Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af Natruba babyprodukter

Dato: 3. september 2023

Natruba er en familieejet virksomhed, der hører til på Bornholm. Virksomheden er startet af Line og Kasper, der fik idéen, da de blev forældre for første gang i 2016.

At blive forældre førte naturligt en del bekymringer med sig - især da deres datter begyndte at putte alt i munden. De søgte efter sikkert og naturligt legetøj - uden skidt kemi, men fandt udvalget uinspirerende og kedeligt - og så var idéen til Natruba født.

Med Natruba har Line og Kasper skabt produkter, som du kan føle dig 100% tryg ved. De udfordrer konstant former, teksturer og funktionalitet - uden at gå på kompromis med sikkerhed og brugervenlighed. Deres design er elegant, tidløst og skandinavisk, og de bruger naturens materialer for at reducere påvirkninger på både menneske og miljø.

Deres bidedyr, rangler, sansebolde mv. er lavet af naturgummi. Det er et fantastisk materiale, der er både blødt og fleksibelt - i modsætning til træ. Og det er naturligt, vegansk, fri for skidt kemi og tilmed miljøvenligt og bionedbrydeligt - i modsætning til plastik og silikone. Det er derfor alt sammen noget, som du trygt kan lade dit barn lege med, holde i hånden, komme i munden.

Rabatkode Natruba: Brug koden NET30 og få lige nu 30% via Natrubas hjemmeside.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der fik i datter i 2020, og her i september 2023 venter deres andet barn, en lillebror :)

Hvorfor har vi valgt Natruba

Jeg faldt tilfældigt over en af Natrubas bidedyr i en butik (svanen), og syntes den var så smuk - så jeg undersøgte med det samme mærket og fandt, at Natruba ikke kun laver forskellige slags bidelegetøj, men også sansebolde, diverse tekstilprodukter til baby, bademåtter mm.

Natrubas produkter er lavet i blødt og lækkert naturgummi. Naturgummi er langt mere blødt og fleksibelt end fx silikone - og så er det fri for plastik og kemi samt bionedbrydeligt, hvilket gør det til et mere miljøvenligt materiale. Når det kommer til produkter til vores små guldklumper - og særligt de helt små, som putter alt i munden - synes vi, det er så rart at vide, at produkterne er så “rene” som overhovedet muligt, og vi derfor kan anvende produkterne trygt.

Natruba har et mindre men særligt udvalgt sortiment. Man kan mærke, at der er tænkt over, hvilke produkter de ønsker at have i deres sortiment, og at de udvalgte materialer derfor er lavet med tanke på højeste kvalitet. Det tiltaler os rigtig meget, når et firma undgår overproducering og i stedet fokuserer på kvaliteten af enkelte produkter, og herigennem er mere miljørigtige.

Vi glæder os meget til at modtage nogle af Natrubas lækre produkter.

Førstehåndsindtrykket

Vi har modtaget en flot kasse med et udvalg af Natrubas forskellige produkter. Vores datter på 2,5 (snart 3) år var selvfølgelig med til at åbne pakken, og hun var mindst lige så begejstret som os for de fine ting.

Natrubas produkter kommer indpakket i smukke fine æsker med silkepapir. Der er i den grad kælet for detaljerne, og man kan med det samme fornemme, at dette er kvalitet. Natrubas produkter er ikke kun yderst flotte og elegante i deres farver og udtryk - alle produkterne er også helt enormt bløde og lækre at røre ved. Produkterne har en helt anden blødhed, end jeg har oplevet tidligere med andre lignende babyprodukter, og vi er meget imponerede over den generelle kvalitet. Dette er en kvalitet, som skal opleves i virkeligheden, da den kan være svær at beskrive!

Vores datter udbrød flere gange undervejs “wow, hvor er den blød”, “ej hvor er den sød”, og “den bliver lillebror glad for”. Vores datter kunne slet ikke vente med at lægge lillebrors nye legetøj på plads inde på hans værelse, og hun snakkede om, hvor meget hun glædede sig til at bruge legetøjet sammen med ham.

Nedenfor ses en oversigt af de produkter, vi har modtaget. Når lillebror er kommet til verden, vil der løbende komme nye anmeldelser baseret på, hvilke produkter der pt. anvendes.

Badetid

Vi har modtaget det fineste badelegetøj, herunder et muslinge sæt (“bath set ocean mix") og en svane (“bath swan white small”). Muslingesættet er SÅ fint og indbyder til masser af leg for både store og små. Konkylien kan fyldes med vand og dermed bruges som en slags lille “kande”, mens muslingeskallen har en lille fordybning og dermed også kan bruges til at hælde vand. Vi er vilde med at Natrubas badelegetøj har en dobbelt funktion, således at det både kan bruges som klassisk badelegetøj samt bidelegetøj til gummerne - dette gør legetøjet ideelt for små som store.

Badelegetøjet er meget blødt og lækkert at røre ved - det minder ikke om det badelegetøj man kender - og det virker næsten helt indbydende for gummerne. Vores datter syntes, at svanen og muslingesættet var så smukt, og hun spurgte derfor, om hun også måtte lege med det. Vores datter kan nemt holde konkylien i hendes lille hånd, og hun foreslog derfor også, at hun kan bruge konkylien til at hjælpe med at vaske lillebror.

Vi har dernæst modtaget en skøn bademåtte i den flotteste grønne farve ("Bath mat round leaf pattern light green"). I bademåtten er der et flot bladmønster lavet i en 3D-effekt, som gør den enormt smuk og elegant. Bademåtten har et hul, som gør det muligt at hænge den op efter brug, hvilket er et stort plus, som vi har manglet ved de bademåtter, vi tidligere har haft! Sugekopperne virker gode og solide. Da bademåtten er grøn, passer den perfekt til både drenge og piger, og vi tænker derfor, at både vores store pige og lille ny dreng, får glæde af den ved badetid.

Man skal være opmærksom på at bademåtten er 50cm. Hvis man anvender et typisk babybadekar, har bademåtten en rigtig fin størrelse. Hvis man derimod anvender et større badekar, er det muligt at man skal overveje at bruge to bademåtter, for at skridsikre et større areal.

Vi har også modtaget et fint baby badeslag (“terry baby hooded bathtowel green leaf embroided hood”) i en flot matchende grøn farve samt et matchende bladmønster til den grønne bademåtte. Badeslaget virker blødt og lækkert, og som en umiddelbar god størrelse til baby. Badeslaget passer perfekt til både drenge og piger.

Legetid

Vi har modtaget to forskellige rangler, herunder en skildpadde (“ratte turtle, blue”) og en løve (“rattle lion”). Skildpadden er i en fin lys turkisblå farve og dermed også lysere end den fremgår på billedet. Løven er særligt smuk, og vores datter udbrød med det samme “ej se mommy! Den er så fin!”. Begge rangler er meget fine og igen lavet i et utroligt blødt og lækkert materiale. Ranglelyden er meget let, da den rammer det bløde naturgummi (frem for fx hårdt plastik), hvilket skaber en langt mere rolig og sansestimulerende lyd. Begge rangler indeholder derudover flere sansestimulerende 3D-effekter med mønstre og andre detaljer i gummiet. Ranglerne minder på ingen måde om de klassiske rangler, man kender, og der er i den grad kælet for detaljerne.

Vi har også modtaget flere forskellige bideringe, herunder en svane bindering (“teether swan, white”), en elefant bidering (“teether elephant, blue”), samt et sæt af to ringe (“teether 2-pack shell and ocean ring - mix”). Vores datter var især vild med elefanten - elefanten er lavet i den flotteste mørkeblå farve, og så er det bare et virkelig sødt design, da det er snablen, som fungerer som bidering. Bideringene er meget bløde, men er lavet i et lidt hårdere materiale sammenlignet med ranglerne og sanseboldende - hvilket giver god mening, da de skal bruges til de ømme gummer.

Vi har derudover modtaget et sansebold sæt (“sensor ball set leaf”). Sanseboldene minder i størrelse og udtryk om de bolde, der sidder nederst på ranglerne. Boldene er bløde og kan nemt trykkes lidt “flade”, mønstrene giver en flot 3D-effekt, som kan stimulere den lilles sanser, og så har de en svag raslelyd.

Blødheden og kvaliteten på Natrubas produkter er svær at beskrive - vi kan derfor kun anbefale, at man får produkterne i hænderne, så man virkelig kan mærke, hvor lækre produkterne er, og hvordan de adskiller sig fra andre produkter på markedet! :)

Pusletid

Vi har modtaget et sæt af stofbleer (“muslin cloth 2-pack green, one leaf, one solid”). Stofbleerne virker bløde og lækre - de er ret lette og ikke lavet i så tykt et materiale. Igen er den grønne farve super flot, og passer perfekt til både drenge og piger.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 29. SEPTEMBER 2023

Vi har nu brugt Natrubas lækre produkter i en månedstid, og vi har været super glade for produkterne!

Badetid

Lillebror elsker - ligesom sin storesøster - allerede badetid, og babyhåndklæde, bademåtte og badelegetøj er derfor blevet brugt flittigt den seneste måneds tid.

Bademåtte og badelegetøj er blevet brugt flittigt af storesøster. Storesøster er lige nu i en “kan selv, vil selv!” fase og insisterer derfor på selv at kravle op i badekarret. Bademåtten gør det muligt for vores pige at stå fast og undgå, at hun glider i badet. Bademåtten sidder rigtig godt fast og er lavet af høj kvalitet - vi føler os derfor trygge ved, at vores datter ikke glider, når hun bruger den. Badelegetøjet har også været et sandt hit - vores datter er især vild med muslingen, som kan fyldes med vand og bruges som en lille kande. Storesøster har her kunne hjælpe til med at hælde vand på lillebrors mave/krop, så han forbliver varm undervejs i badet.

Babyhåndklædet har en rigtig god størrelse og på trods af lillebrors startvægt på 5kg, kan han nemt svøbes i håndklædet efter bad, og der er fortsat masser af plads at vokse i. Badehåndklædet har også en rigtig god hættestørrelse, og så forbliver det blødt vask efter vask.

Legetid

Selvom lillebror kun lige er fyldt 3 uger, er det aldrig for tidligt at starte med mavetid, rulleøvelser mm. - og de fine rangler fra Natruba er her blevet brugt flittigt! Ranglerne er perfekte til at skabe opmærksomhed, så lillebror løfter hovedet, og vi har også brugt ranglerne til at øve at dreje hovedet fra side til side. Og så elsker jeg virkelig ranglernes fine, stille raslelyd - man bliver, som voksen, ikke skør af at høre på den, og så virker lyden også rar for de små nyfødte ører :) Ranglerne er lavet i absolut højeste kvalitet og kan kun anbefale dem til alle små.

Pusletid

Stofbleerne er super lækre og er kun blevet endnu blødere efter vask. Da stofbleerne er af en lidt tyndere kvalitet, kan de godt blive en smule krøllet efter vask, men dette er som sådan uden betydning. Vi synes, stofbleerne er super lækre og kunne sagtens se os selv købe flere af samme slags.

Vi glæder os til fortsat at bruge de fine ting fra Natruba:)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 5. DECEMBER 2023

Vi har nu brugt produkterne fra Natruba i ca. 3 måneder, og vi er fortsat super glade for produkterne.

Vi får særligt brugt de fine rangler og sansebolde, og disse er absolut uundværlige, når man har en lille baby! Sanseboldene er geniale til at træne nakken - vi ruller bolden frem og tilbage, og vores dreng kigger her flittigt fra side til side. Ranglerne og sanseboldene rasler med en fin lille lyd og i modsætning til andet babylegetøj, bliver man ikke skør i hovedet af at lege med det efter 5 minutter :)

En af sanseboldene har fået en fast plads på puslebordet, så vi altid kan lave lidt mavetid med lidt underholdning, mens der pusles. Noget af det jeg elsker ved sanseboldene er, at de er lavet i et enormt blødt materiale. Derudover er det meget let for den lille barnehånd at få fat i boldene og holde om dem, og så behøver vi ikke bekymre os, hvis vores dreng rammer sig selv med boldene. Han har naturligt stadig svært ved at koordinere sine bevægelser, og det kan også være svært at holde hovedet i maveliggende stilling i længere tid, men på grund af boldenes blødhed behøver vi ikke bekymre os over, om han slår sig.

Badehåndklædet har været brugt flittigt utallige gange! Badehåndklædet har været vasket mange gange, og det føles stadig blødt og dejligt, og det ser på ingen måde forvasket ud. Vores dreng er nu 3 måneder, og han er en fysisk stor dreng, derfor er håndklædet efterhånden lidt til den lille side. Håndklædet kan ikke rigtig bruges til at “svøbe” længere, men det dækker stadig kroppen fint, og det kan derfor fortsat bruges noget tid endnu.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 5. MARTS 2024

Vi har nu brugt produkterne fra Natruba i 6 mdr. tid, og vi er fortsat meget glade for tingene.

Lillemanden har fået sine første tænder. De forskellige biderangler er derfor blevet brugt meget flittigt herhjemme til de ømme gummer, det seneste stykke tid!

Alle bideranglerne, fx løven eller skildpadden, er lavet med en tynd midte, som gør det ekstra let for dreng at gribe ud og holde fast. Han bliver snart 6 mdr. og har kunne holde om dem siden han var ca. 4 mdr. gammel. I modsætning til nogle af de andre biderangler, vi har, kan han let holde om ranglerne fra Natruba. Alle bideranglerne har samtidig et godt fladt område, som er perfekt størrelsen til, at vores dreng kan få det i munden og gumle.

Sanseboldene er stadig et hit, og vores dreng er nu også blevet glad for at holde om dem. Boldene er ret store ift. hans hånd, men da de er lavet i et blødt materiale, er de meget eftergivelige, og han kan dermed nemt hive fast i boldene selv, når han kryber rundt på gulvet.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 3. MAJ 2024

Vi har nu brugt produkterne fra Natruba i 6 måneders tid.

Vores søns gummer har været godt irriterede de sidste måneder, og Natrubas forskellige rangler og biderangler har derfor været et stort hit herhjemme. Alle ranglerne er i forskellige størrelse, og da de alle er formet som forskellige dyr, er de alle forskellige, - hvilket betyder, at de er rigtigt gode til at ramme forskellige punkter og områder på gummerne.

For eksempel er der på skildpadderanglen et skjold med en stor overflade, som kan ramme hele gummen, mens skildpaddens fødder rammer gummens sider. Løveranglen er til sammenligning lidt mindre end skildpadderanglen, og hele løvehovedet kan derfor tages ind i munden. Løvens pels er formet således, at den rammer forskellige punkter i munden. Alle ranglerne har et håndtag, som har en rigtig god størrelse til den lille babyhånd - og så er selve håndtaget også godt at bide i. De små detaljer på dyrene er så smarte, og man kan mærke, at der er kælet for detaljerne, og intet er overladt til tilfældighederne!

Ranglerne, sanseboldende mm. bliver brugt flittigt næsten hver dag. Til trods for gentagende brug ses der endnu ikke nogen slitage på produkterne.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Opdatering følger…

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce