Annonce

Annonce

Svar: Sover for meget om natten?


28. februar 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lykkelige mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Antallet af flasker lyder meget fint - du giver din datter 6 flasker i døgnet, og derudover ammer du stadig et par gange - så ud fra dette, så tænker jeg, at hun nok får, hvad hun behøver. Du skal naturligvis også se på, hvor meget hun tisser, sikre dig at hun har godt gang i maven osv. som et naturligt tegn på, at hun får sit mælke-og væskebehov tilstrækkeligt dækket, ligesom hun også stadig skal tage på i vægt og vokse :)

Med den alder hun har nu vil hun have brug for ca. 135 ml mælk pr kg hun vejer - det betyder, at når hun vejer ca 6 kg, så vil hendes døgnbehov være ca. 810 ml. Fordelt på 6 måltider, så er det altså ca 135 ml i hver flaske. Din datter drikker ikke helt så meget, men hun ammes også, så den mængde hun får fra dig, skal du således trække fra (uden at du præcist ved, hvor meget hun får). Og derudover så er det sådan, at nogle børn optager mælken rigtig fint, selvom de ikke helt indtager deres udregnede behov. Derfor er du nødt til at vurdere hendes trivsel ud fra, hvordan hun generelt virker til at have det...

Du skal naturligvis også give hende så meget i hver flaske, at hun selv kan regulere sit behov. Det betyder, at der bør være lidt mme tilbage i flasken, når hun har tømt den...

Lige nu synes jeg ikke, at du skal ændre noget. Jeg tænker, at I løbet af den næste 1-2 måneders tid, så vil hun naturligt begynde med lidt skemad og også drikke vand af kop, og det vil naturligt også begynde at udgøre en del af hendes indtag. Skemad og vand vil komme ud over hendes vanlige indtag af mælk, og det kan sagtens tænkes, at hun så vil begynde at melde sig sen aften og have behov for en flaske der. Det vil være helt normalt, at hun f.eks. vil have glæde af en flaske omkring kl 23 - før du selv går i seng - fordi netop mælken på ydertidspunkterne sikrer at hendes væskebehov dækkes tilstrækkeligt i takt med at skemaden begynder at fylde mere om dagen.

At hun lige nu har tendens til at vågne kl 01, kan naturligvis godt være et behov for væske og denne opvågning kan man nogle gange godt imødekomme ved at tilbyde flaske eller amme hende, før du selv går i seng. Andre gange er det bedre bare at give hende mælk på det tidspunkt, hvor hun selv vågner og efterspørger det. Hos jer lyder det dog ikke som om, at hun er voldsomt sulten.. Det lyder som om, at hun ret let hjælpes videre i søvnen igen og derfor ikke har brug for mælk... Du kan godt prøve at tilbyde hende mælk (bryst eller flaske) for at se om hun tager imod det. Jeg ved fra dit tidligere brev, at hun er født lidt før tid og derfor er det vigtigt og godt, at du er ekstra opmærksom på hendes indtag.. derfor kan det være reelt nok at tilbyde det og så se, hvordan hun reagerer. Men hvis hun afviser og egentlig bare sover, så synes jeg, at det er fint at lade hende sove, og så må du prøve at se, hvad der sker fremover - være forberedt på at det kan ændre sig, og at hendes behov for mælk sen aften eller først på natten på sigt kan være et reelt behov, som du så ikke bør overhøre :)

Hele dagens rytme spiller naturligt ind på nattens forløb - og omvendt. Så derfor er der naturligt ofte en sammenhæng mellem hvordan hun spiser og ...


Annonce

... sover både dag, aften og nat. Den dagsplan du beskriver lyder fin og helt alderssvarende - du er nødt til at tage hensyn til at hun er født lidt før tid, og derfor er det normalt, at hun kan have brug for lidt flere korte lure i løbet af dagen.

Men i løbet af den næste måneds tid vil du måske opleve, at hun kan holde sig vågen i længere tid om morgenen, så hun efter at være stået op, leger, pludrer og er mere aktiv og så får flaske, før du putter hende til formiddagslur. Og i takt med at dagens første lur kommer til at ligge senere, så vil resten af dagens lure naturligt rykke sig, og hendes behov for flere lure kan blive lidt mindre, og hendes vågne perioder længere og mere aktive.

På sigt vil hun måske derfor begynde at trives med en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Det vil også være helt normalt, hvis hun begynder at have en længere vågenperiode om aftenen og gå sent i seng.. du må se, hvad tiden bringer :)

Men stille og roligt vil hendes rytme måske begynde at se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre, har måske brug for lidt ekstra mælk, når hun vågner - men er så vågen herefter...

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Kommer op, leger, pludrer, er aktiv, bruger sig selv mere og mere både motorisk og mentalt

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Kommer op, leger, er igen aktiv og bruger sig selv motorisk og mentalt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Vågner, leger og hygger sig - far er hjemme og hele familien er samlet :)

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Midt nat: Flaske og sover videre

Eller rytmen kan være sådan, at hun får flaske, når hun puttes, og derefter sover hun sidst længste søvnstræk, vågner om natten og får flaske igen og sover så til tidlig morgen, hvor hun tilbydes flaske igen. Modermælkserstatning mætter ofte lidt mere end modermælk og derfor kan man godt opleve, at børn der får flaske spiser en gang mindre om natten og sover deres længste søvnstræk først på natten - og det er naturligvis helt okay:)

Så.. lige nu lyder det som om at det fungerer fint hos jer, og som om at jeres lille datter trives - både med hendes rytme og med sit indtag af mælk. Du nævner ikke noget om, at hun ikke tager nok på, virker sløv, ikke tisser nok eller lignende - så selvom jeg umiddelbart synes at 8 timers søvn i træk uden mælk er længe for så lille en pige, så lyder det som om, at hun er i stand til at indtage den mælk hun behøver for at vokse og trives? Derfor synes jeg ikke, at du umiddelbart skal ændre på noget.

MEN du skal være opmærksom på at søvn, aktivitet, rytme, behov for mælk osv. ændrer sig lidt hele tiden, og at du derfor skal prøve at regulere lidt ind efter, hvad hendes behov viser sig at være :) Og på sigt vil det højst sandsynligt være rigtig godt med en flaske sen aften eller først på natten.. Fordelen ved flaske er jo, at du ved præcist hvor meget hun indtager, så nogle gange kan det være godt at beregne sig lidt frem til, om hun mon sover for meget.. :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce