Annonce

Annonce

Svar: Refluksbarn skal vende sig til at falde i søvn selv


26. april 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marie

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og tillykke med, at I har fået en lillesøster:)

Det lyder som om, at I har haft nogle hårde måneder med refluks og søvnproblemer og jeg kan derfor godt forstå, at I har vænnet jer til at tage Filippa op og gå rundt hende om natten. Man gør jo det man oplever virker og som lige nu og her sikrer bedst søvn:)

Det lyder dog også som om, at hun nu har lært at hun skal op om natten. At hun har svært ved at sove, hvis ikke hun er i jeres favn, og hun har brug for at I går rundt med hende, vugger hende og luller hende i søvn. Både når hun skal sove og også når hun skal videre i søvnen i løbet af natten.

Jeg tænker, at I er nødt til at ændre det hele lidt i etaper. I fortæller, at om dagen sover hun ofte i sin barnevogn og jeg tænker, at I også triller og vugger den, så hun her også bevæges. Der er naturligvis den mulighed, at I en periode vælger at bruge barnevognen om natten, så I starter med at lære hende at sove uden, at være i jeres favn, men hvor hun stadig kan vugges - og samtidig sover godt, fordi hun kender sin vogn og er tryg ved den.

Bruger i voksipose eller lignende i vognen, kan I med fordel også bruge den om aftenen, så måden hun puttes på er fuldstændig ens - genkendelighed giver tryghed og det kan hjælpe hende til bedre at overgive sig til søvnen.

Men ellers tænker jeg faktisk at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøger at komme væk fra at hun skal vugges i søvn. Så I starter med at give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, men arbejder på at minimere behovet for bevægelse... Det lyder som om, at der er tre ting, som hun er ved at blive uhensigtsmæssig afhængig af:

Bryst
Være i favn
Blive vugget i søvn

At svøbe hende, putte hende i voksipose osv. kan være en måde at få hende ud af jeres favn på. Hun vil stadig føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. Det kan gøre det lettere at flytte hende fra favn og ned, hvor hun skal sove. I kan stadig være hos hende, lade hende mærke, at I er der, berolige med hænder, nærhed, tæt fysisk kontakt osv. men hvor hun ligger ved siden af jer og ikke i jeres arme.

Hun skal stadig ammes, det er helt naturligt, at hun har brug for mælk før hun puttes. Det kan være et forsøg værd at dele amningen op i 2, så hun ammes, herefter bliver skiftet og så puttes hun i sovepose, hvorefter du så ammer hende igen - og derefter skal hun så puttes.

Når du lægger hende fra dig, så skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se på hende, lyt til hendes vejrtrækning, læg mærke til hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. ...


Annonce

... Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng eller ned i barnevognen.

Giv hende gerne en sut og giv hende også gerne en klud ved ansigtet. Det at kluden følger med fra brystet og ned i sengen vil gøre hende mere tryg. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - du må godt vugge, hjælpe hende ind i søvnen med bevægelse netop for at vænne hende fra at være i favn og fra at have brystet i munden, så du vugger, luller hende ind i søvnen på denne måde.

Og gradvist skal din vuggen, dine bevægelser så blive mindre og mindre - så hun stille og roligt lære at falde i søvn med nærhed, kærtegn, men uden at I behøver tage hende op og gå rundt med hende igen og igen...

Og så er der hele problamatikken omkring afføring og meget hyppig amning. Det hænger naturligt sammen og jeg tænker, at I takt med at hun lærer at sove uden at hun behøver brystet så mange gange, så vil der også gå længere imellem hendes afføringer. Derudover spiller det naturligt også ind, at hun nu begynder med lidt skemad. Det vil ofte samle afføringen lidt mere...

Derudover, så kan jeg se på den dagsplan I sender, at jeres datter umiddelbart har en tidlig søvnfase. Det betyder, at hun står tidligt op og også sover tidligt hele dagen igennem. Det kunne måske godt hjælpe jer at arbejde lidt på en rytme, hvor hun sover lidt senere... Hun sover også lange lure om dagen, ofte 3-4 timer om formiddagen og 1-2 timer til middag... Hun må gerne sove på denne måde, hvis hun trives godt sådan, men hvis hun sove lidt senere, ville det gøre at hun måske gik lidt senere i seng - måske er det netop dette som hun viser behov for, fordi hun nu er begyndt at protestere mod putningen om aftenen, at det er for tidligt... Hvis hun går senere i seng, så nattesøvnen bliver kortere så kan det nogle gange have den fordel, at søvnen så bliver det dybere, det tungere og at hun derfor ikke vågner og søger brystet helt så meget, som hun gør lige nu... og igen have den effekt, at antallet af afføringer blev mindre.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover vider, vågner og får en ekstra lille amning, når dagen begynder

Formiddag 8.30-9: Ammes og puttes til formiddagsur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca. kl 14.30

Eftermiddag/tidlig aften 17: Ammes efter behov

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og vand af kop. Dette måltid startes først, når skemaden til frokost fungerer godt :)

Ammes og puttes til natten mellem 20-21

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt og sover herefter videre

At amme hende af to omgange om aftenen og at putte hende senere til natten kan være en idé i fohold til, at hun lige nu protesterer mod søvnen og ofte også vågner op efter 45 minutter og har svært ved at komme videre i søvnen.

Jeg håber, at ovenstående kan give lidt idé til, hvordan I kan komme videre hos jer - og rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce