Annonce

Annonce

Svar: Jalousi - 3 år


22. november 2011

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor

Jeg tror ikke man kan undgå jalousi, for I har jo bragt en rival ind i familien, en konkurrent til ham, og han skal kæmpe mere for at I ser ham.

Man plejer at sammenligne det med at ens partner kom hjem med en ny kvinde ... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn får, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...

Og sandsynligvis ville du, som din dreng, have rigtig meget brug for at din mand prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ... Og det er præcis det jeres dreng så fint giver udtryk for, når han siger "I skal kikke på mig, ikke på lillesøster!".

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst over at I måske synes bedre om lillesøster end om ham, en angst for ikke at betyde helt så meget for jer som før.

Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at I giver ham mulighed for at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror han nogle gange går rundt med, så han hører at I forstår ham.

De følelser jeres dreng har, handler om at han:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne

- føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillesøster, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med ...


Annonce

... kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det er meget vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt, for det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at han har det, som han har det. Derfor er det også vigtigt og helt rigtigt og også godt, at I en gang imellem sætter ord på og legaliserer at det er svært "jeg kan godt forstå, at du synes lillesøster er irriterende" eller lignende. Men nogle gange er det også rigtig godt slet ikke at tale om hende, og bare være der for ham, bare sætte sig med ham på skødet, putte med ham, kilde ham, kysse ham og sige f.eks. "jeg slipper dig aldrig igen" eller lignende, så han virkelig mærker at I vil ham.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Han er jo at I sidder og nusser, dikke-dikker, giver mælk, pludrer osv. med lillesøster. I er hele tiden i tæt fysisk kontakt og den kontakt I har med hende er meget intim og nær. I taler til hende på en helt anden måde, høje lyde, smil, "hej lille skat, er du der, agry agry ..." osv. og han er på sidelinjen og ser dette. Det er super svært for ham og derfor får han naturligt en gang imellem lyst til lige at nive hende lidt.

Han må naturligvis ikke gøre noget der gør hende ondt, han må ikke bevidst skade hende, så er det vigtigt at han irettesættes. Men det er rigtig vigtigt at I ikke bare per automatik sender ham væk, for det forstærker jo netop hans følelse af at lillesøster har mere ret til at være der end ham. I kan risikere at han føler at der netop ikke er kærlighed nok til alle, og at han er skubbet ud på en anden plads ...

Så prøv at give ham masser af nærhed og fysisk kontakt, så han virkelig mærker at I stadig er der for ham. Og pas på ikke at stille alt for store krav til ham i øjeblikket, han må gerne være lidt lille og have følelsen af at selvom han er blevet storebror, så er det okay også stadig at være en lille dreng :)

Håber I kan bruge dette videre fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce