Annonce

Annonce

Svar: Frustreret over ændringer


16. februar 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng - og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har min bog om børn og søvn - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at jeres dreng begynder at vågne op, når han skifter fra et søvnstadie til et andet - men det er dog lidt tidligt, han er jo ikke så gammel og derfor tænker jeg, at det måske mere handler om, at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham lige nu...

Han er motorisk mere igang nu. Begynder at putte fingrene i munden, slår ud med armene, forsøger at få fat i en rangle og lignende. Han sparker med sine ben, og bruger sin krop mere end tidligere - smiler bevidst til dig og begynder at sige mange flere bevidste lyde. Han kan også se farver og begynder at genkende ting og steder - puslepuden, sofaen, barnevognen osv. Og derfor kan det være rigtig godt, at du netop nu begynder at indføre nogle små rutiner, når han skal sove. Det vil være nogle af de ting, som du allerede gør helt naturligt i hverdagen:

Skifte ham, give ham en tør numse og en ren ble
Svøbe ham i et svøb eller måske putte ham i en sovepose (voksipose, duniduo, slee-bee, drømmepose osv.)
Amme ham, så han får mælk som en fast del af sit putteritual.
Putte ham fra dig, der hvor han skal sove - stille og roligt fra din favn, ned i sengen eller barnevognen, stå ved ham, holde hænderne beroligende på ham, så han kan mærke, at du stadig er der.
Evt. give ham en sut, som erstatter brystet, evt. tænde for en musikuro, hvid lyd eller andet, som virker beroligende og hjælper ham med at overgive sig fuldt til søvnen.. hvad du nu fornemmer, at der er behov for.

Jo mere genkendelighed, jo mere ens du kan gøre det, hver gang han skal sove, jo bedre vil det være. Genkendelighed er tryghed og han vil naturligt begynde at forstå, at når du går disse ting, så er det sovetid :)

Du må gerne gøre det til en fast rutine, at han dagligt kommer ud at sove i barnevognen. Nogle gange vil det være flere gange dagligt, andre gange kun en gang dagligt og enkelte dage, vil det være for dårligt vejr til, at han kan være ude - men prøv om det kan lykkes, så han fortsat vænnes til at sove i sin barnevogn. Det vil være rigtig dejligt for jer og for tiden frem, at han er tryg ved at sove i sin vogn.

Og du må gerne trille ham en tur, hvis du fornemmer, at det kan hjælpe ham til at sove et lidt længere søvnstræk. Han er så lille stadigvæk, at det vigtigste må være, at han får sin søvn og sover trygt og godt - og angsten for at han får ...


Annonce

... dårlige vaner, skal du forsøge at skubbe fra dig :)

Og nogle gange må du også stadig gerne lade ham sove på dig, fordi det bare er super dejligt for ham (og for dig), at han kan sove der - du skal dog selv være vågen, men det kan være rigtig hyggeligt og den tid, hvor han kan ligge på brystkassen er så kort, så den skal nydes, mens den er der :)

Du må også nogle gange vælge at lægge dig og amme ham i dobbelsengen og lade ham falde i søvn ved siden af dig. Nogle gange vil han måske have brug for en ekstra tår efter 20-30 minutter, vil vågne op, virke søgende og så giver du ham brystet igen, hvorefter han så falder i søvn og kan sove lidt længere tid. Det er helt fint, og det giver også dig selv mulighed for at få lidt hvile i løbet af dagen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis du forsøger med barnevognen og han vågner efter kort tid og ikke kan komme videre i søvnen igen, så må du tage ham op og se om du så ved at amme ham en ekstra gang inde kan få ham videre i søvnen. Det kan også være, at han er parat til så at være vågen i lidt længere tid og så kan du amme ham og putte ham, når han atter viser sig parat til at sove. På den måde er du nødt til stadig at være lidt fleksibel.

Børn i 2 måneders alderen kan sove meget forskelligt - både individuelt fra barn til barn, men det enkelte barn kan også have varierende rytme fra dag til dag. Alt mellem 2 længere lure til 4 kortere lure er faktisk normalt i denne alder. Når han bliver 3-4 måneder, vil det være rigtig godt, at arbejde på en 3-lurs-rytme, men lige nu er du nødt til at være lidt fleksibel i forhold til, hvad han viser behov for :)

Du skal også være opmærksom på, at han fysisk måske er ved at være så stor, at han har behov for at få sat din mælkeproduktion lidt op. Det viser han ofte ved at sove mere kortvarigt og gerne ville die hyppigere. Det er her vigtigt, at du lægger ham til og lader ham die hyppigt. I denne alder, kan han godt have behov for både at få bryst, når han vågner af en lur - og så få bryst igen, før han puttes til næste lur. Det at du ammer ham af to omgang mellem hver lur kan være med til at øge din mælkeproduktion, det samme kan ske om natten, hvor han måske pludselig vil die hyppigere - om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon. Prøv derfor at lade ham die lidt hyppigere, samtidig med at du stadig skal forsøge at fylde ham ekstra op, så han ikke "slatspiser" for meget men stadig tager godt fra :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie de næste mange måneder frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce