Annonce

Annonce

Svar: High Need Baby vs. Særlig Sensitiv Baby


28. november 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære søde du

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Har du talt med din læge? Det har været nogle svære måneder for jer, og jeg ved fra dine tidligere breve, at dit netværk ikke er stort. Der har været mange bekymringer og du og din mand står meget alene med det hele ... Og det er rigtig vigtigt at du taler med lægen om, hvordan du har det.

Du skriver i dag, at du er så trist over at finde ud af, at du ikke magter det at være mor og at du ikke føler at du er god til det - og sådan skal du ikke have det. At blive forældre er en stor omvæltning og der opstår mange tanker, bekymringer, forventninger og også vanskeligheder med at blive forældre. Det at blive forældre betyder at du skal igennem et udviklingsforløb, hvor du skal finde din nye rolle som mor - og det tager tid, der sker ikke fra den ene dag til den anden. Men det er vigtigt at du ikke "giver op". Det er vigtigt at dine bekymringer og følelser som mor ikke fylder for meget i hverdagen, for det kan være tegn på en efterfødselsreaktion.

Jeg har tidligere skrevet til dig om de forskellige symptomer man kan have på en efterfødselsreaktion og det er rigtig vigtigt at du taler med din læge :)

Og når det så er sagt - så til dit spørgsmål om sensitive børn og det man kalder high need babies. Som udgangspunkt er det to forskellige ting, men det ene udelukker ikke det andet... Og når det er sagt, vil jeg dog også lige sige, at jeg jo er lidt imod at sætte betegnelse på børn - for alle børn er forskellige og har forskellige behov og skal naturligvis mødes individuelt :) Men jeg vil gerne fortælle lidt om det.

At være særligt sensitiv er et karaktertræk. Det betyder ikke at man er særlig sart, fintfølende eller skrøbelig - men det betyder at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Det er arveligt og det betyder at mor, far, bedsteforældre eller forældres søskende ofte også kan ses have dette karaktertræk.

Særligt sensitive børn bearbejder indtryk med større dybde. De reagerer ofte med særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. De bliver også ofte let påvirket af andres følelser, man siger at særligt sensitive børn let "smittes" af omgivelsernes sindsstemninger. Nogle gange reagerer barnet faktisk før man selv er blevet opmærksom på, hvordan man egentlig har det. Så hvis du er stresset, har svært ved at finde ro eller lignende, så kan du mærke at dit barn er urolig og grædende før du selv bliver bevidst om, at du måske selv stresser...

Særligt sensitive børn påvirkes tydeligt af større forsamlinger og reagerer også, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.
Særligt sensitive børn har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De trives overvejende med en forudsigelighed, så de ved, hvad de kan forvente og hvornår. De har brug for forberedelse og brug for tid til at se tingene an. Det er her vigtigt at sige at de særligt sensitive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller er mere omstillingsparate end andre børn. Det handler snarere om, at barnet skal have tid til at tilpasse sig nye situationer.

Særligt sensitive børn er generelt meget tænksomme børn. De tænker meget over tingene og stiller ofte mange spørgsmål til livet, hvordan ting fungerer, taler om følelser osv. Udfordringen med dissse børn består ofte i at de har brug for masser af stimulation - der er tale om kvikke og begavede børn, der gerne vil vide og opleve og samtidig så bliver tingene også let for meget for dem. De bliver let overstimulerede, der skal ikke ...


Annonce

... så meget til før de "kommer op i gear". Og det kan være rigtig svært at finde den balance, hvor de på den ene side skal stimuleres tilstrækkeligt og på den anden side ikke skal overstimuleres.

Hig need babies kaldes også signalstærke børn. Det er børn som på mange punkter virker ekstra krævende. Hvor de fleste børn måske har brug for ekstra meget hjælp til at spise og koncentrere sig om det eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte High Need Babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.

Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. Og her hjælper det faktisk rigtig mange, som det ganske givet også har hjulpet dig at læse lidt om disse børn. Det hjælper at vide, at der ikke er noget i vejen med ens barn eller at det ikke er fordi man ikke gør det godt nok eller gør noget forkert - det er 'bare' sådan ens barn er, det er barnets personlighed. Der er børn der har det sådan, der er andre familier som oplever det samme og det giver en ro at vide det ...

High need babies er meget aktive og lader sig meget let forstyrre. Nogen kalder dem "kortluntede". Når de græder, så græder de ofte mere end andre børn og det samme, når de er glade - så er deres glæde også overvældende. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af at det ikke rigtig er noget imellem at være helt ulykkelig og være jublende lykkelig.

Deres søvnbehov er ofte mindre end hos andre børn i samme alder og de kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Og når de sover, så er deres søvn ofte kortere end du som mor måske ønsker :) De accepterer ofte ikke en substitut for mor - det er mor som er bedst, de sover bedst i mors favn og kan blive dybt ulykkelige, hvis andre prøver at tage over.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

High need babies er meget følsomme overfor forandringer, men samtidig er de på ingen måde vanedyr, der trives med at dagen i dag ligner dagen igår - og det er faktisk en af årsagerne til at det er så svært med disse børn. For bedst, som du tænker at nu har du fundet ud af hvordan - nu virker de rutiner du har skabt - ja så dur det ikke mere. Det der virkede så godt torsdag, virker pludselig ikke lørdag og så føler du naturligvis at du skal starte forfra igen. Det bedste du kan gøre her er at acceptere at der ikke findes en universal løsning - du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation.

Du kan læse mere om disse børn i min bog "Helens bog om gråd og trøst". Du kan også med fordel læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron, "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen, og du kan også finde råd på hjemmesiden babykaos.

Og ja - man er som man er, særligt sensitiv eller signalstærk/high need - også selvom man bliver voksen. Men tingene bliver naturligt lettere hen af vejen. I takt med at din lille dreng ikke længere er baby, bliver barn, skolebarn, teenager, voksen, så ændrer det hele sig naturligt. Lige nu er det dog rigtig hårdt for dig, fordi det virker som om at tiden står stille - jeg ved det godt :)

Prøv dog at se tilbage, prøv evt at kikke de breve igennem, som du har skrevet til mig og læg mærke til, at tingene allerede har ændret sig. Tingene er stille og roligt blevet lidt bedre - det er måske to skridt frem og et tilbage, men det går stadig fremad:)

Og husk så også at få en god snak med din læge om, hvordan du har det :)

Stort knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce