Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr. og vågner efter 30-45 minutter


30. april 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanne

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din datter lige nu - og netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at barnet ændrer søvnvaner. Jeres datter vil, som du beskriver, ofte begynde at powernappe mere. Det er svært for hende at sove længere lure i løbet af dagen, og mange børn vil i denne alder også have en rytme, hvor de går sent i seng.

Det skyldes især, at søvnen ændrer sig fysiologisk nu. Hvor det nyfødte barn skifter mellem at sove "aktiv søvn" og "stille søvn", så begynder søvnen nu at indeholde flere stadier - og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Så der hvor hun skal sove videre, vågner hun i stedet op. Og hun har netop brug for at blive vugget, kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at sove videre.

Hendes alder gør også, at hun begynder at opleve verden større og mere bevidst. Hun skelner mere og mere tydeligt rummet hun er i - hun har større rumfornemmelse. Når du sidder og ammer hende og far kommer ind i stuen, så slipper hun brystet og kikker efter far. Hun kan også slippe brystet og smile til dig, tage fat og die igen, slippe igen, pludre lidt og synes det er sjovere at snakke og kikke på dig og hvad der sker, end det er spændende at spise. Hun skelner også mellem om I er ude eller hjemme, ligesom hun skelner mellem om det er mor, far eller en fremmed f.eks. en bedsteforældre, der holder hende...

Og det er netop det, at hendes søvn fysiologisk ændrer sig og det at hun mentalt ændrer sig og begynder at opleve mere, som gør, at du lige nu oplever en ændring. Det gør det svært for hende at koble fra og falde i søvn, og når hun så endelig sover, så sover hun kortvarigt, vågner op før hun egentlig har fået sovet nok. Ligesom hun også kan drømme mere og derfor begynde at ligge og virre med hovedet fra side til side, eller begynde at græde - præcis som du beskriver. Når hun nogle gange vågner op med gråd, så skyldes det ofte, at hun vågner direkte fra den dybe søvn. Det er ikke farligt, og det bedste du kan gøre er at forsøge at hjælpe hende ind i søvnen igen - og gerne ved at amme hende.

Prøv om du kan begynde at skabe en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Prøv at arbejde på at mindst en af lurene f.eks. middagsluren er en lang lur på mindst 1.5 time. Det kan du f.eks. gøre ved at gå en lang tur med hende dagligt, fordi hun på den måde ...


Annonce

... får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove lidt længere midt på dagen. Hvis det ikke fungerer hos jer, så kan du også vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen og lige der, hvor hun så viser tegn på at ville vågne, så bruger du brystet til at holde hende sovende.

Du skal lige nu ikke være så bange for at du får givet hende dårlige vaner. Det bedste du kan gøre er at hjælpe hende til lidt længere lure, fordi det påvirker hendes indre ur og dermed fornemmelse for rytme, hvilket vil hjælpe jer senere hen.

Nogle gange vil dagens 3. lur ligge så sent, at hun går seng i seng om aftenen. Det er f.eks. ikke unormalt, hvis hun sover sin 3. lur mellem kl 18-19 og først går i seng kl 22. Samtidig vil mange børn die hyppigt om aftenen. På den måde fylder hun sig ekstra godt op til natten. Og når hun så endelig sover til natten, kan hun forhåbentlig sove et lidt længere søvnstræk.. Det er ikke sikkert, at hun har ændret dette endnu, men så er du forberedt, hvis det kommer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Fortsæt med de putteritualer, som du allerede har indført. Det kan være at give hende en ren ble, putte hende i sovepose, svøbe hende eller lignende, putte med en klud og en sut, kærtegne hende på en bestemt måde, give hende mælk og vugge eller trille hende, så hun med nærhed og lidt bevægelse lulles ind i søvnen. Og vær så parat, når du ved at hun begynder at vise tegn på at ville vågne op - stå parat med hænder, kærtegn, sut, trille eller vugge lidt, eller tilbyd brystet en ekstra gang, så hun får lidt ekstra at spise og derefter så kan sove videre og få en rytme med lidt længere lure :)

Hvis det ikke lykkes at få hende videre i søvne efter 45 minutter, så må du tage hende op og være aktiv med hende - og så se på hende, lægge mærke til hendes træthedssignaler og putte hende, når hun igen viser sig parat. Men prøv om du kan undgå, at hun kommer ind i en rytme, hvor hun "slatsover" og "slatspiser" hele dagen igennem. Se om du kan få skabt en 3-lurs rytme, evt. 4 lure, alt efter hvor tidligt hun starter dagen.

Du skal regne med, at hendes søvnbehov er ca. 15 timer i døgnet. Ofte vil det være godt fordelt, hvis barnet sover 10 timer om natten og 5 timer om dagen. Og de 5 timer vil så ofte være fordelt på 3 lure (nogle gange fire).

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre. Læs også meget gerne "Helens bog om Børn & Søvn". I den kan du læse meget mere om søvnen i netop 3-4 måneders alderen og i tiden frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce