Annonce

Annonce

Svar: Godnat - 13 mdr.


21. maj 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at hele den liste du nævner, naturligt spiller ind på jeres drengs dårlige søvn...

Det er naturligvis en stressfaktor for ham at flytte - først en midlertidlig flytning og så jeres endelige flytning nu. Og det stresser ham også, at I er stresset over det hele. Børn spejler os, de registrerer meget tydeligt, hvordan vi har det, hvordan vores overskud er. Børn gør mere som vi gør, end som vi siger... Og jeres dreng reagerer naturligt på at I føler jer presset... Så selvom I ønsker, at han skal sove, så I netop kan få tømt flyttekasse, komme på plads og få skabt det ro, som han har behov for, så kan han ikke sove, fordi han mærker uroen fra jer...

Er der ikke en god ven, bedsteforældre eller lignende, som kan hjælpe jer med at komme på plads? Så I kan få hængt gardiner op (om ikke andet, så i soveværelset og på børneværelset), få tømt nogle kasser, få gjort hjemmet til et hjem og dermed selv få lidt overskud... når jeres dreng mærker, at roen falder over jer, så vil han også selv blive lidt mere rolig... Og når det er sagt, så desværre ikke altid lige med det samme, for det at I begynder at vise mere overskud, kan også nogle gange gøre, at han så får plads til at reagere...

Og han vil reagere.. han vil også reagere på vuggestuen, at være flyttet stue, at skulle forholde sig til nye børn og voksne, børn som måske græder, når de bliver afleveret og hentet, at hans hverdag har ændret sig. Selvom han kender huset, så lyder det som om, at der er meget uro i vuggestuen også, og det vil naturligt også påvirke ham - også når an skal sove. Det er svært at koble fra og slippe dagen. Alt hvad han oplever skal han kunne slippe, for at kunne falde i søvn - og når han så endelig sover, så bliver det hele bearbejdet i drømme. Det betyder, at han lige nu drømmer ekstra meget og derfor vågner og søger jer. Samtidig med at skoldkopper osv. naturligvis heller ikke gør søvnen bedre:(

Og så spiller det naturligt også ind, at du ammer ham i søvn og ammer ham mere eller mindre hele natten. Som jeg læser dit brev, så ammer du ham ikke om dagen - i hvert fald ikke, når han er i vuggestue, og han sover også til middag uden brystet. De kan godt putte ham i vuggestuen og det er rigtig godt. Men derhjemme bliver han ammet en del og han ligger tæt med dig om natten... og det er naturligvis problematisk, hvis han har et søvnassociationsproblem og forbinder mor og brystet med at skulle sove. For det betyder, at han ikke kan sove uden mor og brystet om natten - og det betyder afbrudt søvn for både ham og dig.. Derfor er du nødt til på sigt at arbejde på at få dette ændret og måske kunne du arbejde på, at han ikke længere får brystet, men at han stadig kan sove sammen med dig. Så han for din nærhed, mærker at du er der for ham og du på den måde anderkender hans behov for at have dig nær - især fordi der sker så meget lige nu i hans verden og der er så meget uro. Det er vigtigt og godt at anerkende hans behov for nærhed og tryghed. Men så han ikke længere ammes om natten og så han så vidt muligt ikke længere falder i søvn med brystet....

Bad hver anden aften er fint og det er godt at afslutte med en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. På den måde sikrer I jer, at han er fyldt tilstrækkeligt op :) Og det er også rigtig fint, hvis du efter at have ammet ham, kan putte ham i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det må I meget gerne gøre sådan.

Når han nogle gange vågner om aftenen, så tænker jeg, at det både skyldes hans alder, udvikling, alt det der sker omkring jer med vuggestue, flytning osv. men jeg tænker faktisk også, at det måske hænger sammen med jeres dagsrytme.

Som udgangspunkt ser rytmen fin ud. Han står ofte op kl 06 og puttes kl ca 19. Det vil sige, at han sover ca 11 timer om natten og om dagen får han en lidt længere middagslur på 2-3 timer. Samlet får han altså 13-14 timer i døgnet. Det er meget passende for et barn på 1 år. Udfordringen kommer, når han nogle dage tager en ekstra lur om eftermiddagen, som I nævner, at han nogle gange gør. For det er sådan, at søvn der ligger efter kl 16 naturligt vil æde af nattesøvnen. Derfor kan det være en del af forklaringen på, hvorfor han nogle gange er vågen om aftenen - det skyldes, at han nogle gange tager en lille lur sidst på dagen, måske falder han også i søvn i bilen eller på cyklen hjem fra vuggestue...

Hvis han gør det tit, så er det faktisk bedre, at han får en formiddagslur og altså ikke kun får en længere middagslur i vuggestuen. Så bør han i stedet tilbydes en powernap om formiddagen, blive puttet til en lidt senere middagslur og ...


Annonce

... så komme op før klokken er 16 - fordi det ikke ødelægger putningen om aftenen og ikke påvirker til vågenhed om natten, hvor han jo helst skal sove :)

En dagsplan med to lure dagligt, kan se således ud:

Vågner kl 06.00 og dagen starter

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i vuggestue ca kl 8

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover her måske blot 40 minutter

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ris, pasta, frikadelle, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, hvis de serverer det :) Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover her måske 1.5-2 timer

Eftermiddag 15.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Hentes fra vuggestue og kommer hjem. Her tilbydes han lidt før aftensmad, som f.eks. lidt kogte grøntsager, frugt eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Godnatgrød ca kl 19, får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes direkte derefter og skal så vidt muligt så sove uden yderligere bryst resten af natten, men må gerne få masser af nærhed, tæt kontakt osv. Hvis både du og han nyder en ekstra amning, så kan du naturligvis giv ham dette sen aften, men prøv så derefter at få ham puttet og få ham videre i søvnen uden yderligere bryst.

--- En dagsplan med kun en lur dagligt kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Vågner kl 06.00 og dagen starter

Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i vuggestue ca kl 8

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, ris, pasta, frikadelle, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost, hvis de serverer det :) Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover her måske 2.5-3 timer

Hentes fra vuggestue og tilbydes eftermiddagsmad f.eks. 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop. Det er vigtigt, at han ikke sover her - heller ikke på vejen hjem, da søvnen her vil "æde" af nattesøvnen...

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Godnatgrød ca kl 19, får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes direkte derefter og skal så vidt muligt så sove uden yderligere bryst resten af natten, men må gerne få masser af nærhed, tæt kontakt osv. Hvis både du og han nyder en ekstra amning, så kan du naturligvis giv ham dette sen aften, men prøv så derefter at få ham puttet og få ham videre i søvnen uden yderligere bryst.

----

I skal altså være opmærksomme på dagens rytme og hvor mange lure han har behov for. Det at der sker meget i hans liv lige nu og han har skulle skifte stue osv. kan godt gøre, at han lige nu har brug for en formiddagslur - og det er vigtigt, at han får den, så I kommer væk fra, at han så har brug for at sove om eftermiddagen... Det er i hvert fald en ting du kan overveje :)

Og så spørger du til, hvornår det er bedst at putte ham på eget værelse. Man kan sige, at lige nu går han igennem en svær alder. Netop i 13-15 måneders alderen sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med ham og det gør der også, når han bliver 18-20 måneder. Det vil derfor ofte være lettest at putte ham på eget værelse, når han er 16-17 måneder gammel.. Det er dog under forudsætning af, at der så ikke sker andre nye ting i hverdagen, at han ikke bliver syg igen osv.

Det vil også være rigtig godt, at du frem mod 16 måneders alderen, så arbejder på at vænne ham til egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Ligesom du gerne må introducere ham for en fast putteklud, bamse, slaskedukke eller lignende, som på sigt kan fungere som substitut for dig. Jo mere ens I kan skabe et putteritual for ham, jo bedre - så vil I lettere kunne flytte ham til eget værelse. Alt vil være som det plejer, han vil blive puttet på en tryg og genkendelig måde, den eneste forskel vil være, at sengen står et andet sted. Ellers er alt som det plejer :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og sender et stor knus med på vejen - det lyder rigtig stressende lige nu, men det lyder også som om, at I har fundet et dejligt hjem, hvor I vil have en god base fremover alle sammen - og tillykke med det! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce