Annonce

Annonce

Smerter hos børn under 2 år


18. februar 2015


Mange børn bliver syge lige nu og sammen med sygdom​ hører desværre ofte smerter. Særligt hos de mindste børn er det vigtigt at være opmærksom på smerter, så barnet kan blive hjulpet, behandlet og trøstet bedst muligt. 



Tegn på at dit barn har ondt



Et lille barn vil ofte græde, bukke kroppen sammen og trække benene op under sig, når det har smerter. Dit barn afslører med sit kropssprog, at det er sygt eller har ondt. Det kan også tage sig til maven eller holde sig på ørerne - uden at det nødvendigvis gør ondt i maven eller ørerne, smerten kan godt sidde et andet sted.



Dit barn kan også ligge og virre med hovedet, kaste hovedet fra side til side. Gråden kan være jamrende, klagende, pibende eller klynkende.



Dit barn vil ofte også trække vejret hurtigt, hjertet slår hurtigt og du kan fornemme at barnets puls er hurtig. Barnet kan også svede voldsomt. Alt sammen kan være udtryk for, at dit barn har ondt.



Det kan virke skræmmende på dit barn



Når man er under 2 år, bliver man let skræmt af nye situationer. Der er mange ting, som det lille barn ikke forstår - barnet mangler både sprog og erfaring for at kunne føle sig tryg og samtidig er barnet stadig så lille, at det vil have svært ved at forstå en forklaring.



Dit barn kan virke bange for smerten, som det ikke forstår. Og det forstår ikke, hvorfor du ikke bare kan fjerne smerten, få det til at holde op med at gøre ondt. 



Dit barn kan også være bange for fremmede, det kan være lægen, som skal undersøge dit barn og dit barn kan græde utrøsteligt, hvis og når lægen nærmer sig. Det går ofte lidt lettere, hvis dit barn kan få lov til at sidde hos dig imens lægen undersøger barnet.



Sådan hjælper du dit syge og forskrækkede barn



- Se på dit barns ansigtsudtryk. Læg mærke til barnets mimik og prøv at fornemme, om barnet har ondt. Har barnet sammenpressede øjne? Skærer det tænder? Hvordan sover dit barn - har det urolig søvn, virrer det med hovedet, græder det i søvne og har det optrukne arme og ben?



- Lyt til gråden. Læg mærke til lyden i dit barns ...


Annonce

... gråd. Et smerteplaget barn vil ofte skrige i høje skingre toner. F.eks. et højt gennemborende skrig, måske afbrudt af en kort pause, herefter kommer et nyt skrig af samme kaliber. Smertegråd skifter karakter efter et stykke tid - når et lille barn har haft ondt og har grædt længe, bliver gråden svagere og kan lyde som en jammer eller piben.



- Rør ved dit barn. Når du lægger hånden på det sted/de steder, hvor du tror, barnet har ondt, f.eks. på maven, ryggen eller benene, vil du ofte kunne fornemme om smerten sidder netop der. Nogle gange vil barnet falde til ro, når du rører, fordi varmen fra dine hænder og din berøring lindrer på det ømme sted. Andre gange vil trykket fra dine hænder fremkalde smerte, så barnet trækker sig sammen, eller laver en grimasse, som tegn på, at det er der, det gør ondt.



Tag smerter alvorligt



Smerter er altid tegn på, at noget ikke er som det skal være. Det er ikke meningen at børn skal have ondt. Derfor skal dit barn undersøges af lægen, så I kan finde ud af, hvorfor barnet har ondt og så barnet kan få den rette behandling - herunder også tale med lægen om behovet for smertestillende. 



Det er vigtigt, at du forsøger at gøre dit barn så tryg som muligt. Et lille barn, der oplever smerte, og som samtidig er bange for smerten, vil naturligt kunne bære denne erfaring med sig videre i livet, og når det igen støder på smerte, sygdom, behandling og lignende, har det betydning, hvordan der er taget hånd om barnet allerede, da det var lille. 



Dårlig sygdomsoplevelser forebygges bedst ved at sørge for rigelige doser af omsorg, nærhed, fysisk kontakt, trøst og pleje, så barnet på trods af smerter og behandling, føler sig hjulpet og føler sig tryg.



Vær også opmærksom på, hvordan du selv reagerer. Virker du bekymret, skræmt eller rolig, empatisk og tryg i blikket? Det har alt sammen betydning for, hvordan dit barn har det og hvordan dit barn bliver hjulpet igennem sin sygdomsperiode.



Læs meget mere om smerter, de forskellige sygdomme, pleje, behandling og omsorg for dit barn i min bog "Helens bog om børn og sygdom".



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce