Annonce

Annonce

Svar: Aften/nat amning og natteroderi


8. september 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder umiddelbart som om, at din datter får lidt for meget mælk, og jeg læser også mellem linjerne i dit brev, at I ikke rigtig har nogen fast rytme. Og med den alder hun har nu, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at skabe lidt mere fast struktur hele dagen igennem. Det vil sikre, at hun får både mad og mælk/væske nok i løbet af dagen, og dermed sikrer det, at hun ikke søger brystet om natten, fordi hun reelt har behov for mælken... Derudover så hjælper den faste rytme til, at hun ikke længere får så meget mælk, men i stedet får mere rigtig mad, og dermed også mere mæthed i maven hele dagen igennem - det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun spiser mad nok om dagen...

Og med den alder hun har nu, så vil det være passende med 4 amninger ELLER flasker i løbet af døgnet, og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at du ikke længere bør tilbyde hende mælk om formiddagen og om eftermiddagen, ej eller om natten. Det betyder også, at hun nu skal lære at sove uden at få mælk først - og altså lære at sove uden hverken flaske eller bryst, når hun puttes til sin formiddagslur. Det er netop en god idé at lære hende dette om dagen, hvor du selv har overskuddet til det, og samtidig er hun jo startet i vuggestue, så de kan af gode grunde ikke amme hende før hun puttes der - men før middagsluren skal hun stadig have en flaske.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes mælk først, mellemmåltidet erstatter mælken.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur.

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere samme mad, som du selv spiser. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover derefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor du så ammer hende igen.

Det er vigtigt, at du forsøger at følge ovenstående rytme hver dag, og det vil være rigtig godt, hvis du nu kan sørge for et fast stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast hendes stå op tidspunkt er, jo mere vil rytmen resten af dagen tilpasse sig, og jo mere sikrer du hende den mad, væske, søvn osv. som hun har behov for. Og rytmen bør være den samme i vuggestuen og derhjemme, så hendes indre ur ikke bliver forvirret :)

Du kan sandsynligvis godt både amme og give flaske, det kan være en fordel at amme tidlig morgen, det er praktisk, at du her bare kan lægge hende til brystet, og hun kan sove videre, så dagen ikke starter alt for tidligt... og du kan også amme hende om aftenen, før hun puttes, da det lyder som om, at amningen her er med til at give hende en vis ro. Du kan om aftenen evt. starte med en flaske, så hun får sin mælk og fyldes lidt ekstra op til natten, og derefter kan du amme hende, før hun så puttes. Så du bytter rundt på amning og flaske i forhold til, hvad du forsøger lige nu. Sen aften bør du vælge om du ammer eller giver flaske, og ...


Annonce

... ikke gøre begge dele... Og så er det slut med brystet om natten og slut med at bruge dig som sut.

Når hun søger brystet i løbet af dagen, så må du derfor aflede hende. Det kan du gøre ved at tilbyde hende vand af kop, tilbyde hende mad og mellemmåltider jf. planen, give hende masser af fysisk kontakt og nærhed, men holde fast i, at hun ikke længere ammes. Hun får sit behov for mælk fint dækket via de 4 amninger/flasker i døgnet.

Og når du så ammer hende om aftnen, før hun skal sove, så vil det være rigtig godt, hvis du enten ammer hende og derfra putte hende i tremmesengen, før hun sover helt, så hun falder i søvn i sin seng - og hvis det ikke kan lade sig gøre, og hun bliver for ulykkelig, så må du lade hende falde i søvn ved siden af dig i din seng, men det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på, at hun ikke falder i søvn i din favn og ikke falder i søvn med brystet i munden. Hun skal helst nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Og samtidig med at du så hjælper hende med at falde i søvn uden brystet i munden, så holder du hænderne på hende, kærtegner hende, beroliger hende med din nærhed, beroligende ord eller hvad der nu er behov for, måske en putteklud eller lignede, der dufter af dig... og stille og roligt skal dette så tage mere og mere over, så hun helt kan undvære brystet og nøjes med netop dine hænder...

Detr er i princippet ikke forskel på om hun falder i søvn med brystet eller en flaske i munden - hun kan blive uhensigtsmæssig afhængig af begge dele. Derfor er det vigtigt, at du arbejder bevidst på, at hun ikke behøver hverken bryst eller flaske i munden, når hun skal sove... Det lyder nemlig som om, at din datter er ved at få det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Søvnassociationer er de rutiner og ritualer vi har, før vi kan falde i søvn.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære din datter at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng, forbinder sengen med det sted, hvor hun skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig. Hvis hun er afhængig af dit bryst, flaske eller favn for at sove, så vil det være en uhensigtsmæssig søvnassociation, fordi du så risikerer, at hun begynder at vågne igen og igen om natten, - og ikke kan komme videre i søvnen før du giver hende brystet, som hun er faldet i søvn med...

Det er helt naturligt, at hun kan have ekstra behov for dig, søger brystet ekstra meget og har brug for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt netop nu - det hænger både sammen med hendes motoriske udvikling, alder, og at hun er startet i vuggestue og derfor er adskilt fra dig i løbet af dagen. Men det er stadig vigtigt, at du styrer, hvor meget bryst og mælk hun får, og at du husker på, at hun sagtens kan få masser af nærhed, omsorg, kærtegn osv. uden at få hverken bryst eller flaske. Det er helt okay, hvis du prioriterer, at I sover sammen, og det er fint, at du har koblet tremmesengen til din seng, men sørg for at sove med en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv kan søge brystet om natten. Det er dig der styrer, hvornår hun kan blive ammet.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvordan du kan komme lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce