Annonce

Annonce

Graviditet og Folsyre


25. oktober 2017


Hvad er folinsyre/folsyre?



Folinsyre eller Folsyre er e​t vitamin, der findes kosten. Folinsyre har betydning for arvematerialet i celler og for celledeling. Folinsyre tilhører gruppen af B-vitaminer. Folsyre, Folat og Folacin er navne på de naturligt forekommende former - Folinsyre er navnet på den syntetiske form.



Folsyre findes især i f.eks. spinat, broccoli, kinakål, bælgfrugter, brune bønner, brød og gryn. Det kan også fås via indtag af jordbær og hindbær og via f.eks. frugter f.eks. Papaya og Mango.



Folinsyre forebygger misdannelser



Det kan være meget svært at få tilstrækkeligt med folsyre via kosten og især under graviditet, er det vigtigt, at du har folsyre nok i kroppen. Ved gravidtet nedsætter et tilskud af folinsyre risikoen for misdannelser af hjerne og rygmarv. 



Du bør indtage 400 mikrogram fra ca. 3 måneder før til 3 måneder henne i gravidteten. Det nedsætter risikoen for at føde et barn med medfødte misdannelser af hjerne og rygmarv. Det der også kaldes neuralrørsdefekter. Flere studier tyder på, at risikoen nedsættes med op til 40%.



Fosterets neuralrør lukkes normalt på 22-29. dagen efter befrugtningen, og udvikler sig senere til barnets hjerne og rygmarv. Folinsyre spiller en vigtig rolle i denne proces - hvis neuralrøret ikke lukker sig, fører det til misdannelser, der kan variere fra at være lette kosmetiske til at være svære ...


Annonce

... handicaps. Rygmarvsbrok kan give alvorlige handicaps eller manglede udvikling af hjernen. Manglende udvikling af hjernen kan føre til, at barnet dør før eller umiddelbart efter fødslen.



Folinsyre før graviditet



Da neuralrøret lukker sig tidligt i graviditeten, er det på et tidspunkt, hvor mange ikke er klar over, at de faktisk er gravide. Det har stor betydning for at mindske risikoen for neuralrørsdefekter, at kvinden allerede har folsyre nok i kroppen, når barnet undfanges. Derfor er det vigtigt, at du tager et tilskud af folinsyre, allerede fra du overvejer at blive gravid.



Det vil sige, at når du/I stopper med at bruge prævention og bevidst arbejder på at blive gravide, så bør du starte med at tage et tilskud af folinsyre. Der sker ikke noget ved, at du tager tilskuddet i flere måneder (eller måske år), før du bliver gravid.



Visse kvinder har brug for større doser folinsyre



Hvis du allerede har født et barn med neuralrørsdefekt, hvis du selv eller din mand har neuralrørsdefekt, så anbefales det, at du tager følgende tilskud: 5 mg folinsyre dagligt fra graviditeten planlægges til og med 2 måneder henne. Dette skal ordineres af din læge.



Så husk:



Tag et tilskud af folinsyre før og 3 måneder henne i graviditeten. Folinsyre kan forebygge medfødte misdannelser af hjernen og rygmarven hos barnet.



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce