Annonce

Annonce

Svar: Træt i vuggestuen


17. august 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at I har et godt samarbejde med vuggestuen og at de giver udtryk for, at de gerne vil hjælpe jeres datter til bedre søvn i løbet af dagen.

De fleste børn vil, når de er omkring 1.5 år gamle, have brug for at sove 13-13.5 time i døgnet og ofte fordelt sådan, at de sover ca. 11 timer om natten og 2-2.5 time midt på dagen. Du fortæller, at jeres datter altid har sovet mindre end gennemsnittet, og det kan sagtens være, at hun ikke behøver så meget søvn, men der er ingen tvivl om, at en middagslur på 1.5 time er godt for hende og bestemt at foretrække fremfor kun 35 minutter...

Jeg synes ikke I skal lave jeres aftenrytme om. Det lyder rigtig fint med aftensmad kl ca 18, derefter et bad og leg, så en godnatgrød kl ca 19.15-19.30 - derefter kan hun så få børstet tænder, og så bør hun puttes. Det vil sige, at hun skal sove ca kl 20. Hun skal altså puttes direkte efter grøden og ikke først kl 21...

Og ja, så tænker jeg faktisk, at det kan være en god idé at vække hende om morgenen, så dagen starter til fast tid. Det er bedre, at hun sover 45 minutter mere til middagsluren, end at hun sover 45 minutter længere om morgenen. Hun vil sandsynligvis være parat til at sove 5-6 timer efter, at hun er stået op, og jo senere hun starter dagen, jo sværere vil det naturligt være for vuggestuen at få hende puttet til samme tid som de andre børn.. Derfor er det rigtig godt, hvis hun starter dagen senest kl 07, fordi det vil passe med, at hun så er parat til at blive puttet mellem kl 12-13, som hun viser behov for, og det sikrer, at dagen ikke skrider for meget.

Det vil også være rigtig godt, hvis I hjemme kan forsøge at holde fast i samme rytme, som vuggestuen forsøger at give hende. Hun er stadig så lille, at hun har brug for hjælp til at fornemme behov for søvn og vågentid, netop ved at I skaber fast rytme. Hvis der er for stor forskel på hverdag og weekend, så forstyrrer det hendes indre ur og dermed hendes evne til at falde i søvn og fornemme, at hun er træt og har brug ...


Annonce

... for at sove.

I vuggestuen skal de naturligvis forsøge at finde ud af, hvordan hun sover bedst. Måske har hun brug for lidt voksenkontakt, måske har hun brug for at ligge lidt på afstand af de andre børn, måske kan hun sove i en krybe i stedet for på en madras... det afhænger helt af, hvordan putning foregår i den pågældende institution. Har hun en sovebamse, putteklud, sutteklud eller lignende, som hun puttes med hjemme, så skal den naturligvis bruges i vuggestuen - og har hun ikke det, så vil det være en god idé at give hende en sådan.

I skriver, at hun har fået lagt dræn, og det er super godt, at hun allerede viser tegn på at trives bedre. Hun er begyndt at tale mere og virker langt gladere, - så godt! Men hvis hun på grund af øreproblemer gennem længere tid har sovet dårligt, så går der naturligt også lidt tid, før hun helt er på toppen igen. Kroppen skal lige vænne sig til, at søvnen ikke længere bliver afbrudt og det tager lidt tid for kroppen at restituere sig, komme sig helt efter et længere sygdomsforløb - og det kan naturligt stadig tage lidt af hendes kræfter.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det spiller også ind, hvor lang tid hun har gået i vuggestuen og hvordan hverdagen fungerer der. Lige nu starter der måske flere nye børn, og der er derfor lidt mere gråd og lidt mere uro, end der tidligere har været.. og det reagerer hun naturligt også på. Det gør hende naturligt ekstra træt i løbet af dagen, og det skal der være plads til.

Så... jeres aftenrutine er rigtig fin, men prøv at putte hende lidt tidligere og væk hende om morgenen, hvis hun ikke vågner af sig selv. Og tal så med vuggestuen om, hvordan de i hverdagen kan forsøge at sikre hende en længere lur midt på dagen. Det vil være godt at putte hende til middagslur til samme tid hver dag, gerne med samme bamse, putteklud osv. som I også bruger derhjemme. Så I netop via fast rytme og faste ritualer, hjælper hende indre ur med at fornemme behov for søvn og hun samtidig forberedes på at det er sovetid.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce