Annonce

Annonce

Svar: Bedre nattesøvn og mindre flaske


15. september 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Frederiks mor - og far :)

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går bedre med at få far på banen:)

Du har højst sandsynligt ret, når du skriver at der er en sammenhæng mellem Frederiks madindtag og hans søvn. Og det er - selvom du synes det er svært - rigtig vigtigt, at du skruer antallet af flasker ned.

Som det er lige nu, så får Frederik flaske 7 gange i døgnet og det tager naturligt pladsen væk fra den rigtige mad, det fjerner lysten til at spise og derfor spiser han ikke nok - og når han ikke spiser nok, så søger han naturligt flasken mere og det er en rigtig dum cirkel at komme ind i. Det er derfor vigtigt, at du tror på, at han nok skal få hvad han behøver, hvis du giver ham fire flasker i døgnet og derudover giver ham vand af kop, tilbyder mere skemad og også mad i hånden, som han meget gerne må få nu - faktisk kan det være en rigtig god idé at starte hvert måltid med lidt i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Det styrker ham mundmotorisk og forbereder ham også til at det nu er spisetid og han får derved lyst til og fornemmelse for at spise mere.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre.

Morgen 7.15: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden at sutte på og du følger efter med grød og vand af kop.

Formiddag 8.45-9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med frugtmos, vand af kop.

Putes til formiddaglur uden at få flaske først.

Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur som nu

Eftermiddag 15: Tilbydes igen lidt blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Powernapper - men skal ikke tilbydes flaske her. Hvis du synes flaske lige nu er nødvendigt, for at han kan finde ro og sove det han har behov for, så hold mængden af mme på 50 ml. Får han mere, er det sandsynligt, at det fjerner appetitten fra aftensmaden.

Aften 18: Tilbydes kogte grøntsags- og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver nu mere og mere jeres mad, det kan lige nu f.eks. være risretter f.eks. boller i karry eller rødspætte med mild karrysovs. Det kan også være lidt laks fra ovnen eller indmaden af en ...


Annonce

... frikadelle. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.45 som nu

Sen aften 22.30: Drømmeflaske

Det er som du kan se lige nu nødvendigt at du skruer mængden ned, netop for at give plads i maven til mere rigtig mad:)

Hvis du synes han har svært ved at drikke vand nok af et glas eller en kop, så må du prøve med en tudkop, hvor vandet ikke så let løber ved siden af. Vælg en gammeldags tudkop med to hanke, så han hen af vejen selv kan lære at holde koppen og drikke af den og hvor vandet løber ud, når koppen tippes - uden at han skal sutte for at få vand.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og så skal du naturligvis holde øje med hans vandladninger og sikre dig at han tisser godt og som han skal.

Det er, som du skriver helt naturligt, at han har en rytme, hvor han får mælk ca 22.30 og igen ca kl 04. Det er at sove igennem og mere kan du ikke forlange. At han vågner tidlig morgen kan skyldes at han drømmer og at han på det tidspunkt har brug for at mærke dig, vide at han ikke er alene og det er rigtig fint, hvis du her kan prøve at få ham videre i søvnen med kærtegn, stillingskift, beroligende hænder osv. og uden at tilbyde ham flaske - netop for at give ham lyst til at spise lidt mere morgenmad.

I har bestemt ikke spoleret hans rytme ved at tilbyde drømmeflaske, tværtimod. Det er en rigtig god idé at give ham flaske sen aften. Det er med til at sikre ham mælk nok i løbet af døgnet og når flasken ligger her, så påvirker den netop ikke hans indtag af skemad. Det giver også mulighed for at få et par sammenhængende timers nattesøvn og det har I alle brug for. Netop flasken sen aften er en af de sidste flasker som forsvinder, så at I har skabt en rytme med flaske her, er kun et plus!:)

Som du kan se af planen, så anbefaler jeg at de fire flasker ligger tidlig morgen (04), inden middagslur (13), før putning til natten (20), og sen aften (22.30). Hvis du gerne vil give ham en ekstra flaske, så kan det være en lille flaske - blot 50 ml om eftermiddagen for at hjælpe ham til at sove her. Men ikke mere. Om eftermiddagen skal han i princippet tilbydes grød og frugt og vand, som erstatning for sin flaske. Om formiddagen fjernes flasken helt - her erstattes med et mellemmåltid bestående af frugt og senere kan der komme lidt brød til. Det er vigtigt fordi han så lærer at sove uden at behøve flaske hver gang og fordi han samtidig så har plads i maven til at spise lidt mere frokost.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver det lille skub du har brug for, for at komme lidt videre :) Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce