Annonce

Annonce

Svar: Lillebror utilfreds


3. november 2011

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Camilla

Dejligt at høre, at du synes det går bedre og det lyder også som om at I har fået styr på amningen og at lillebror lige nu har det meget godt - selvom han nogle gange er lidt utilfreds ... :)

Det er sådan at små børn har forskellige bevidsthedstilstande. Det vil sige forskellig måde at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre. Og de små signaler lærer du at kende hen af vejen. Børn kan godt være forskellige, så det du oplevede virkede for storesøster, er det ikke sikkert virker på samme måde for jeres dreng - men du finder ud af det stille og roligt. Men generelt har børn altså det man kalder bevidsthedsstadier og det er vigtigt at du kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Signaler på døsighed ser man ofte også lige der, hvor han vågner op af en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Du kan læse meget mere om dette i min bog "Sådan får du dit barn til at sove".

Det du skal være opmærksom på er hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal du pludre med ham, lade ham studere dit ansigt, dine bevægelser, lytte til dine lyde, lade ham forsøge at efterligne dig osv. så ...


Annonce

... jeres kontakt stille og roligt bliver mere en dialog - og så skal du se efter, hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.

Når din dreng gaber og viser træthedstegn, så er det vigtigt at du ammer ham. Du må gerne amme ham af to omgang, så du skifter ham undervejs - det kan også hjælpe ham til at tømme brystet godt og på den måde også sove bedre efterfølgende. Du kan gøre det at du ammer og skifter ham og efter skitning, så svøber du ham i et klæde, så ammer du ham igen og derefter skal du så putte ham. Det at være svøbt vil gøre det lettere for ham at komme fra din favn og ned i liften eller hvor han nu skal sove. Du kan svinge liften lidt frem og tilbage, ligger han i barnevognen, kan du vippe vognen lidt og på den måde lulle ham til ro.

Du skal være opmærksom på at du ikke putter ham for tidligt, det er vigtigt at han puttes der, hvor han har været aktiv, fået mad, ren ble og mad igen og tydeligt er parat til at sove. Han skal ikke puttes der, hvor han egentlig bare har brug for at ligge at kigge, eller brug for at du pludrer lidt med ham, eller bare har ham hos dig, hvor han så kan kigge lidt på verden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal også være opmærksom på at små børn ikke kan lukke lyde ude. Den evne vi andre har, hvor vi kan lukke lyde til og fra, den har din søn ikke. Når du hører radio, så hører du f.eks. noget musik, du synger med, - så kommer der noget snak, du ikke hører, så taler de om noget du hører, så kommer der en ny melodi - og noget af det hører du, noget af det lukker du af overfor. Den evne til at lukke til og fra - det er den din dreng ikke har og derfor hører han alt.

Det betyder at han godt kan have glæde af en gang imellem at ligge for sig selv, feks. når han skal sove. Det kan være i et tilstødende lokale eller i barnevognen udenfor - fordi hvis han ligger inde i stuen, du snakker, radioen eller fjernsynet kører, der skramles med kopper, madlavning osv. og storesøter naturligt også laver de lyde hun nu engang gør - ja så får han en masse lyde, som han naturligt har svært ved at kapere og det kan gøre ham mere urolig og også mere grædende. Det er ofte derfor at ulvetimen om aftenen netop bliver til en ulvetime - en svær periode, hvor han virker ked af det, utrøstelig.

Så prøv at finde balancen mellem at aktivere ham, pludre med ham, holde ham og lade ham blive stimuleret af dig, mærke dig osv. og samtidig også give ham ro og pauser en gang imellem, så det hele ikke pludselig bliver for meget for ham :)

Håber du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke til jer alle fire :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce