Annonce

Annonce

Svar: Går på indersiden af fødderne


13. juli 2010

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære forældre

Børns fødder ser ikke ud som voksnes. Børn har en naturlig fedtpude under svangen og den første tid efter at barnet er begyndt at gå, ser foden derfor helt flad ud. Svangbuen danner sig efterhånden og det kan ændre sig helt op til skolestart.

Man skelner mellem en bevægelig platfod og en stiv platfod. Hvis barnet har en bevægelig platfod, vil foden kunne indstilles i normalstilling og svangbuen kommer frem, når barnet står på tæer. Hvis barnet har en stiv platfod, vil der ikke komme nogen svangbue frem - heller ikke selvom barnet står på tæerne.

Den bevægelige platfod vokser barnet normalt fra, og barnet er fuldstændig upåvirket heraf. Men den stive platfod vil ofte give barnet problemer, det kan gøre ondt at gå, barnet bliver hurtigt træt, ked af det og vil hellere bæres ... og den stive platfod skal derfor undersøges og behandles. Ofte med indlæg og evt. med operation.

Det er en læge som skal vurdere jeres drengs fødder og det er rigtig fint at I har talt med lægen. Hvorvidt I skal bede om en henvisning eller om det er okay at vente til han er 2 år, kan jeg desværre ikke vurdere herfra. Måske er hans indfalden på foden på grund af en stor fedtpude i svangen?

Man skal altid passe godt barnets fødder og nogle gange vil speciallæger ordinere at barnet har særlige sko på både inde og ude. Men normalt siger man at fødderne skal bruges - også uden sko, så musklerne i fødderne trænes og bruges. Her er bare tæer det bedste og sundeste for barnet ...

Når barnet har fodtøj på, bør det passe til fodens naturlige bevægemønster. Det vil sige sko, der passer til fodens bredde og fodens højde. Der skal være en fast hælkappe og en god ...


Annonce

... lukning, så skoene sidder godt fast på fødderne og så bør sålen være bøjelig, så gangen bliver så naturlig som muligt.

De første sko man giver børn er derfor normalt med en lige læst, det vil sige uden svangstøtte. Når skoen laves lige og uden svang, så ligger storetåen direkte i forlængelse af mellemfodsknoglerne. Det betyder, at når barnet går, så bevæger foden sig op og hen over storetåen og de øvrige tæer hjælper med til at styre foden. Hvis foden har en svangstøtte, så vil den kunne forhindre foden i at bevæge sig på denne måde og kan i værste fald gøre muskulaturen i foden passiv - svangen kommer netop i foden i takt med at fedtpuden i svangen forsvinder og foden bevæges op og fremad hen over storeståen, når barnet løber og går.

Det er således normalt at jeres drengs fod, når han går, bevæger sig hen og op over storetåen og at de øvrige tæer hjælper med til at styre foden ... Men spørgsmålet er om han gør det for meget og det kan jeg ikke vurdere :) ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Børn kan også fødes med en skæv fod, - hos nogle vil dette rette sig af sig selv, hos andre kræver det behandling. Men det lyder ikke umiddelbart til at være problemet hos jer.

I kan godt prøve at tale med lægen igen, evt. bede om at få en henvisning til en børneortopæd eller måske en bandagist.

Små børn fødes normalt hjulbenede, men mange børn vil de første par år, når de begynder at gå, godt kunne virke kalveknæede. Det vokser de normalt fra. Det man her skal være opmærksom på er, at barnet ikke mangler D-vitamin og at barnet ikke drejer ind i knæene på grund af problemer med hoften ...

Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig god sommer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Basker med armene

Hej Helen Er nød til at udtrykke en bekymring, som er kommet på det sidste....

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce