Annonce

Annonce

Din 6 måneders baby forstår en variation af ord


20. november 2019


Forskning fra Duke University viser, at babyer allerede fr​a 6 måneders alderen forstår en variation af ord. Udviklingen af ord og sprog starter meget tidligt, og det er rigtig vigtigt, at du taler med dit barn fra det er ganske lille.



Babyer har en grundlæggende forståelse af ord som f.eks. "bil" (car) og "fod" (foot). Tidligere har man troet, at børn først omkring 12 måneders alderen begynder at forstå forskellige ord som disse, men forskningen viser og bekræfter dermed det, som mange forældre nok har oplevet, at barnet faktisk allerede fra 6 måneders alderen har en vis forståelse af de ord, der bruges omkring det. Det er altså ikke først, når dit barn i 1 års alderen begynder at pege og spørge "a´ det?" (hvad er det?), at barnet interesserer sig for ord og genstande, det begynder langt tidligere.



For at teste babyernes ordgenkendelsesevner har forskerne studeret børnene og deres reaktioner, når de er blevet præsenteret for billeder på en skærm, imens deres mor eller far talte til dem. På denne måde kunne man demonstere, at babyer i alderen 6-9 måneder kunne forstå, hvad der menes med ord for madvarer og kropsdele. Når mor eller far læste et ...


Annonce

... ord som f.eks. "æble", så drejede babyen blikket mod det relevante billede. 



Babyerne er også blevet præsenteret for to billeder, som enten havde en sammenhæng, eller hvor der ikke var sammenhæng. Sammenhængende billeder kunne f.eks. være en fod og en hånd, mens ikke-sammenhængende billeder kunne være en fod og en mælkekarton. Når mor eller far læste et af ordene, brugte babyerne mere tid på at se på det relevante billede. Babyerne kunne med deres reaktioner fortælle, at "bil og klapvogn" hænger mere sammen end f.eks. "bil og juice".



En baby forstår naturligvis ikke betydningen af ordene på samme måde, som vi voksne gør, men undersøgelsen viser, at babyer helt ned i 6 måneders alderen har en grunlæggende forståelse af ord, og at de sætter pris på ligheden mellem visse ord.



Undersøgelsen viste også, at jo mere du taler med dit barn om forskellige gentstande i hverdagen, jo bedre er det for barnets samlede ordforståelse. Så jo mere du kan tale med dit barn, jo bedre er det. Dit barn lytter til og lærer af det du siger, også selvom du måske ikke altid kan se det på dit barn. 



Helen :)



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce