Annonce

Annonce

Svar: Stadig meget sen sengetid


18. marts 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Thomas´mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille drengs døgnrytme :)

Han lyder til at have det, man kalder for en sen søvnfase - det betyder, at han står sent op og sover sent hele dagen igennem og derfor også går sent til ro for natten. Og i princippet trives han rigtig fint med denne rytme. Han får den søvn, som han har behov for, han får 3 lure dagligt, har en længere vågenperiode om aftenen og det er helt normalt for hans alder - så alt i alt har han det godt :) MEN, - det er jo ikke ensbetydende med, at I synes det er så godt med denne rytme...

Derfor skal I vurdere, om I trives med hans sene søvnfase eller om I ikke gør. Hvis I selv er B-mennesker, der elsker at sove længe om morgenen og som gerne går sent i seng om aftenen, så passer tingene rigtig fint sammen. Men hvis du selv er morgenmenneske og starter dagen tidligt og derfor har rigtig svært ved at hænge sammen om aftenen, hvor Thomas er vågen, aktiv og bare rigtig gerne vil følge med, opleve og sanse verden, så kan det være rigtig svært at finde overskuddet til ham og få hverdagen til at hænge sammen... Og så kan det være nødvendigt at ændre lidt på hans rytme.

Og hos jer vil det være godt at starte dagen lidt før - fordi stå op tidspunktet naturligt sætter rytmen for resten af dagen. Det betyder, at hvis han f.eks. kunne stå op kl 08 i stedet for kl 10, så kunne han faktisk blive puttet til formiddagsluren kl 10 i stedet og på den måde ville hele rytmen naturligt ændre sig...

Så når du har givet ham mælk tidlig morgen kl 06/07 og herefter hjulpet ham videre i søvnen, så prøv om du omkring kl 08 eller hvad der nu kan være morgen hos jer, kan begynde at rumstere lidt omkring ham, trække gardinerne fra, kærtegne ham lidt osv. så han begynder at registrere, at det er tid til at vågne. Tag ham op, lad ham vågne kærligt og nænsomt, leg lidt med ham, pludre lidt osv. Og put ham så til en formiddagslur - og ikke som nu en morgenlur.

Det betyder, ...


Annonce

... at en rytme måske kunne se således ud:

Tidlig morgen 06/07: Ammes og sover videre.

Morgen 08: Begyndt at gøre tegn til at han skal vækkes blidt og starte dagen stille og roligt ved at trække gardinerne fra, kæregne ham, småpludre med ham osv.

Formiddag 10: Skiftes, ammes og puttes til formiddagslur, sover måske 1.5-2 timer

Frokost 12: Her vil han starte op med lidt smagsprøver af lidt grød, når han bliver lidt ældre, det er fint, at I venter lidt endnu :)

Leger, pludrer, snakker

Skiftes, ammes og puttes til middagslur - måske kl 14 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er. Sover her måske et par timer, måske mere, det afhænger helt af formiddagslurens længde.

Sen eftermiddag/tidlig aften 17-17.30: Tilbydes her lidt grøntsagsmos - men først når I er startet op med grød til frokost, og det fungerer, så det venter lidt endnu... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover herefter dagens 3. lur ligesom nu, og det er dagens korteste lur

Ammes ofte hyppigt i løbet af aftenen og fylder sig på den måde ekstra op til natten

Sen aften 22: Ammes og puttes til natten

Nat: Ammes og sover videre

Min tanke er, at hvis han starter dagen et par timer tidligere, end han gør lig en nu - altså f.eks kl 08 i stedet for kl 10, så vil hele hans dagsrytme kunne rykkes et par timer og dermed vil han kunne gå i seng kl 22 i stedet for kl 24. Det respekterer fortsat hans sene søvnrytme, samtidig med at det også sikrer jer en lidt tidligere sengetid...

I skal regne med, at hans søvnbehov er ca. 15 timer i døgnet. Og de fleste børn vil trives med 5 timers dagssøvn fordelt på 3 lure og 10 timers nattesøvn f.eks. fra kl 22 til 08...

Som sagt skal I ikke ændre noget, hvis I synes, det fungerer og du blot er i tvivl om, hvorvidt jeres dreng må have en sen søvnfase - det må han meget gerne. Men hvis det ikke passer ind i hverdagen og jeres rytme, så kan du godt forsøge at ændre lidt :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce