Annonce

Annonce

Svar: Mangler ro om natten


6. juni 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for dit lille ps om, at din dreng gylper - det er bestemt relevant!

Jeg tror, at din dreng har refluks. Når børn gylper meget eller har tilbageløb af mælk i spiserøret, så vil de have svært ved at ligge ned - og derfor svært ved at sove. Når din dreng puttes og skal sove, så vil han blive vækket af gylp og mælk, der står og kører op og med fra mavesæk til spiserør og luftrør - og det gør ondt og det er meget ubehageligt. Og jeg tænker, at det meget vel kan være forklaringen på, hvorfor din dreng sover så kortvarigt i løbet af dagen og har så mange opvågninger om natten.

Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret, og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang. Din dreng tager rigtig fint på, han er en fysisk stor dreng, som optager næringen fra sin mad rigtig fint trods det at han gylper - derfor har din sundhedsplejerske og læge nok ikke været så bekymret :) Men han kan stadig være voldsomt generet af det.

Du skriver, at han får skemad og at det går fint med at spise. Jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere, hvor meget skemad du giver ham, men tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan holde mængderne lidt nede, så han har bedre plads i maven til både skemad og mælk. Det kan således være bedre at give ham 1/2 dl. 3 gange dagligt end 1.5 dl på en gang, netop for at sikre, at maden bliver, hvor den skal, og at han samtidig også får lidt ro i sin mave.

Du skriver, at han får flaske med modermælk. Mener du udmalket modermælk eller modermælkserstatning? Hvis du giver ham udmalket modermælk, så kan du overveje at tilsætte aprestagum/johannesbrødkernemel, for at gøre mælken tykkere, så den ligger tungere i maven. Hvis du giver ham modermælkserstatning, så kan du overveje at købe en speciel erstatning Enfamil AR. Desværre sælges denne ikke længere i DK, men den kan bestilles hjem fra England via dette link:
https://www.chemistdirect.co.uk/enfamil-ar-powder-formula/ prd-3p9
Enfamil AR virker ved at være tynd i flasken og blive tyk i maven, og er en erstatning lavet netop til børn med refluks...

Hvis du giver ham erstatning, kan det også være en overvejelse værd, at du giver ham en modermælkserstatning som indeholder mælkesyrebakterien Lactobacillus Reuteri. Det laver både Semper (Allomin) og Nestle (NAN). Det kan også være med til at stabilisere hans mave...

Jeg synes også du skal tale med jeres læge om hvorvidt det er et forsøg værd at sætte ham i behandling for refluks - medicinsk behandling for at se om det kan hjælpe jer.

Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en fast dagsplan med 2 små skemåltider og gerne 6-7 flasker i døgnet. Det er som sagt vigtigt med små og hyppige måltider, som han kan holde i sig.

Forsøg at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og får sin flaske fast før hver lur - så mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Sørg for at elevere ...


Annonce

... hans hovedgærde, når han skal sove, så han ligger højere med hovedet. Det kan du gøre ved at lægge en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under hans madras i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.

Bruger han sut? Det kan være en god idé hvis han vil tage imod en sut, når han har spist og i forbindelse med at han skal puttes. Det at sutte kan hjælpe mælk og mad igennem mave og tarmsystem og derfor have en beroligende virkning.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover måske lidt videre

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes max 3/4 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur måske ca kl 12.30-13

Eftermiddag 16-17: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes max 3/4 dl. grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt. flaske

Du skriver, at han ofte har afføring tidlig morgen og du fortæller, at han spiser godt af skemaden... jeg tænker, at en fast dagsplan og måske lidt mindre mængder skemad vil gøre, at hans afføringsmønster måske ændrer sig, så du måske kan få ham til at sove lidt længere end til kl 06 og på den måde kan mit forslag til en dagsplan måske hænge bedre sammen for jer.

Det kan også være, at han lige nu har brug for 4 små lure, og så er det naturligvis sådan. Prøv dog om du kan hjælpe ham til en rytme, hvor han sover en længere lur midt på dagen. Enten ved at du lægger dig med ham eller ved at du som nu triller ham en længere tur i barnevognen for på den måde at holde ham sovende - og i barnevognen må han også gerne halvt sidde op af ryglænet, og ikke ligge fladt ned.

Du skriver, at han ofte har brug for at blive svøbt.. men han er efterhånden en stor dreng. Måske kan han have glæde af en sovepose i stedet. Det kan være en voksipose, slee-bee, duniduo osv. Der findes også forskellige soveposer, lavet på en måde, hvor benene ligger i en pose og armene holdes fri... Der findes sommermodeller og vintermodeller, og du skal naturligvis lede efter noget, som ikke er for varmt, og som han kan ånde og bevæge sig lidt i samtidig med, at han kan føle sig lidt "holdt"... Jeg har faktisk set at H&M har nogle let vatterede soveposer til babyer til mellem 150-200 kr. Nogle gange billigere på tilbud...

Nogle gange kan det også være en idé at give ham flasken imens han halvt sidder/ligger i sin barnevogn, så han ikke bliver for ked af skiftet fra favn og ned i vognen, men får lov til at finde roen og falde i søvn der, hvor du ønsker, at han skal sove. Det kan også gøre, at han måske vil sove et lidt længere søvnstræk, før han vågner igen, og på den måde kan du være heldig at forlænge hans middagslur. Det samme kan du også gøre om aftenen, når han puttes i sin seng - putte ham med eleveret hovedgærde og lade ham falde i søvn med sin flaske - god igen med det in mente, at han ikke må overfyldes, så han ender med at gylpe for meget.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god weekend og glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce