Annonce

Annonce

Svar: Fra en til to middagslure


23. juni 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :)

Det er helt rigtigt, som du har læst i min bog om søvn, at de fleste børn går fra 2 til 1 lur, når de er mellem 12-18 måneder gamle, og som udgangspunkt bør det være barnets behov der styrer dette - og ikke hvorvidt barnet er hjemme, i dagpleje eller vuggestue. Det bør være sådan, at der i dagpleje og vuggestue er mulighed for at sikre en vis fleksiblitet i forhold til børns søvnbehov, selvom man på sigt ofte ønsker at børnene kan sove på samme tid, så de naturligt også er vågne og kan lege med hinanden på de samme tidspunkter...

Der vil ofte være tale om en overgangsperiode sådan at forstå, at når barnet går fra to til en lur, så vil det ofte ikke ske fra den ene dag til den anden. Det vil ofte være sådan, at barnet nogle dage vil trives med en længere middagslur og andre dage tydeligt vil have behov for to lure stadigvæk, og den fleksiblitet bliver man nødt til at give barnet.

Det er også forskelligt, hvordan børn reagerer på at starte i dagpleje og vuggestue. Nogle børn sover bedre og sover længere, fordi de bliver kørt fuldstændig trætte af alle de nye oplevelser og stimuli, som de får i løbet af dagen. Det er naturligt svært pludselig at skulle forholde sig til en helt ny verden, nye regler og rutiner, nye børn og nye voksne og det kan gøre mange børn trætte... MEN nogle gange virker det også lige modsat, så barnet faktisk bliver stresset af alle de nye indtryk og krav, og derfor sover mindre - har sværere ved at falde i søvn og sover kortere lure end normalt. Der er således ikke nogen helt faste regler her og det er begrænset, hvor meget I kan forberede. I er nødt til at se, hvordan jeres dreng reagerer og så forsøge at passe jer ind efter dette...

Med den alder han har og det at han skal starte vuggestue om en måned, så er der ikke umiddelbart nogen grund til at ændre på hans rytme - med mindre, at han skal meget tidligere op, starte dagen betydeligt før han gør det nu, så kan I godt prøve gradvist at ændre på hans stå op tidspunkt, for at vænne ham til dette, før han begynder i vuggestuen. Hvis han lige nu først starter dagen kl 8.30 og om en måned skal op kl 7, så kan det være godt at forsøge at skabe lidt rytme, som minder mere om det han forventes at skulle følge ...


Annonce

... om få uger...

Jo tidligere han starter dagen, jo større vil hans behov for to lure dagligt naturligt ofte også være. Det betyder, at hvis han lige nu starter dagen meget sent, så kan det godt være, at I ville fornemme, at han måske kunne nøjes med en lidt længere middagslur, men det vil være synd, hvis han så skal ændre rytme om 4 uger... Derfor er det bedre, hvis I forsøger at hjælpe ham til en rytme, som vil passe ind fremover... Så det er bedre at give ham en rytme med plads til to lure dagligt og med et stå op tidspunkt, som passer til tiden fremover, end at give ham en middagslur nu og så give ham to lure igen om 4 uger...

Med den alder han har, vil det være naturligt, at vuggestuen hjælper ham til netop at sove to lure dagligt - formiddagslur og middagslur. Han vil have glæde af de afbræk som lurene giver ham i løbet af dagen, det vil hjælpe ham til at bearbejde alle de nye oplevelser, samtidig med at dagssøvnen også er vigtig for f.eks. hans immunforsvar - og det er godt, når han starter i dagpleje, som alt andet lige vil udsætte ham for flere bakterier og vira end han er vant til. Det er derfor generelt en god idé at sikre ham en del dagssøvn, når han er i vuggestuen, og det vil undre mig, hvis ikke pædagogerne er enige i dette :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det lyder meget passende med ca. 2.5 times søvn i løbet af dagen og lige nu fordelt på to lure - og jeg synes som sagt ikke, at I skal ændre på dette. Prøv at holde nogenlunde fast i den rytme I har og som fungerer nu og se så, hvordan han reagerer på at starte og hvad tilbagemeldinger I får fra vuggestuen til den tid :)

Med hensyn til flasken om aftenen, så er det normalt passende med 2 flasker i døgnet i 10-12 måneders alderen, men måske vil jeres dreng have behov for 3 mindre flasker i stedet, så han får en lille flaske før middagsluren og sen aften og så en lidt større flaske, før han puttes til natten. Det kan måske gøre, at han undgår sin opvågning først på natten... Og når han starter i vuggestue, vil han måske kunne undvære flasken før sin middagslur, så de to flasker, I giver ham dagligt, får han aften og sen aften - fordi det hjælper ham til at sove bedre om natten.. bare en tanke... :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce