Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af Petit Piao økologisk babytøj

Dato: 27. april 2021

Petit Piao er et skandinavisk, økologisk og minimalistisk børnetøjsmærke, der produceres med stor omtanke for miljøet. Alt deres tøj produceres kun til ordre, hvorfor de sjældent har noget på lager - tanken er, at der ikke skal overproduceres. Alt deres tøj er derudover OEKO-TEX og GOTS-certificeret.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der i november 2020 blev forældre til en lille pige.

Hvorfor har vi valgt tøj fra Petit Piao?

Jeg faldt første gang over Petit Piaos tøj, da vores datter var et par måneder gammel, og jeg har været vild med det lige siden. Petit Piao laver det flotteste tøj, med de fineste og mest unikke mønstre, som passer perfekt ind i årstiden, fx mønstre med svampe og olivengrene til efteråret, og konkylier og ananaskirsebær til sommer.

Alle deres mønstre er unisex, hvilket vi er vilde med. Både fordi vi synes, at det hele hurtigt kan blive alt for ”baby lyserødt” (eller baby blåt), hvilket ikke rigtig er vores stil, men også fordi tøjet så kan genbruges, hvis vi skulle være så heldige at få en lillebror eller lillesøster senere hen. Det er rart, hvis man ikke behøver købe en helt ny garderobe igen :)

Dernæst synes vi, at Petit Piaos størrelser bare passer perfekt til vores pige. Tøjstørrelser er selvfølgelig individuelle, men vi synes ofte, at vores datter vokser ud af tøjmærker efter en måned, men tøjet fra Petit Piao har hun kunne bruge betydeligt længere tid ad gangen. Det er derfor en god investering – og så holder tøjet bare rigtig godt, og det bliver ikke slidt i stoffet eller mønstrene!

Som I kan høre, er vi allerede rigtig glade for Petit Piao, og vi er derfor enormt glade for, at vi nu har fået lov til at anmelde noget af deres tøj.

Førstehåndsindtrykket

Vi har modtaget otte forskellige tøjdele fra SS21 kollektionen. Vi har modtaget både korte- og langærmede bodies med tilhørende matchende leggins (enten ensfarvet eller med striber), et par super søde sommershorts med konkylier, en super sød sommerkjole med hvide og laksefarvet striber, ribbet kant og flæser ved skuldrene, en tilhørende matchende savlesmæk og også en sparkedragt med striber. Vi er især vilde med de stribede tøjdele, som vi har modtaget, da vandrette striber bare ser SÅ sødt ud på den lille tykke babymave:)

Alle tøjdelene passer sammen og kan matches på kryds og tværs. Vi har lagt mærke til, at Petit Piaos kollektioner ofte tager udgangspunkt i de samme farver og mønstre, og at man derfor kan matche tøjet, som man ønsker, hvilket vi synes er fedt. Dernæst fungerer meget af Petit Piaos tøj som gode basisvarer, som man nemt kan matche med andet tøj, som man også har liggende i skabet.

Tøjet, vi har modtaget, er i et super lækkert blødt og stretchy materiale. Det umiddelbart mere stretchy og er også lidt tykkere i stoffet, end det tøj, vi før har haft af Petit Piao. Konkylieshortsene er her også lidt tyndere i stoffet, sammenlignet med de ensfarvede og stribede tøjdele, som er lidt tykkere i kvaliteten og også har lidt mere stretch. Vi tænker, at de lidt tyndere shorts især vil blive gode til sommer, når det er varmt i vejret!

Vi synes den ekstra stretch er rigtig lækker, især da vores pige ikke altid er vildt glad for at få tøj på, og vi kan derfor her nemt få tøjet over hovedet uden nogen problemer. Dernæst har alle tøjdelene den genkendelige Petit Piao knap foran ved halsen, som man kan åbne for ekstra plads til hovedet. En lille detalje som både ser super sød ud, og som også gør det 100 gange nemmere at få tøjet over hovedet! En detalje ved Petit Piao, som vi elsker!

Tøjet vi har modtaget, er i str. 74 – vores datter er 5,5 måned og vejer 9,8kg og er 67cm lang. Tøjet sidder løst nok til, at der er plads til at vokse, men er ikke så løst, at det ser for stort ud. Tøjstørrelser er selvfølgelig individuelle, men det er vores erfaring, at Petit Piaos størrelser ligger lidt til den store side – men det gør vores datter også ;) – og vi synes derfor bare, at det er så dejligt at give noget tøj på, som man faktisk føler, at hun kan vokse i og ikke bare vokser ud af med det samme! :) Da tøjet også har en rigtig god stretch, tænker vi, at der her er ekstra mulighed for at vokse i tøjet. Vi håber derfor på, at vi kan bruge tøjet sommeren igennem.

OPDATERET ANMELDELSE 27. MAJ 2021

Vi har nu brugt Petit Piaos SS21 kollektion i en månedstid, og vi har været super glade for tøjet!

Storfavoritten fra kollektionen herhjemme er pt. den stribede heldragt. Vi har ikke brugt en heldragt til vores datter, siden hun var ca. 3 mdr. gammel, da jeg synes heldragter egner sig bedst som nattøj, men vi må indrømme, at hun bare ser MEGA sød ud i den. Dragten har et rigtig godt stretch, og da den samtidig er tætsiddende, så får den virkelig fremhævet alle hendes dejlige deller, - sammen med de vandrette striber, som jo også fremhæver babydellerne, er hun altså bare ikke til at stå for :)

En anden storfavorit fra kollektion er den laksefarvede stribede sommerkjole med ribbet kant og flæser ved skuldrene. Kjolen har et rigtigt godt fald, den er løs omkring kroppen, men tætsiddende omkring armene og brystet. Den er bare SÅ sød til hende! Jeg må indrømme, at jeg er så vild med den, at jeg faktisk er kommet til at købe den i blå også – ups! :)

Vores pige får efterhånden mange måltider skemad om dagen, og tøjet bliver derfor meget hurtigt snavset. Det er dog heldigvis super nemt at få pletterne af tøjet – og selv de røde bærpletter kommer af i vask (vi vasker ved 30 grader). Petit Piaos tøj holder sig generelt rigtig pænt, vask efter vask. Farverne falmer ikke, og både syninger og knapper holder bare vask efter vask. Man kan her klart fornemme, at tøjet er af en rigtig god kvalitet, og at det er syet ordentligt! Et kæmpe plus herfra.

Vi er indtil videre rigtig glade for tøjet. Det er super sødt til vores datter, og så er kvaliteten bare helt i top! Tøjet har et lækkert stretch, og det holder bare! Tøjet er grundet det stretchy materiale også lidt til den lidt tykkere side i kvaliteten, og vi glæder os til at se, hvordan tøjet er at bruge, når vejret bliver lidt varmere.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 2. AUGUST 2021

Vi har nu brugt Petit Piao’s tøj i ca. 3 måneder, og vi har været super glade for Petit Piao tøjet gennem sommeren! Meget af det tøj, vi har modtaget, er af en lidt tykkere, ribbet kvalitet, og jeg var lidt nervøs for, om den lidt tykkere kvalitet måske ville blive for varm. Men det har det slet ikke været! Vores pige har ikke virket for varm i tøjet, og det har virket rigtig rart at have på gennem sommeren. Sommerkjolerne har særligt været et hit!

Vi har fundet ud af, at den ribbede kvalitet er et rigtig godt fit til vores datter. Tøjet har en rigtig god pasform og et rigtig godt stretch. Det betyder, at vores datter kan passe tøjet i betydeligt længere tid, end vi har oplevet meget andet tøj. Vores pige har nogle gode lårbasser, og det ekstra stretch giver derfor en rigtig god pasform.

Når vi sammenligner med Petit Piao mønstrede bomuldstøj, kan vores datter passe dette i kortere tid, sammenlignet med Petit Piaos ribbede bomuldstøj, da tøjet ikke har lige så meget stretch. Hun voksede her ud af str. 74 for et par måneder siden, mens hun stadig snildt kan passe str. 74 i den ribbede kvalitet – og der er endda stadig plads til at vokse lidt endnu. Alle børn er forskellige, og størrelse/pasform er derfor også vidt forskelligt afhængigt af barnet – så alle vil naturligt opleve Petit Piaos størrelser forskelligt - men vi kan klart mærke forskel på de to typer af tøj, og at størrelsen her varierer.

Tøjet holder stadig rigtig godt. Der ses stadig ingen slitage efter vask, syningerne holder, og tøjet ser stadig rigtig pænt ud, selvom det efterhånden er blevet vasket og brugt en del. Farven er falmet en lille smule på nogle af bodiesne, hvilket jeg tænker, både skyldes utallige vaske og også at vores datter army-crawler over hele lejligheden og derfor naturligt slider meget på tøjet. Men tøjet ser stadig rigtig pænt ud og virker ikke slidt!

Vi regner med at kunne bruge tøjet nogle måneder endnu, før vores datter vokser ud af tøjet. Vi glæder os derfor fortsat til at bruge tøjet.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 25. AUGUST 2021

Vi har nu brugt tøjet fra Petit Piao i lidt over 4 måneder. Vores lille pige har nydt at have tøjet på gennem sommeren, og hun kan faktisk stadig passe alt tøjet, da tøjet har et rigtig godt stretch; men da meget af det vi tøj vi har fået er sommertøj (korte ærmer og shorts), er tøjet desværre blevet lidt for koldt til det nuværende vejr. Vi har derfor måtte pakke tøjet væk for denne gang, og derfor kommer hermed den sidste anmeldelse.

Konklusion

Petit Piao er lækkert tøj lavet i gode materialer, som holder, vask efter vask. Meget af tøjet fra Petit Piao er lavet i rib-kvalitet, og det giver tøjet et rigtig godt stretch, som betyder, at tøjet har en god pasform og samtidig kan bruges i lang tid.

Petit Piaos tøj er enkelt og smukt, og så er det behageligt og ikke mindst praktisk – ligesom det skal være til de små! Petit Piao har et flot udvalg af mange forskellige, gode basisvarer, som man nemt kan pifte garderoben op med og sammensætte med det tøj, man har i forvejen. Tøjet ligger i en fordelagtig prisklasse, og man kan her virkelig få noget rigtig lækkert kvalitetstøj for få penge.

På trods af at tøjet har været utallige vaske igennem, er det stadig rigtig pænt, og det vil derfor sagtens kunne blive brugt igen, hvis vi engang er heldige at få en nr. 2 :) Det er derfor også rigtig fedt, at meget af tøjet er unisex, så det kan bruges af både drenge og piger.

Vi vil uden tvivl fortsætte med at bruge Petit Piaos tøj til vores lille pige, og kan kun anbefale, at man skynder sig at prøve deres lækre rib bodies og rib leggings til sin lille bebs!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen er afsluttet

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce