Annonce

Annonce

Svar: Ligger vågen om natten


26. august 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Solomor

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting, som spiller ind på små børns opvågninger om natten, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

For det første kan det handle om alder og udvikling. Mange børn har en periode, hvor de vågner om natten og ligger og pludrer og hyggesnakker med sig selv. De er ikke kede af det, og det kan næsten virke som om, at de udnytter nattens stilhed, til netop at ligge og småsnakke - og efter en times tid, så falder de i søvn igen. Og det er helt okay. Så længe din datter ikke er ked af det, men hygger sig, så er det helt fint... det er ofte en periode og det går normalt over af sig selv.

Det kan også handle om, at hun måske har brug for lidt ekstra mad, en godnatgrød om aftenen, før hun bliver puttet - får hun det? Med den alder din datter har, så vil mange børn gerne spise selv, og det kræver stor koncentration at spise mad i stykker, spise med fingrene, koordinere sine bevægelser, finde ud af at spise med bestik osv. Og mange børn bliver derfor ikke helt mætte nok. De bliver for trætte før de egentlig har fået nok at spise, og derfor kan det hjælpe dem at få en godnatgrød, som en fast del af deres putteritual. Det sikrer, at de ikke går sultne i seng.

Det kan også skyldes, at din datter måske har været vant til at få flaske på dette tidspunkt og derfor stadig vågner fordi hun føler behov for noget i maven. Det er her vigtigt, at du ikke begynder at give hende mælk eller ekstra vand om natten, tilbyder hende mad eller lignende. Hun skal derimod hjælpes til at spise og drikke tilstrækkeligt hele dagen igennem og igen tilbydes ekstra om aftenen f.eks. en godnatgrød, som kan være med til at sikre mæthed ud på morgenstunden...

Det kan også hænge sammen med måden hun falder i søvn på. Hvis hun f.eks. falder i søvn i din favn, så vil hun naturligt ...


Annonce

... vågne og have brug for din favn i løbet af natten. Og især hen mod morgenstunden, hvor hendes drømmeaktivitet ofte er størst.. så hun kan faktisk også vågne på grund af drømme...

Og så er der faktisk også den mulighed, at jeres dagsrytme med jeres eftermiddagshvil kl ca. 16-17 er det der laver balladen... Det er nemlig sådan, at vi i vores naturlige cirkadiske rytme, har et dyk om dagen og det modsatte peak om natten. De fleste af os har det omkring kl 15 og 03. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk), og så har vi det modsatte peak om natten, hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...

Børn har også dette i deres rytme og hvis din datter tager et lille ekstra hvil eller powernapper lidt kl 16, så kan det være forklaringen på at hun har et peak om natten kl. 04...!


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For at undgå at hun bliver så træt om eftermiddagen, kan du tale med dagplejer om, hvorvidt I måske kan rykke hendes lure lidt - hvis hun kan puttes lidt senere til formiddagslur, vil hun ofte også kunne puttes til en lidt senere middagslur, det vil gøre, at hun vågner lidt senere fra den og dermed bedre kan holde sig igennem eftermiddagen, uden at have behov for et ekstra hvil... og det kan godt være med til at gøre en forskel hos jer.... Det lyder dog som om, at I har forsøgt dette uden større held. Alternativt må rytmen være som den er lige nu - og her vil tiden naturligt arbejde for jer. Når hun bliver mellem 12-18 måneder, vil hendes rytme sandsynligvis ændre sig og hun vil blandt andet begynde at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen.. så på den måde arbejder tiden også lidt for dig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det måske giver lidt idé om, hvad der kan spille ind hos jer :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce