Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af HUTTEliHUT

Dato: 15. februar 2024

HUTTEliHUT er et brand under Brands4Kids, som er et multibrandhus med 8 brands indenfor baby- og børnetøj. Det er basistøj, modetøj og udendørstøj.

Brands4Kids producerer produkter af høj kvalitet til børn. De udvikler hele tiden nye designs, og de arbejder hele tiden på at forbedre deres processer for at sikre en ansvarlig produktion. Brands4Kids er certificeret med GOTS, OCS, GRS, RCS og OEKO-TEX STANDARD 100, og de producerer så mange af deres beklædningsgenstande som muligt indenfor disse certificeringer.

Om HUTTEliHUT skriver de blandt andet:
- Mange af vores strikkede designs og stoffer er lavet i Danmark, hvilket støtter lokalt håndværk.
- Vi støtter stolt bolivianske kvinder ved at bruge håndstrikket alpakauld og pomponer, hvilket skaber smukke produkter.
- Opdag vores unikke og tidsløse designs lavet med de fineste stoffer fra Liberty.
- Vi giver dig fire årlige kollektioner, der tilbyder et bredt udvalg af eksklusive stilarter af skjorter, bukser, kjoler, jakker, klapvognsovertræk og meget mere.
- Vores kærlighed til huer med halsbeskyttelse inspirerer os til kontinuerligt at skabe charmerende ører og pomponer i moderne farver.

HUTTEliHUT er eksklusivt og klassisk. Med inspiration fra den nordiske natur, samt stor passion, blev de første huer med ører lavet. I dag er HUTTEliHUT både eksklusive accessories og meget mere. Dæmpede farver og enkle motiver karakteriserer de klassiske produkter - fra varme vinterhuer og dragter, til solhatte og sommerkjoler.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der i november 2020 blev forældre til en datter, og i september 2023 har fået en lillebror.

Hvorfor har vi valgt HUTTEliHUT?

Vi har længe været fans af HUTTELIHUTs produkter. Deres sommerhatte og vinterhuer har været fast inventar i vores datters garderobe igennem de sidste 3 år - de er nemlig lavet i en god, blød og lækker kvalitet. Deres designs har derudover super søde og fine deltaljer som f.eks. pomponer, bjørneører, kaninører mv. Og det ELSKER vores datter. Vi er derfor så glade for, at vi nu har fået mulighed for at anmelde nogle af deres produkter.

Førstehåndsindtryk

Vi har modtaget et fint udvalg af HUTTELIHUTs forskellige vinterhuer.

Det første vi lægger mærke til, da vi åbner pakken, er, at vi har fået tilsendt to matchende huer - én til lillebror og én til storesøster - og de er slet ikke til at stå for (style nr. 460148). Så CUTE! Huerne er lavet i en smørblød og lækker ribkvalitet med to fine pomponer på toppen. Huen til lillebror er i str. 50 / 12-24 mdr. Der er derfor rigtig fint med plads til at vokse (han er 5 mdr.). Huen til storesøster er i str. 53 / 4-6 år, og den passer perfekt (hun er 3 år).

Til vores datter har vi også modtaget den velkendte kaninhue med lange ører i en virkelig blød bomuldsfleece i en cremehvid farve (style nr: 460123). Huen er blød som smør og bare så lækker i kvaliteten! Huen er lavet i ét lag, og jeg tænker derfor, at den er helt perfekt som overgangshue mellem vinter og forår, hvor vi naturligt går en lidt varmere tid i møde. Huen er i str. 52 / 2-4 år, og den passer perfekt.

Da vores datter så kaninhuen, udbrød hun: “En ny bunny hue!? Jaaa! Er den virkelig til mig??”. Og da hun prøvede den på, sagde hun “Den er sååå dejlig blød! Så nu har jeg en ny hue, jeg kan få på i børnehave i morgen!”.

Til vores dreng har vi modtaget den fedeste dinohue i en flot navyblå farve (style nr. 460121). Huen er lavet i to lag med en bomuldsfleece yderside og en bomuldsinderside. Huen er blød som smør både indeni og udenpå, og den er bare super lækker! Der er et lækkert tykt elastikbånd langs ansigtet, som gør, at huen sidder tæt og varmer. Huen virker helt perfekt til de koldere vintermåneder. Da vores dreng er 5 mdr. og huen er i str. 50 / 12-24 mdr., er huen naturligt lige stor nok til ham på nuværende tidspunkt, og det giver derfor god mening at gemme huen til efteråret.

Da vores datter så dinohuen, udbrød hun: “Ej mommy se! Er det en krokodille eller dinosaur? Den er sej! Er den i min størrelse? Må jeg ikke godt prøve den på? Måske kan jeg passe den i stedet for lillebror?”. Så selv om vores datter normalt er meget til feminint, lyserødt og lilla tøj, så syntes hun, at den her hue var ret så sej! Og det kan vi bestemt kun give hende ret i.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 15. MARTS 2024

Vi har nu brugt huerne fra Huttelihut i en måneds tid, og vi har været meget glade for dem.

Storesøster har været særligt vild med huen med pompomer. Det er første gang vores datter har en hue, som ikke er en elefanthue, og hun har derfor været stor fan af den åbne hue. Lillebror har selvfølgelig måtte have den matchende hue på, når de har været ude sammen - og det har bare været så cute! Huerne har et rigtigt dejligt stræk, så der er god plads til at vokse i dem.

Storesøster har også været rigtigt glad for sin kaninhue. Huen er lavet i en dejlig blød fleece, som har været perfekt til de nu lidt varmere forårsdage:)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen fortsættes....

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce