Annonce

Annonce

Mæslinger


18. marts 2015


Mæslinger cirkulerer fortsat i en række lande b​åde inden for Europa og i fjernere dele af verden. Lige nu er der større udbrud i både USA og Tyskland. I Danmark er der aktuelt et mindre udbrud af mæslinger i hovedstadsområdet. 



Vaccination og tidspunkter for MFR 1 og MFR 2



Der er ikke ændret ved de anbefalede tidspunkter for MFR 1 og MFR 2 i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at dit barn fortsat skal vaccineres, når det er henholdsvis 15 måneder og 4 år gammelt.



MFR 1 kan dog gives fra 12 måneders aleren og fortsat være effektiv, evt. samtidig med 3. grundvaccination (3. DiTeKiPol/Hib og 3. Prevenar). Hvis man opholder sig i områder med større udbrud og dermed smitterisiko kan MFR-vaccinen undtagelsesvist gives allerede fra 9 måneders-alderen, men den skal gentages, når barnet er mindst 12 måneder gammelt.



Symptomer på mæslinger



Mæslinger viser sig ved feber, forkølelse og overfølsomhed overfor lys.



Sygdommen består af 2 perioder:



  • Første periode varer i 2-4 dage.

  • Barnet får høj feber, 39-40 grader.

  • Barnet er utilpas, forkølet.

  • Barnet hoster.

  • Barnets øjne er ofte røde og irriterede.


Herefter kommer et døgn med næsten normal temperatur



  • Anden periode starter.

  • Barnet får temperaturstigning igen.

  • Der kommer udslæt, som består af små røde pletter, der flyder sammen til store røde plamager.

  • Udslættet kommer først i ansigtet og bag ørerne.

  • Udslættet breder sig i løbet af et par dage til hele kroppen og ud på arme og ben.

  • Barnet får igen forkølelse, hoster og føler sig utilpas.


Efter et par dage med udslæt falder temperaturen



Hvem bliver syge?



De der bliver syge vil ofte være børn og unge, som ikke er vaccineret og små børn under vaccinationsalderen - det vil sige børn under 15 ...


Annonce

... måneder. Helt små børn under 4-6 måneder vil ofte være beskyttet af antistoffer fra deres mor.



Hvad kan sygdommen gøre?



De fleste børn kommer sig heldigvis helt, og vil ikke have mén efter infektionen, men forskellige komplikationer ses med forskellig hyppighed efter mæslinger:



Hos 1 ud af 15 med mæslinger vil man se mellemørebetændelse



Hos 1 ud af 25 med mæslinger vil man se lungebetændelse



Hos 1 ud af 2.500 med mæslinger vil man se hjernebetændelse



Hos en ud af 3.500 med mæslinger vil man se blodplademangel



I lande som Danmark, der har en generel god hospitalsstandard vil få børn dø af mæslinger. Alligevel vil 1 ud af 2.500-3.000 ikke overleve mæslingetilfælde.



En frygtet senfølge efter mæslinger er den sent indtrædende hjernebetændelse SSPE, hvilket står for subakut Scleroserende Pan Encephalitis, som kan komme adskillige år efter sygdommen.



Kontakt lægen



Altid - hvis du har mistanke om at dit barn kan have mæslinger.



Hvis dit barn ikke er MFR-vaccineret.



Hvis dit barn er under 2 år og har feber på mere end 39 grader.



Hvis temperaturen ikke falder, efter at udslættet er begyndt.



Vigtige forholdsregler



Hvis du har mistanke om, at dit barn kan have mæslinger, bør du ikke søge læge uden at ringe først. Dit barn bør ikke opholde sig i venteværelse, opholdsrum eller lignende på grund af smitterisiko - lægen bør derfor undersøge barnet i jeres hjem - eller I vil blive indkaldt til klinikken efter lukketid.



Diagnosen stilles ved, at der indsendes en blodprøve. En podning fra svælget eller en urinprøve kan også påvise virus.



Læs mere i "Helens bog om børn og sygdom"



God bedring!



Kærlig hilsen



Helen


Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce