg, postejer, brød, granolabarer og meget mere - alt sammen lavet med linser, bønner og kikærter. 



Du kan læse mere og også kigge i bogen her



Hvis du køber min bog via Gads Forlag, så kan du med rabatkoden HELEN få 20% rabat. Følg dette link for at købe bogen med rabat Indsæt HELEN i rabatkodefeltet, når du går til betaling:)



God appetit og rigtig god læselyst!



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce