Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af Temprakon Zone Juniordyne

Dato: 29. november 2021

Temprakon blev oprindeligt skabt med teknologien og mikrokapslerne fra NASAs rumdragter, der hjalp astronauter med at regulere temperaturen under ekstreme forhold i rummet. Temprakon absorberer varmen, hvis det er for varmt og frigiver varme, hvis det er koldt. Der er ekstra cool effekt i den varmeste zone omkring kroppen, hvilket sikrer, at kropstemperaturen hurtigere reguleres. Temprakon har i mere end 15 år sat nye standarder for dyner og puder - og har givet bedre søvn til tusindvis af både børn og voksne.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, hvis datter fyldte 1 år i november 2021.

Hvorfor har vi valgt Temprakon Zone Juniordyne?

Gennem det sidste år har vi brugt den fantastiske babydyne fra Temprakon Zone! Da vi hørte, at der også fandtes en juniordyne (og voksendyne) måtte vi bare eje denne! Vi har været super glade for vores Temprakon Zone babydyne, da den har været rigtig god til at sikre, at vores datter hverken har haft det for varmt eller for koldt om natten.

Da vores datter var nyfødt var det meget betryggende, at hun kunne blive temperaturreguleret i løbet af natten. Vi er ikke så bekymrede for, at vores datter overopheder eller bliver kold i løbet af natten mere, som vi var da hun var nyfødt, men vi vil til gengæld gerne sikre os, at vores datter får en så god søvn som muligt, og vi tænker her, at en temperaturregulerende dyne kan være med til at sikre, at hun ikke vågner af at være for kold eller for varm og dermed får en så rolig søvn som muligt.

Førstehåndsindtrykket

Selvom denne dyne er betydeligt større, end den babydyne vi har været vant til, blev både min mand og jeg overraskede over, at den stadig er lige så let, som babydynen er! Dynen er let som en fjer og i en næsten ”luftig” kvalitet.

Dynen giver en skøn fluffy og blød fornemmelse, og man kan med det samme tydeligt fornemme, at det er god kvalitet. Dunene er fordelt godt gennem dynen, og dunene var på ingen måde klumpet sammen, da vi modtog dynen, så dynen skulle ikke rigtigt rystes igennem. Vi vil anbefale, at man oplever dynen i virkeligheden, for først der kan man forstå den ultra bløde, luftige og lækre kvalitet, som dynen er lavet af. Dynen er one of a kind, og vi har aldrig oplevet (udover babydynen naturligvis) en dyne før, som er lavet af så høj kvalitet, og som samtidig er så let som denne dyne!

Vores datter er nu 1 år, og det betyder, at vi nu skal til at skifte fra babydynen over til juniordynen. Vi glæder os til at se, hvad vores datter siger til nu at få en større dyne.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 11. JANUAR 2022

Vores datter har nu brugt den nye Temprakon Zone juinordyne i en måneds tid, og vi har været super glade for den!

Vi kunne godt mærke, at skiftet fra babydyne til juniordyne var et ret stort skridt, og vi besluttede os derfor for at vente lidt med at skifte over til juniordynen. Vores datter er nu 14 mdr., og nu passer dynen rigtig fint til hendes størrelse!

Dynen har holdt vores datter dejlig varm nat efter nat i det ellers lidt kolde vinterprægede soveværelse. Med den temperaturregulerende funktion er vores datter hverken blevet for kold eller for varm i løbet af natten. Vores datter har tendens til at sparke dynen af om natten, da hun sover ret uroligt, så vi må tit putte dynen på hende flere gange om natten. Vores datter har altid en perfekt, dejlig temperatur, når hun vågner, og hun er aldrig for varm eller for kold – hverken i løbet af natten eller om morgenen. Vores datter sover typisk med en kortærmet eller langærmet uldbody og evt. et par sokker under dynen afhængigt af, hvor kølig natten er, og hun holder her temperaturen helt perfekt med Temperakon dynen over sig!

Vi er super glade for, at vi har lavet skiftet fra babydyne til juniordyne, og endnu engang må vi sige, at Temprakon Zone skuffer ikke! :)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 23. FEBRUAR 2022

Vores datter har nu brugt Temprakon Zone juniordynen i ca. 3 mdr. og vi har, som altid, været super glade for den!

Vores datter ligger tit kun med det ene ben inde i dynen, da hun har tendens til at sparke dynen lidt af. Selvom hun ikke bliver dækket af hele dynen, så holdes hun stadig dejlig varm – hvilket viser os, at den temperaturregulerende effekt virker! Dynen har en fantastisk let kvalitet over sig, som betyder, at dynen er rigtig lækker at ligge med og putte sig i. Dynen er dejlig blød, og vores datter ligger sig derfor tit og krammer og putter med dynen sammen med hendes bamser.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg kom til at stjæle dynen fra min datter en nat for et par uger siden haha. Lillepigen var syg, og hun gad derfor ikke ligge med dynen - jeg havde også selv feber, og lå ved siden af hende i sengen. Næste morgen vågnede jeg helt uden feber, og jeg må indrømme, at det er længe siden, at jeg har sovet så godt! Min temperatur blev reguleret så fint natten igennem, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er pga. dynens temperaturregulerende kvalitet. Vi går derfor igen og overvejer, om vi selv bør investere i et par Temprakon Zone dyner i voksenstørrelse :) Nu har jeg prøvet den på egen krop, og jeg kan kun sige, at den virker!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 31. MAJ 2022

Vi har nu brugt vores lækre Temprakon Zone juniordyne i 6 mdr., og vores datter har aldrig været mere vild med den! Vores datter ELSKER sin Temprakon dyne – hun vil altid ligge med den og have den med overalt - uanset om hun ligger på sofaen, i sengen, i klapvognen eller endda på gulvet, så spørger efter sin ”dyne dyne” :)

Vores datter elsker at putte sig tæt ind til dynen, og hun vil tit gerne have, at den dækker kroppen fuldstændig. Selvom vores datter kan ligge puttet helt under dynen hele natten igennem, så bliver hun aldrig overophedet. Dynen holder hende altid tilpas varm og reguleret gennem natten. Der er derfor ingen tvivl om, at den temperaturregulerende funktion virker.

Vi tænker, at vores datter elsker at putte med lige præcis denne dyne, fordi den er så let og så blød. Når vi har været på besøg et sted, hvor vi har tilbudt hende en anden dyne, er det tydeligt, at hun slet ikke vil putte med de dyner på samme måde. Og det kan vi godt forstå, for der er en helt særlig kvalitet over Temprakon dynen! :)

Vores datter elsker faktisk sin dyne så meget, at vi har måtte finde Temprakon babydynen frem igen. Vi bruger babydynen i barnevognen pt., da sommerdagene lige nu er kolde og våde, og det derfor er ret dejligt at have en dyne fremfor et tæppe i barnevognen.

Juniordynen er for stor at bruge i barnevognen, men babydynen passer perfekt i størrelsen, og dækker det meste af vores datters krop rigtig godt – også selvom hun efterhånden er høj. Vi synes, det er rigtig dejligt, at vi kan bruge babydynen igen! Da man normalt kun kan bruge en babydyne i et års tid, inden de vokser ud af den, er det rigtig fedt netop at kunne bruge den i barnevognen, og at kunne bruge den lidt mere denne sommer.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 9. SEPTEMBER 2022

Vores datter har nu brugt Temprakon Zone juniordynen i 9 mdr., og hun ELSKER fortsat sin dyne. Vores datter har sin dyne med overalt, og hun elsker at ligge og putte med den – uanset om det er 30 grader eller 5 grader, så ligger hun med sin dyne. Særligt gennem sommeren, hvor vi har haft rigtig høje temperaturer, har vi ofte undret os over, at vores datter ikke syntes, det var for varmt at ligge med dynen, men vi tænker, at det er dynens blødhed, lethed og temperaturregulerende funktion, som er årsagen til, at vores datter stadig har syntes, at det bare er rigtigt dejligt at ligge med sin dyne.

Dynen har været vasket et par gange, og den holder formen og letheden stadigvæk. Dynen virker på ingen måde slidt, og dun og fibre er stadig fordelt pænt rundt i dynen til trods for, at vi ikke hyppigt får den rystet igennem. Vi – og uden tvivl også vores datter – er fortsat super glade for Temprakon Zone!

OPDATERET ANMELDELSE 24. NOVEMBER 2022

Vi har nu brugt Temprakon Zone juniordynen i et år, og vores datter er fortsat super glad for den!

Vores datter elsker sin dyne, og hun har den med overalt. Dette er ikke så underligt, da dynen er super blød, let og lækker.

Dynen holder vores datter varm i løbet af vinteren og er luftig i løbet af sommeren. Vi kan tydeligt mærke forskel, når vi bruger dynen fra Temprakon Zone, og når vi engang i mellem bruger en anden dyne, fx hvis vi er på besøg hos svigerfamilien eller andre. Her bliver vores datter hurtigt for varm under dynen, og vi er derfor ikke i tvivl om, at dynens temperaturregulerende funktion virker.

Vi har vasket dynen flere gange uden problemer. Dynen er som ny bagefter, og fyldet indeni falder på plads de rigtige steder. Det klumper ikke sammen, det fungerer bare!

Vi er SÅ glade for vores Temprakon, og kan kun anbefale den til alle småbørnsfamilier :)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 15. NOVEMBER 2023

Vores datter har nu brugt sin Temprakon Zone juniordyne i 2 år, og vi tænker derfor, at det nu er tid til sidste anmeldelse.

Vi har været, og er stadig, vildt glade for juniordynen fra Temprakon Zone. Dynen er lavet i højeste kvalitet - den er blød, let, luftig og bare helt enormt lækker at sove med. Den er tilmed temperaturregulerende, hvilket har sikret, at vores datter bliver holdt varm om vinteren og afkølet om sommeren. Dette har skabt en ro hos os forældre, da vi ikke har skulle være bekymrede for vores datters temperatur i løbet af natten.

Temprakon Zone dyner er på ingen måde som andre dyner. Det er en kvalitet, som skal opleves i virkeligheden, for at man kan mærke, hvor lækker og ikke mindst let dynen er.

Når far har været ude at rejse, har vores datter gerne ville sove med fars dyne, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg derfor nogle gange har snuppet min datters dyne og sovet med denne i stedet for min egen :) Man sover virkelig godt med Temprakons dyner - man bliver ikke for varm i løbet af natten, og på grund af dynens lethed glemmer man næsten, at man har en dyne på.

For nylig kom lillebror til verden, og han har naturligvis arvet babydynen fra Temprakon Zone (lidt modvilligt fra vores datter, som stadig har brugt sin babydyne i ny og næ). Disse dyner kommer til at holde i årevis, de kan gå i arv til de mindre søskende, og de er dermed en rigtig god investering.

Vi kan kun varmt anbefale Temprakon Zone Junior- (og Baby)dyne! :)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen er afsluttet.

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce