Annonce

Annonce

Svar: Baby knap 7½ mdr. vil ikke sove selv


7. februar 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ingrid

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille datter. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Jeres datter har det, som jeg kalder for et søvnassociationsproblem. Det betyder, at det som er startet som et trygt og dejligt ritual for hende - at få bryst og falde i søvn i din favn - har ændret sig til at være et problem...

Søvnassociationer er de rutiner vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Voksne læser f.eks. nogle gange en bog, før de kan lægge sig til at sove og for små børn er søvnassociationen ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Søvnassociationerne er gode, fordi de lærer jeres datter at falde i søvn selv, og de er mindre gode, når jeres datter er afhængig af jer og jeres hjælp for at kunne sove. Hvis jeres datter med den alder hun har nu, er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. For det betyder at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen, uden at du tilbyder hende bryst igen og igen hele natten igennem... Hun har brug for brystet og din favn for at falde i søvn og hun har også brug for det, for at kunne komme videre i søvnen, når hun først sover.

Det er sådan, at vi alle sammen vågner mange gange hver nat - strækker os, sparker dynen af, vender os om på siden, trækker dynen om os, vender os på modsatte side osv. Og hver gang vi har disse små opvågninger, så registrerer vi at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre, men hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre - og når din datter falder i søvn i din favn og med dit bryst, så mangler hun det, når hun vågner om natten og kan derfor ikke sove, før du giver hende det igen :)

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du nu kan begynde at arbejde på at adskille bryst, favn og søvn. Og i første omgang om dagen - og her er det super godt, at I bruger soveposen. Når hun puttes i en sovepose, så føler hun sig omsluttet, som når hun ligger i jeres arme. Derfor er det lettere for hende at finde roen og falder i søvn, når hun er puttet i posen end hvis hun bare puttes direkte ned i sengen. Soveposen er således en god søvnassociation, fordi den hjælper hende ud af jeres favn, så bibehold endelig den og overvej også, om hun måske skal puttes i den om aftenen...

Hun har i forhold til sin alder brug for 4 amninger i døgnet nu. Og jeg vil anbefale, at disse fire amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at hun ikke længere skal ammes midt nat, formiddag og eftermiddag. Hun skal således puttes til sin formiddaglur uden amning først - i stedet skal hun have et mellemmåltid og så skal hun puttes i soveposen som nu. Eftermiddagsamningen erstattes også af et mellemmåltid.

Hun bør stadig blive ammet før sin middagslur, ligesom hun også skal ammes før hun puttes til natten og igen sen aften. Men det vil være rigtig godt, hvis du nu arbejder på at hun slipper dit bryst, før hun sover helt. Du skal prøve at trække brystet til dig, så hun ikke falder i søvn med brystet i munden men lige når at registrere, hvor hun ligger og i stedet kan sove ...


Annonce

... med dine hænder, nærhed, beroligende ord, kærtegn osv. Om dagen kan du evt. sætte hende i barnevognen og trille hende i en tur, så hun på en måde lærer at sove uden at have brystet og uden at være i favn, men stadig lulles i søvn.

Om aftenen må du gerne som nu lægge dig med hende og amme hende liggende. Det kan godt være en måde at lære hende at sove uden at være i favn. Men du skal ikke amme hende i søvn. Du skal trække brystet til dig igen og igen, indtil I gradvist når dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Hun kan så enten blive liggende i din seng til du går i seng senere - naturligvis skal du her sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng. Du kan også vælge at du sætter dig og ammer hende og derefter putter hende i tremmesengen. Se på hende, læg hende fra dig lige der, hvor hun næsten sover, kæmper for at holde øjnene åbne, men næsten ikke kan. Stå ved hende, så hun stadig kan mærke dig, fornemme dine hænder og at du er der for hende og lul hende så ind i søvnen, hvor hun ligger.

Du kan som sagt gøre det, at du også bruger soveposen om aftenen. Start med at skifte hende, gør hende klar til natten og put hende i soveposen.Sæt dig så og am hende imens hun ligger i sin sovepose og flyt hende så fra din favn, før hun sover helt. Soveposen kender hun fra dagen og også om aftenen kan den gøre skiftet fra din favn og ned i sengen mindre voldsomt.

Hvis hun melder sig om natten og søger brystet der, så vil det være fint, at du forsøger at berolige hende og ser om hun kan komme videre i søvnen uden brystet - hvis hun ikke kan dette, så må du lægge hende til, men prøv så at lirke brystet ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men stille og roligt skulle hun gerne kunne begynde at undvære mælk om natten og falde til ro med dine hænder, kærtegn eller lignende. Samtidig med, at du naturligvis sikrer, at hun får både mad og mælk/vand nok hele dagen igennem, så det ikke er et reelt behov at søge det om natten.

Derfor vil jeg også gerne lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet og vand af kop erstatter denne amning.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - men I arbejder på, at hun ikke falder i søvn med brystet i munden og ikke falder i søvn i din favn.

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20 (altså nok lidt senere end I forsøger lige nu)

Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Sover så vidt muligt i egen seng, så hun ligger på afstand af mælkebaren.

Der er altså flere ting, som du nu kan gøre for at lære jeres datter at sove selv - det er ikke fordi hun ikke vil, og hun er ikke stædig eller forsøger at modarbejde jer - det er fordi hun har lært at falde i søvn med brystet og i favnen - og nu er det tid til, at I hjælper hende med at få et nyt ritual, som stadig er trygt og rart for hende :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce