Svar: Den svære putte- og soverutine

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Lad mig starte med at rose jer og jeres måde at håndtere det hele på. Det lyder faktisk rigtig fint, det du fortæller - I lyder til at være rigtig gode til at fornemme, hvad det er jeres datter har behov for. Og det er helt naturligt, at det er forskellige ting der virker, - det hænger simpelthen sammen med, at hun gennemgår en stor udvikling og det derfor er forskellige ting der i perioder gør, at hun har svært ved at sove. Derfor findes der ikke en løsning og kun en måde at gøre tingene på - man er nødt til at gøre noget forskelligt alt efter problemstillingen - og det har I gjort :)

Det der sker lige nu handler om farefornemmelse. Altså at hun lige nu har en alder, hvor hun begynder at opleve verden større og mere farlig. Hun skubber måske sin høje stol foran sig, hen til et bord, klatrer op og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned. Når hun løber rundt uden for, så går det stærkere nu og hun oplever at falde og slå sig. Når hun er i dagpleje eller i vuggestue, så oplever hun modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske.. Hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen er det med til at give hende en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Når hun skal sove, så skal hun kunne slippe dagen og alle oplevelserne. Og det er rigtig svært for hende. Det er svært at give slip og overgive sig til søvnen. Og når hun så endelig sover, så bearbejder hun alle oplevelserne - og hun drømmer derfor rigtig meget. Derfor vil børn i denne alder ofte protestere mod at skulle sove og de søger ekstra fysisk kontakt og nærhed, for at kunne falde i søvn - og derfor vil børn i denne alder ofte også sove meget uroligt, ligesom hun kan vågne med skrig om natten og være rigtigt ked af det. Det er også i denne alder, at børn ofte begynder at have anfald af natteskræk ...

I skal naturligvis give jeres datter den nærhed og ro, som hun lige nu viser behov for. Hun skal være tryg ved at sove og I skal berolige hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega. I må dog meget gerne holde fast i, at hun skal falde i søvn i sin egen seng - og ikke i jeres seng. Især fordi det på sigt vil gøre det lettere for hende at blive i sin egen seng om natten, hvor hun lige nu falder i søvn i jeres seng, flyttes og kommer tilbage til jeres seng om natten.

Det kan godt være helt okay, at hun kommer over i jeres seng i løbet af natten, hvis hun vågner af en drøm og derfor er ked af det - det er helt naturligt, at hun så har brug for at mærke jer tæt på og den nærhed, skal hun have. Men det vil være rigtig godt, at hun starter med at falde i søvn i egen seng - og at hun også vågner i egen seng om morgenen, så hvis hun har brug for jeres tryghed undervejs om natten, så er det kortvarigt. Når hun starter med at sove i egen seng og også oplever at vågne i egen seng om morgenen, når hun på den måde forbinder sin egen seng med stedet, hvor hun sover, så bliver det lettere at hjælpe hende med at sove i egen seng hele natten, også de nætter, hvor hun så vågner af en drøm..

Prøv derfor om ikke I kan starte hendes putteritual i hendes egen seng og ikke i jeres seng. Hvis I starter med jeres seng, så kan hun godt føle, at I afbryder ritualet for at flytte hende ud af jeres seng - og det kan forstærke hendes følelse af at være adskilt fra jer og det gør hendes seng mindre rar og gør hende måske også utryg. Prøv derfor ...

---

---

... at putte hende i egen seng, når hun skal sove. I sidder hos hende, læser godnathistorie for hende eller taler dagen igennem, I synger en godnatsang eller lignende, så I er der, men ritualet starter i hendes seng og hun fornemmer, at I forventer, at det er der, hun skal sove.

I skal sørge for at puttetidspunktet er rigtigt, evt. putte hende 20 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at hun er parat til at sove. I må meget gerne indføre et aftenbad og en godnatgrød som en del af putteritualet før hun skal i seng.

Og så kan I bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra hende, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Hun skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren.

Det er vigtigt, at I kommunikerer sammen. I må meget gerne have kontakt og I må meget gerne berolige hende med ord, men I sidder ikke direkte hos hende - I er der, men på afstand. Og så laver I noget kedeligt. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige. Det at du beder hende om selv at lægge sig ned er godt fordi det gør, at hun ofte lettere bliver liggende, end hvis du går hen og lægger hende ned - så virker det som en fjeder og hun rejser sig med det samme.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Hun får på den måde også en fornemmelse for, at I ikke bare sidder og venter på, at hun skal sove.

---

---

Hun kan kalde på dig "Mooar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører, at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På samme måde kan I så stille og roligt udnytte det at skulle lave noget praktisk – I kan begynde at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads – I har på den måde et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. I siger derfor f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sin seng. Og hun lærer, at når du går, så er du kortvarigt væk - du henter en bluse, som du har sagt og kommer tilbage og laver igen noget kedeligt...

Det kan være en metode der er god at bruge, når jeres datter skal lære at sove og kunne falde trygt i søvn vel vidende om, at mor og far er der - men uden at I behøver sidde og vente på at hun sover :)

Jeg læser ud af jeres brev, at I sover sammen i soveværelset alle tre - og det kan I sagtens fortsætte med. Hvis I har et ønske om, at få jeres datter på eget værelse, så kan I gøre det, at I starter med at putte hende i tremmesengen i soveværelset. Indfører faste putterutiner, hvor hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - og når det fungerer, så flytter I hende til eget værelse, bibeholder rutinerne - og kan også her indføre stryge-tøj-metoden. Så hun vænnes til at det er okay at være på eget værelse og sove adskilt fra jer....

Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---