Annonce

Annonce

Svar: Eftermiddag/aften med baby og storesøster


16. marts 2012

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Sikken sød datter I har, hvor hensynsfuld, omsorgsfuld og opmærksom. Jeg synes bestemt ikke at du skal gennemtvinge at hun sover i stuen, hun viser tydeligt behov for at få lov til at være i soveværelset og har ingen problemer med at lægge sig til at sove der - sender luftkys osv. og jeg er slet ikke i tvivl om at hun ville føle sig afvist, og skubbet væk, hvis du lige nu kræver at hun skal være et andet sted.

I stedet lyder det som om at I måske skal arbejde på en lidt anden rytme eller opmærksomhed på dagen for lillebror. Han har en alder lige nu, hvor der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt. Han begynder at kunne holde sit hoved, dreje det, når han ligger på maven begynder han at kunne løfte hoved og skuldre fra underlaget. Han sparker mere med benene, begynder at vifte med armene, slå ud efter ting i aktivitetsstativet. Han putter også sine hænder i munden, sutter bevidst på sine fingre osv. Han pludrer mere, smiler bevidst og er meget optaget af hvad der sker omkring ham. Hans sanser opfanger nye ting, nye lyde, dufte, rummet han er i, lyset der skifter osv.

Det betyder at han lige nu oplever rigtig meget og gerne vil opleve meget, men nogle gange bliver det også let for meget for ham. Han kan ikke lukke lyde ude, han hører ligesom alt og har endnu ikke den evne. Som voksne kan vi godt have radioen tændt - høre en sang som vi synger med på, så kommer der noget vi ikke hører og så er der noget i radioavisen, som interesserer os og så lytter vi igen. Den evne til at lukke til og fra har små børn ikke, de hører det hele og derfor er det vigtigt at du lige nu er særligt opmærksom på at hjælpe din dreng med at blive skærmet og finde ro. Præcis det du gør, når du f.eks. masserer ham, her slapper han helt af og nyder det.

Det er altså normalt at børn i denne alder, kan have en periode om aftenen, hvor ...


Annonce

... de græder og kan virke utrøstelige. Det handler om de har rigtig svært ved at kapere alle de indtryk de får, de har svært ved at lukke ting ude.

Tit sker der det, at vi som forældre forsøger 117 ting i håb om at et eller andet får barnet til at holde op med at græde. Lægger barnet i liften, tager barnet op, over til mor, over til far, forsøger med brystet, forsøger med en rangle, går lidt rundt, tjekker bleen, forsøger igen med mad, forsøger med en sut, ned at ligge igen, tilbage til far, over til mor, forsøger med aktivitetsstativet, ligge selv osv. osv. Alt sammen naturligvis i håb om at et eller andet virker, at noget vil stoppe gråden og gøre barnet roligt. Men det eneste vi gør er ofte at tilføre barnet endnu flere stimuli som faktisk er det barnet protesterer over ...

Det vil ofte være sådan at man kan gå lidt rundt med ham, han skal ligge med sin mave på jeres underarm, så han kigger væk, kigger ned mod gulvet. Han har ikke brug for at blive holdt i favn, fordi det kræver hans opmærksomhed. Han skal jo have hjælp til at lukke verden ude. Det vil også ofte hjælpe at gå ind i soveværelset og lægge sig ned og amme ham i jeres seng. Dæmpet belysning, nedrullede gardiner og ingen støj.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I løbet af dagen skal du være opmærksom på at skærme ham, sikre at han ikke er vågen i mere end 2 timer af gangen, så skal han ammes og puttes igen. Så han naturligt når storesøster og far kommer hjem, bedre kan kapere den ekstra uro, det naturligt følger med sig. Du skal naturligvis altid sikre dig at han ikke er sulten og så vil det være en rigtig god idé at svøbe ham, fordi det at være svøbt hjælper ham til fysisk at holde sammen på sig selv.

Det er en periode, som lige nu kan være lidt svær og tiden vil derfor også arbejde for jer ... Jeg håber du kan bruge dette videre og at du har fået lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce