Annonce

Annonce

Intense øjeblikke - vigtige mellem barn og forældre


28. marts 2019


Det er vigtigt for dit barns udvikling, at du forsø​ger at skabe mindeværdige stunder for og med dit barn :) Der er mange situationer i hverdagen, hvor disse stunder skabes og også situationer, hvor disse stunder kan ende galt. En situation kan nogle gange gå begge veje - være et intenst, dejligt og godt øjeblik - eller det modsatte - et svagt eller forfejlet øjeblik, som ikke gavner dit barn. 



Nogle forældre bliver forelskede i deres barn med det samme, barnet er født. For andre forældre varer det længere tid - og begge dele er helt normalt. Nogle gange kan vi også have så mange konflikter, at det kan være svært helt at mærke hvor kærligheden er... Det er dog vigtigt, at du er bevidst om, at nærhed, tæt fysisk kontakt og intense øjeblikke er vigtige for jer - og for jeres forhold og kærlighed til hinanden fremover. 



Intense øjeblikke stimulerer opioider i dit barns hjerne. De udløser ofte også dopamin. Og undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem psykisk styrke og aktiveringen af hjerneopioider, samt at et optimalt niveau af dopamin er vigtigt for at barnet føler sig glad, veltilpas og føler livskraft.



Intense øjeblikke



Fra dit barn er ganske lille, er det vigtigt, at du og barnet er tæt på hinanden. Det er vigtigt for, at dit barn føler sig elsket, lyttet til og set, at du holder dit barn fysisk tæt.



Intense øjeblikke er små situationer, hvor I har en stærk, følelsesmæssig forbindelse - uden at I bliver forstyrret. 



Intense øjeblikke er "dig og mig". Det vil sige, at der ikke skal være nogen afbrydelser af tv, computer eller andre ting omkring jer.



Intense øjeblikke er, når I begge dvæler i øjeblikkets intimitet, at I giver tid til hinanden, ikke skubber hinanden væk eller har travlt med at komme videre.



Aldrig for stor til kram



Det er vigtigt, at vi husker, at man aldrig bliver for stor til kram og knus. De fleste forældre krammer de yngste børn rigtig meget, men i takt med at barnet bliver ældre, så bliver antallet af kram og fysisk kontakt ofte mindre.



Forskning viser, at mængden af kram, fysisk leg og kontakt falder efter babyalderen. Men også efter 5 års alderen sker der et voldsomt fald i fysisk kontakt, og igen i teenagealderen falder den fysiske kontakt mellem børn og forældre. Det er naturligt, at teenagere fjerner ...


Annonce

... sig fra forældrene, men det er vigtigt, at barnet ikke fjerner sig fysisk fra forældrene, fordi der aldrig har været ret meget fysisk ømhed. 



Forskning viser, at i familier hvor man giver hinanden varm og fysisk ømhed, er der færre problemer med vrede og aggression.



Som familie kan man godt komme ud af vanen eller rutinen med at være sammen - i takt med at børnene bliver ældre, søger de ofte deres eget værelse, har fritidsaktiviteter og er måske ikke hjemme i samme grad som før, men det er vigtigt stadig at medtænke behovet for intense øjeblikke.



10 forslag til at skabe intense øjeblikke i hverdagen 



- Giv dit barn et spontant kram eller knus. Tag dit barn på skødet, giv dit barn en fysisk kærlig gestus, uden at dit barn beder om det.



- Tag imod de kram og knus dit barn giver dig - også selvom du har travlt med at tømme indkøbsposer, er igang med madlavningen, vasketøjet eller lignende. Stop op og tag imod, når dit barn kommer til dig.



- Fortæl dit barn, hvad du særligt sætter pris på ved ham eller hende - hvorfor han er noget ganske særligt for dig. Det styrker selvværdet.



- Fortæl dit barn, hvad han eller hun er god til. Det du ser, at han eller hun gør. Det styrker selvtilliden. 



- Leg gerne voldsomme lege, kildelege, brydelege og lignende, hvor I fysisk mærker hinanden.



- Find gerne rolige stunder, hvor I sidder og læser tæt sammen i sofaen eller sidder og tegner sammen, laver mad sammen, eller på anden måde er kreaktive og gør ting sammen.



- Se hinanden i øjnene med kærlige og varme følelser. Et blik kan sige meget mere end ord, og du kan udtrykke kærlighed gennem dine øjne.



- Le sammen, gør noget som får jer begge til at grine. Grin gør os afslappede, og vi får det godt, når vi griner sammen af noget. Når I har det sjovt sammen, så udkøses der optimale mængder af dopamin og opioider i dit barns hjerne.



- Sig "Hej" på en nærværende måde, når I mødes efter at have været adskilt en hel dag. Prioriter gensynet til lige at se hinanden i øjnene, mærke hinanden igen.



- Lyt opmærksomt, når dit barn gerne vll fortælle dig noget vigtigt eller måske blot gerne vil tale med dig om løst og småt.



 



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce