Annonce

Annonce

Gulsot nyfødt


1. februar 2022

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion, og kroppen skal nu nedbryde de røde blodlegemer.

De overskydende blodlegemer nedbrydes af leveren, og der dannes et farvestof kaldet bilirubin. Hvis leveren endnu ikke er helt moden til at kunne udskille bilirubinen, ophobes det i kroppen i et par dage og kan ses som en gullig ...


Annonce

... farve i huden.

Det er vigtigt, at barnet får rigeligt med væske, da det er med til at skylle bilirubinen ud af kroppen. Det er derfor vigtigt at observere, om barnet er for sløvt til at spise. Hvis dit barn spiser, tager på og i øvrigt virker til at have det godt, så er det ofte ikke nødvendigt at behandle. Men nogle gange bliver barnet sløv, sover for meget og kan ikke spise, og så vil behandling være nødvendigt.

Den hyppigst brugte behandlingsmetode er lysbehandling eller fototerapi. Der bruges såkaldt blåt lys, som vil nedbryde bilirubinmolekylet i huden til isomer, der er vandopløselige, og som hovedsageligt udskilles gennem afføringen. Man vil jævnligt tage en blodprøve for at måle indholdet af bilirubin i kroppen. En indlæggelse varer normalt kun få dage.



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce