Annonce

Annonce

Svar: Søvnrytme - 9 mdr.


16. april 2014

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele et par tanker med dig :)

Det vil være rigtig godt at du skærer ned for mængden af mælk og dermed for antallet af flasker. Det vil være passende, hvis du kan give din dreng 3 flasker i døgnet med den alder han har nu og hans indtag af mere fast mad skal nu sættes op.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og du tilbyder også lidt frugtmos af en ske. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden flaske

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30 som nu

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys. Vand af kop.

Aften 17.30: Udgangspunktet er familiemad - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller) osv. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer evt. i bad. Tilbydes derefter en godnatgrød, det kan være en havregrød, en fuldkornsgrød eller lignende grovere grød, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og får derefter ikke yderligere flaske før næste dag. Dagen starter med morgengrød og flaske gives først igen inden middagsluren.

Som du kan se så indgår der mange flere måltider i min plan og meget mere rigtig mad, mad i stykker. Det er vigtigt at du giver din dreng brødhapsere og anden mad i stykker - også selvom han endnu ikke har tænder. Hans gummer er meget hårde og han kan sagtens tygge det.

Når du giver ham en brødhaps, så skal du forsøge at komme den ind i siden af munden, så han med det samme tygger sammen om den, og ikke give ham den ind foran i munden. Du skal også give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på ligesom han naturligvis også meget gerne selv må prøve at spise sine hapsere med fingrene.

Det er vigtigt med mere rigtig mad, fordi hans afhængighed af flaske og mælk skal sættes ned. Han skal fyldes godt op med rigtig mad hele dagen igennem, så han ikke behøver søge flasken igen og igen. Og så er det også vigtigt at give ham mad i stykker, fordi det udfordrer ham både motorisk og mentalt - og når han bliver stimuleret på denne måde, så vil han naturligt ofte også sove bedre. Det at spise selv, øve sig i at føre maden til munden, tygge og bearbejde maden vil naturligt også være med til at køre ham træt på en anden måde - og han skal naturligvis være træt for at sove godt :)

For at stoppe med flasken om natten, så er det vigtigt at han lærer at undvære flasken om dagen. Du skal altså skrue ned for antallet af flasker om dagen først samtidig med at du sætter indtaget af rigtig mad op. I første omgang skal flasken inden formiddagsluren fjernes og erstattes af et mellemmåltid, så du her øver at falde i søvn uden afhængighed af flaske.

Når du giver ham flaske inden middagsluren, så er det lige nu et reelt behov og det vil også være med til at sikre ham en god lur midt på dagen - men det er vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden. I skal lige nu øve at han kan sove uden denne afhængighed. Han skal altså have sin mælk, men flasken skal fjernes før han sover helt. Og når han kan det om dagen, så kan han også lære det om natten.

For at undvære flasken om natten, så er det en forudsætning at han har fået mælk og mad nok hele dagen igennem og her kan min plan give dig en idé om hans behov. Derudover vil det ofte hjælpe rigtig godt, hvis han kan blive tilbudt en godnatgrød før han skal sove. Den mætter ham lidt ekstra og godt fyldt op med både aftensmad, grød og flaske, så burde han kunne sove et lidt længere søvnstræk. I hvert fald ved du at han ikke vågner, fordi han er sulten eller tørstig, men måske i stedet har brug for trygheden, stillingskift, kærtegn…

Et bad om aftenen mellem aftensmaden og godnatgrøden kan være en rigtig god idé. Det hjælper ham til større fysisk ro og med den alder han har lige nu, vil han naturligt have tendens til at sove meget uroligt. Et bad bør ligge ca en time før putning for at have bedst effekt.

Du skal IKKE fortynde modermælkserstatning. Det er vigtigt at du blander erstatningen præcist. Du skal i stedet prøve at øge hans indtag af rigtig mad, så han ikke behøver sin flaske så meget, ligesom han skal lære at sove uden at have flasken i munden, lære at komme videre i søvnen med kærtegn, ...


Annonce

... beroligende ord, nærhed. Og hvis dette så ikke er nok, så må du give ham en flaske, men du skal skære mængden i flasken ned, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Det vil sige at hvis han plejer at drikke 150 ml, så giver du ham 140, så 130, 120, 100 osv. og samtidig med dette, så hjælper du ham med stillingsskift beroligende ord, putteklud osv. så dine kærtegn, kluden osv. stille og roligt tager mere og mere over imens han lærer at han ikke behøver drikke så meget om natten - og samtidig øges hans indtag naturligvis hele dagen igennem, så han heller ikke føler sig så sulten eller tørstig om natten.

Hvis du skønner at I forstyrrer hinanden om natten, og at du nogle gange vågner, giver ham flaske, sut, tager ham op eller lignende, fordi han ligger og klynker, småsnakker osv. Så kan du godt overveje om det vil hjælpe jer at sove i hvert sit rum. Han vil naturligt have en del natlige lyde, lave lidt natlig støj med den alder han har og det er ikke alle lyde du skal reagere på. Hvis I sover væk fra hinanden, så vil han måske få en mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd, uden at du behøver reagere… Modsat, hvis du kan fornemme at han har rigtig meget brug for lige at mærke dig, få en beroligende hånd på kroppen eller lignende og derved sover videre, så er det en rigtig god idé at I sover sammen. Her kan det faktisk være en idé at du kobler hans tremmeseng til din seng, så du både kan ligge en hånd over på ham, snakke lidt til ham osv. og han kan mærke at du er der, men hvor han samtidig lærer at sove i sin egen seng og hvor du ikke behøver stå op igen og igen hele natten igennem. Du skal her naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at han ikke kan trille ud af sin seng, hvis du tager den ene side af tremmesengen af og sætter sengen sammen med din.

Du spørger om det er normalt at børn på 9 måneder ikke sover mere end 4 timer samlet … og mit svar er at som udgangspunkt så burde han kunne sove mere. Men det afhænger helt at hvad problemet skyldes og hvis det hos jer skyldes afhængighed af flaske og mælk, så er det sådan set meget normalt. Så handler det om at I skal have skabt nogle nye vaner, som lærer ham at sove uden denne afhængighed. Mange børn har det jeg kalder for et søvnassociationsproblem og det lyder faktisk til at være tilfældet for jeres dreng.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting eller faste rutiner, som vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturligt søvnassociation ændrer sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation og det lyder til at være tilfældet hos jer.

De gode søvnassociationer er:

Putteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

De mindre gode søvnassociationer er:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Vi vågner alle sammen 10-20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Og hvis jeres dreng er afhængig af sin flaske, altså forbinder sin flaske med at falde i søvn og med at komme videre i søvnen i løbet af natten, så vil han naturligt forvente at flasken skal være der, hver gang han har en af sine opvågninger. Derfor skal han nu lære at sove uden at have sin flaske hver gang - og i første omgang skal han lære det om dagen. Det er derfor du nu blandt andet skal fjerne flasken inden formiddagsluren, ligesom han generelt skal have sit behov for flaske skruet ned.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce