Annonce

Annonce

Svar: Reaktion på skældud


24. marts 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til lille følsom dreng

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er ganske rigtigt, at jeres dreng stadig er en lille dreng og at han naturligt har svært ved at sætte ord på sine følelser. Han kan godt sige "du er dum" eller "dumme mor", men han kan ikke sige, at han føler sig uretfærdigt behandlet, eller føler sig overset, eller at han måske er usikker på, hvor han har jer. Og når han mangler ord, så reagerer han naturligt fysisk - netop ved at græde, slå, sparke, smide sig i gulvet osv.

Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at aflæse hans reaktioner, forsøger at finde ud af, hvorfor han bliver ked af det, vred, frustreret, bange og at I viser ham, at I rigtig gerne vil ham, at I godt forstår at verden nogle gange kan være lidt svær. Jeg tænker også at det her er vigtigt at I medtænker, at man nogle gange ikke skal tale for meget, men i stedet prøve "bare at være". Nogle gange er det at være sammen bedre end det at tale sammen. Og når han bliver frustreret og ked af det, så er det nogle gange derfor en rigtig god idé at sætte sig stille og roligt ned, bare være der, tilbyde ham fysisk kontakt og nærhed "kom og sid hos mor, kom skat" eller lignende. Ikke nogen bebrejdende ord, ikke nogen lange forklaringer, blot forståelse og nærhed.

Du skriver at hans reaktion ofte opstår, når han får skæld ud eller hvis han tror, at han får skæld ud og måske skal I prøve at skælde mindre ud, irettesætte mindre. Mange børn får alt for meget skæld ud, det gør at de føler sig ydmyget og det vil naturligt på sigt påvirke deres selvværd, måden de ser på sig selv, måden de synes om sig selv. Og du skriver "jeg er så urolig for om han ender med ikke at ville give udtryk for sine følelser" - og en vigtig del i at turde åbne op for mor og far er, at man ikke er bange, men helt tryg - og hvis man får meget skæld ud, så vil man naturligt ikke turde åbne sig for mor og far.

Tryghed handler også om at I har det godt derhjemme. At han mærker, at I forældre er glade for hinanden, at I taler pænt, støtter hinanden, at I som familie er en enhed, der stille og roligt finder ud af tingene, hjælper hinanden, er der for hinanden. Han spejler sig i jer og i det han oplever, og jo mere rolige I er, jo mere rolig bliver han naturligt også - jo mere uro han mærker, jo mere urolig vil han naturligt også være.

Når vi skal lære børn "at høre efter", så er det vigtigt at vi selv er i stand til at lytte. og det gælder faktisk alt, som vi gerne vil lære vores børn - vi skal vise dem det, som vi gerne vil lære dem.

Hans hjerne er stadig meget umoden. Man siger at 90% af hjernen dannes de første 5 leveår og han vil derfor naturligt stadig have det rigtig svært nogle gange og have nogle reaktioner, som I forældre ikke helt forstår - hans verden kan stadig bryde sammen over ting, som I opfatter som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget.

Hans hjerne består af flere dele og du skal appellere til hans storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør ham kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper ham med at løse problemer, tænke over tingene og den ...


Annonce

... har også betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanset hvad der udløser de stærke følelser - om det er fordi han føler sig overset, uretfærdigt behandlet, bliver utryg eller hvad det nu er.

Når verden bryder sammen for ham, når han f.eks. bliver rigtig ked af det, fordi I siger nej og hindrer ham i noget han gerne vil, når skoene driller eller når du giver ham den blå kop i stedet for den røde kop, så er det stadig vigtigt at vise han forståelse. Her skal han ikke have skæld ud, det er vigtigt ikke at negligere hans følelser ikke sige f.eks. "hold op med at skabe dig" eller "lad være med at være hysterisk", ligesom han heller ikke skal mødes med trusler "hvis du ikke vil drikke af den røde kop, så får du ikke noget at drikke!". Hvis han mødes på denne måde, så bliver han naturligt endnu mere ulykkelig og det hjælper ham ikke på sigt.

Jeres dreng skal lære hvordan han aflæser andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Og han lærer det ikke ved at få skæld ud, han lærer det ved at I viser ham, det, som I gerne vil lære ham.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du/I forældre styrker hans storhjerne ved at vise ham det, I gerne vil lære ham. Det vil sige ved at være lydhøre, rumme, forstå, sætte jer ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. Hvis I går fra ham, hvis I kalder ham hysterisk, hvis I via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med ham eller lignende, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv. Og det er når der sker en aktivering i mellemhjernen, at han begynder at slå, sparke, kaste med ting...

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme ham, når hans mellemhjerne tager over. Hvis du tager ham op eller måske bare holder ham i hånden, eller tager ham med ind ved siden af og sætter dig med ham, møder ham med fysisk kontakt, nærhed og lytter til ham, så han føler sig forstået, så er du med til at danne de forbindelser i hans hjerne, som gør at han senere i livet vil kunne tolerere modgang, stress osv. uden at blive aggressiv...

Og ja nogle gange så vil han naturligt ikke være parat til at blive holdt om, vil ikke sidde hos dig osv. men det er stadig vigtigt, at du så viser dig tilgængelig. Det er vigtigt at du stadig "bare er til stede" og invitere ham til at komme, når han er klar. Nogle gange vil det derfor være fint, at du bliver siddende i nærheden, helt rolig. Andre gange kan du godt gå kortvarigt fra ham, men f.eks. sige "jeg går lige ud og starter på maden, kald på mig, når du er klar" eller "kom ud til mig, når du har lyst til et knus" eller lignende. Så du giver ham mulighed for at finde roen, men samtidig ikke sender ham væk eller skælder ham ud, men viser dig tilgængelig.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce